Hvordan kan du skifte spor og følge dit hjerte? 

Det korte svar: Du tager chancen.

Det uddybende svar: Her får du 5 enkle trin til at skifte spor.

 

Job og karriere - hvor vil du allerhelst arbejde?

Hvordan kan du skifte spor i karrieren?

 

Inden du skifter spor

Dagens spørgsmål findes i mange varianter, og en overgang var det nærmest moderne, at man skulle finde sin passion. Det har jeg skrevet om i dette blogindlæg: Kan du ikke finde din passion?

Du kan også gå og spekulere over, hvad du helt konkret skal gøre:

 

5 enkle trin til at skifte spor

  1. trin: Hvad vil du allerhelst arbejde med, hvis du har frit valg på alle hylder?
  2. trin: Undersøg og analyser mulighederne
  3. trin: Sammenlign dine muligheder og prioriter
  4. trin: Udarbejd en handlingsplan for at opnå første, anden og tredje prioritet
  5. trin: Før din handlingsplan ud i livet.

Lyder det ikke nemt? NU ved du, lige hvad du skal gøre…
Lad mig alligevel konkretisere det lidt mere.

 

Ad 1. trin: Hvad vil du allerhelst?

Nogle gange skal du tilbage til barndommen og ungdommen for at finde noget, du virkelig nød at gøre i en grad, der fik dig til at glemme tid og sted. En selv-evaluering af de 7 intelligenser kan også give et praj om, hvor du har et potentiale, noget der gør dig glad og giver dig energi.

 

Ad 2. trin: Undersøg mulighederne

Her skal du netop IKKE tænke på alle forhindringerne, for så kommer du ingen vegne. Hvis du ønsker at arbejde med noget, som er svært at tjene penge på, så må du overveje, hvad du skal leve af, indtil du kan. Du skal udelukkende brainstorme på mulighederne.

 

Ad 3. trin: Sammenlign og prioriter

Når du skal sammenligne de forskellige muligheder, kan du med fordel opstille kriterier så som udfordringer, arbejdsglæde, økonomi, frihed osv. Her har jeg en systematisk model, der synliggør, hvorfor to eller tre af mulighederne ligger meget tæt, og det derfor er ekstra svært for dig at prioritere eller vælge imellem dem.

 

Ad 4. trin: Udarbejd en handlingsplan

På dette trin skal du udarbejde en plan for, hvordan du vil realisere dine muligheder i prioriteret rækkefølge. Altså en plan A, B og C. Husk at være konkret og sæt tidsfrister for, hvornår målet skal være nået, inden du opgiver og går videre til næste mulighed.

Her kan du også vurdere, om du skal a) sige dit job op med forlænget varsel, b) vente på, at de fyrer dig eller c) begynde at spare op til at realisere din plan.

 

Ad 5. trin: Gennemfør din plan!

Her skal du i princippet bare sætte den ene fod foran den anden og gennemføre din plan. På dette trin er det ekstra vigtigt at blive ved at lytte til dit hjerte, din mave, eller hvad der nu fortæller dig, om du er på rette vej – og stadig gør det, der er rigtigt for dig.

Hvis du får brug for hjælp undervejs, kan du nå meget langt med en enkelt jobkonsultation.

Hvis du skriver dig op til nyhedsbrevet, kan du få CV-guiden og flere tips – helt gratis og uforpligtende.

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This