Høj IQ, men ikke noget job?

Det er overskriften på et foredrag, jeg skal holde for jobkonsulenter og karriererådgivere, der prøver at hjælpe akademikere i job. Herunder også de akademikere, som har en ekstra høj IQ og dermed nogle andre udfordringer end flertallet af de jobsøgende.

I sig selv kan det lyde underligt, at personer med en høj IQ skulle have svært ved at komme i job. For de må jo have nogle stærke kompetencer og være attraktive for de fleste arbejdsgivere?!

Og så er det nærliggende at hive den sædvanlige fordom frem om de højtbegavede: At de har svært ved at begå sig socialt. Men det er altså en fordom, der ikke har hold i virkeligheden. En høj IQ udelukker på ingen måde, at personen også er empatisk og socialt veltilpasset eller i det mindste fuldstændig upåfaldende, så ingen ville mistænke, at den høje IQ stod i vejen for at få et job.

Læs også:
Kan de begavede lære at opføre sig normalt?
Har du været i lære som normal?

 

De 3 største “fejl” begavede begår, når de søger job

Grundlæggende kan jeg se 3 ting, der går igen hos de mange begavede og fortvivlet jobsøgende, jeg har mødt:

  1. De kan for meget – og forsøger at få det hele med på CV’et
  2. De skifter spor – flere uddannelser, brancher m.v.
  3. De mangler et konkret mål – med deres karriere eller arbejdsliv.

De første to punkter skaber forvirring hos headhunterne og rekutteringsfolkene.
Det tredje punkt bunder i forvirring hos dem selv.

1. De begavede kan for meget

Begavede kan tit rigtigt meget, og hvis der er noget, de ikke lige kan, så kan de lære det.

Høj intelligens er først og fremmest ensbetydende med et stort læringspotentiale. I intelligenstesten kan det måles, og langt de fleste begavede, jeg har testet (over 100 siden 2010), scorer 75 eller over på indlæringsevne. Vel at mærke sammenlignet med normgruppen af ledere og funktionærer i alderen 20-60 år, der statistisk ligger normaltfordelt omkring 50. Det måles via tid og korrekthed. Om kandidaten, når han/hun møder en opgavetype igen, løser opgaven hurtigere eller mere korrekt – eller begge dele.

Indlæringsevne mål med intelligenstesten PTL

Der er også en direkte proportional sammenhæng: Jo højere IQ, desto høje indlæringsevne.

I praksis betyder det to ting:

  1. De begavede har et stort indlæringspotentiale og kan hurtigt sætte sig ind i nye opgaver, områder, brancher og problemstillinger.
  2. De kommer hurtigere til at kede sig og savne udfordringer. Når de har løst en opgave en eller to gange begynder det allerede at blive rutine!

For arbejdsgiveren betyder det, at de begavede medarbejdere kan løse mange forskellige opgavetyper og gør det hurtigere og/eller med færre fejl end øvrige kolleger.

Som en leder udtrykte det, da jeg havde hjulpet ham til at ansætte en begavet medarbejder:

Jeg skal kun forklare tingene én gang. Og så kan hun altså nogle ting i Excel, som ingen andre har kunnet gøre!

Desværre er der for mange ledere og rekrutteringsfolk, der fokuserer på en smal stillingsbeskrivelse, begrænsede opgaver og kompetencer, så mange begavede bliver sorteret fra – fordi de er/virker overkvalificerede!

Problemet er, at de begavede fejlagtigt tror, at de skal sørge for at skrive ALLE deres kompetencer og erfaringer på CV, så det bliver langt, detaljeret og læserne bliver helt overvældede.

Læs også: Er du overkvalificeret til jobbet?

 

Model: Henrik Rose

 

2. De begavede skifter spor

Mange begavede skifter spor undervejs i deres karriere. De har tit to-tre vidt forskellige uddannelser. På grund af deres stejle indlæringskurve kan de hurtigt lære noget nyt, men de kan lige så hurtigt vokse ud af jobbet, løbe tør for udfordringer og dermed få lyst til at udvide deres kompetencer og viden inden for noget andet og mere interessant. Og så tager de en anden uddannelse. Eller videreuddanner sig inden for et nyt område.

Man kan sige, at de begavede har en indbygget trang til at kaste sig ud på dybt vand, bare for at finde ud af, om de kan bunde eller svømme. Og det finder de hurtigt ud af også at mestre.

Problemet er, at det forvirrer headhunterne og rekrutteringsfolkene, for det kan man ikke. Øh, jo, det kan de begavede. Sagtens. Og de synes ovenikøbet, at det er sjovt at gøre. Fordi det er spændende at udfordre sig selv og prøve kræfter med noget nyt.

Som en frustreret headhunter slyngede i hovedet på en begavet imellem jobs:

Du zig-zagger jo mellem brancherne på dit CV!

Pågældende headhunter var – som sikkert mange andre headhuntere og rekrutteringsfolk – af den opfattelse, at kandidaterne skulle holde sig til én branche. Altså en gang forsikring altid forsikring, en gang bankmand altid bankmand og så fremdeles. Desuden skal man helst gøre stringent karriere opad i den branche.

Men dét er simpelthen for kedeligt, når man har en sportsvogn mellem ørerne og søger nye udfordringer, nye steder man kan få lov at træde sømmet i bund og bruge sit potentiale.

Læs også: Er hylden aldrig bred nok?

 

3. De begavede mangler et konkret mål

Hvis du ikke ved, hvor du vil hen, så er alle veje som bekendt lige gode (jf. Alice i Eventyrland, der er faret vild og spørger katten om vej). Det gælder også for begavede, der “bare gerne vil have et job”. Det er alt for ukonkret.

Hvis du ikke selv ved præcist, hvad du går efter, så gør du det ekstra svært for dig selv at finde dit næste job.

Du er nødt til at være knivskarp og afklaret:

  • Hvilken type job/opgaver/ansvarsområde søger du?
  • Hvilken titel har man typisk i det job?
  • Hvilke brancher findes det job i?
  • Hvilken virksomhedstype passer du ind i? Stor/lille, privat/offentlig osv.
  • Hvad er din geografiske radius for et nyt job? By/region/land/internationalt, transportmiddel og max. transporttid.

Endelig kan du spøge: Hvilke kompetencer kræver det, og hvordan kan du fremhæve netop dem? Alt hvad der ikke er relevant skal nedtones eller fjernes fra dit CV, så du undgår at gøre læserne af det forvirrede.

Da jeg selv var imellem jobs (som rekrutteringskonsulent) i sommeren 2002, var mit mål:

  1. HR Manager/personalechef
  2. Bredt job – ikke kun rekruttering
  3. International virksomhed
  4. Virksomhed med skandinaviske aktiviteter
  5. Gerne i cykelafstand.

Efter mindre end et år fik jeg et barselsvikariat, der matchede de første fire punkter. Da vikariatet sluttede søgte og fik jeg mit næste job; som Skandinavisk HR Manager i en international virksomhed med et meget bredt job – og i cykelafstand.

Mit langsigtede mål var at blive forfatter, foredragsholder og selvstændig konsulent af en slags. I 2010 blev jeg forfatter, i 2011 begyndte jeg at holde foredrag, og i februar 2012 fandt jeg min niche som konsulent, nemlig personlig udvikling for de 10 % bedst begavede. Her har jeg for alvor fået lov at udfolde mit potentiale, og det føles fantastisk, udfordrende og meningsfuldt.

Hvad vil være fantastisk, udfordrende og meningsfuldt for dig?
På kort sigt?
På lang sigt?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet her på siden får du en lille serie mails med CV-guide og tips til at målrette dit CV. Det giver dig også rabat på en jobkonsultaion, hvis du har brug for hjælp til at blive skarpere og mere afklaret på, hvad du skal med dit arbejdsliv og dit store potentiale.

Læs også:

 

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This