Som særligt sensitiv kan du tit have svært ved at sige nej og sætte grænser. Derfor kommer du let til at sige ja til for meget og være alt for flink. Eller du bliver konfliktsky.

I personlighedstesten viser sensitiviteten sig oftest som:

  • Mindre mental modstandskraft end gennemsnittet – du mangler lidt et filter og kommer nemt til at tage ting nært eller kritik meget personligt
  • Mere personlig bearbejdningstid – når noget slår dig ud eller går dig på, har du brug for længere tid til at tænke over det og komme dig
  • Mere indlevelsesevne/empati – du har antennerne længere ude end de fleste og bliver let påvirket af stemningen i lokalet og andres følelser og humør

Og ofte bliver det kombineret med, at du er:

  • Mere hensynsfuld end gennemsnittet – så du tager mere hensyn til de andre, end du tager til dig selv
  • Mere ansvarlig – så du påtager dig mere end de fleste “for nogen skal jo gøre det!”

Når det er en hyppig kombination blandt de særligt sensitive, kan det hænge sammen med, at de har et stærkt behov for at blive bekræftet og være vellidt. Som regel kommer det meget til udtryk på jobbet, hvor de særligt sensitive får sagt ja til at påtage sig alt for mange opgaver og meget ansvar.

Problemet opstår, når de gør det, selvom de ikke har tid eller lyst til det, eller de ikke føler, at de er de mest kompetente til at gøre det. For så bliver det en ekstra byrde på et par skuldre, der egentlig ikke er særligt brede.

Hvorfor påtager du dig for meget?

Når du ikke siger nej eller siger fra, skyldes det som regel tre ting:

  1. Du er bange for, at de andre ikke kan lide dig, hvis du siger nej
  2. Du er bange for, at nogen vil bebrejde dig, hvis du siger nej eller ikke påtager dig opgaven, så du har på forhånd dårlig samvittighed ved tanken om at sige nej
  3. Du tror, at de andre bliver sure eller sårede, og du vil helst undgå at være skyld i negative følelser hos andre, fordi din empati og sensitivitet gør, at du bliver meget påvirket af andres negative følelser, ytringer og humør.

Lad os tage dem i opløbet:

Ad 1.  At sige nej er ikke ensbetydende med, at de andre ikke kan lide dig.

Men hvis det nu var, hvad vil du så helst have a) kolleger, der kan lide dig, fordi du påtager dig alle de opgaver, som de skulle, men ikke gider at løse eller b) kolleger, der ikke kan lide dig, fordi du ikke gør deres arbejde/påtager dig mere end dem c) kolleger, der tager deres del af slæbet og ikke tænker, at du burde have gjort det?

Du kan jo også vælge at være mere ligeglad med, om andre kan lide dig eller ej. For uanset hvor meget du påtager dig og hvor meget, du slår krøller på dig selv, vil der altid være mindst én person, der ikke kan lide dig. Sådan er det. Og det overlever du.

Ad 2. Du tror, at de vil bebrejde dig, at du ikke påtager dig opgaven, men du ved det faktisk ikke. For du når altid at sige ja, før en anden melder sig. Måske tøver de med vilje, fordi de ved, at du tager den?

Prøv at vende den om: Ville du bebrejde andre, at de ikke påtog sig opgaven?

Måske har du påtaget dig alt for meget og samtidig påtaget dig en offerrolle, hvor du altid gør alt for andre, mens ingen gør noget for dig?! Med den rolle kan du risikere at blive sur, bitter og irritabel. Men har du lyst til det?

Så inden du siger ja næste gang, kan du spørge dig selv, om du har LYST TIL at påtage dig opgaven. Hvis svaret er ja, så tag den. Og nyd at løse den! Hvis svaret egentlig er nej, så prøv at lade være.

Det er tilladt at sige ” det ville jeg gerne, men det kan jeg desværre ikke i dag, fordi jeg har en anden aftale”. Du behøver jo ikke at fortælle dem, at du har en aftale med dig selv om, at du skal ud at løbe en tur efter arbejde eller slappe af og lade dine batterier op. Efterhånden som du bliver bedre til at overholde dine aftaler med dig selv, vil du få mere selvrespekt, blive mindre irritabel/sur/bitter og få mere energi – til at gå glad på arbejde næste dag.

Ad 3. Hvordan andre vælger at reagere er deres problem og ansvar. Ikke dit.

Med andre ord: Uanset hvad du gør eller ikke gør, så er du ikke ansvarlig for andres følelser, reaktioner eller humør.

Medmindre du altså bevidst siger eller gør noget ubetænksomt, fornærmende eller sårende. Og det ligger dig sikkert så fjernt, at jeg ikke tror på, at det nogensinde vil ske. Så selvom der måske er en eller anden, der bliver sur, når du siger nej til at påtage dig en opgave, så er det altså ikke din skyld.

Andre mennesker ejer selv deres reaktioner, følelser og humør.

Og helt generelt: Ja, du kan mærke, hvis andre er sure, kede af det eller irritable, men det er ikke dit ansvar at holde dem glade, og deres verden drejer sig ikke om dig, så når de er sure, kede af det eller irritable, behøver det slet ikke at have noget med dig at gøre!

 

Et ja er også altid et nej!

Du skal være klar over, at når du siger ja til andre, siger du nej til dig selv. Når du siger ja til at tage hensyn til andre, siger du nej til at tage hensyn til dig selv.

Når du siger ja til noget, siger du altid samtidig nej til noget andet.

Når du er den flinke kollega, der påtager dig en masse arbejde, bliver du også tit den, der går sidst hjem. Så et ja til overarbejde bliver et nej til tid sammen med din familie/partner, nej til at hygge dig med dine venner og nej til at dyrke motion og passe på dig selv.

Konsekvensen kan være, at din familie/partner føler sig svigtet, og hvis det står på i længere tid, kan det gå ud over dine vigtige relationer. Dine venner føler sig måske ikke svigtede, men hvis du gang på gang takker nej til at være sammen med dem, holder de måske op med at invitere dig. Hvis du ikke overholder aftaler med dig selv, kan du blive overvægtig og få problemer med helbredet.

Hvis du derimod siger nej til at påtage dig flere opgaver eller mere ansvar, siger du ja til dig selv, dit sociale liv og til at passe bedre på dig selv. Konsekvensen kan være, at din chef og kolleger opdager, hvor meget du plejer at påtage dig – uden at de lagde mærke til det. Måske er der kolleger, som kan påtage sig opgaverne i stedet, og så har de mulighed for at lære noget eller vokse med opgaverne. Det kan også være, at din chef bliver nødt til at revurdere normeringen i afdelingen og arbejde for, at I får tilført flere ressourcer.

I starten vil du måske sige nej og tage hjem med dårlig samvittighed, for du “kunne jo godt have gjort det”. Ja, det kunne du sikkert. I en periode. Men nu øver du dig i at sige nej eller i blot at lade være med frivilligt at melde dig. Så du tager hjem og slapper af. Er sammen med dine venner. Løber en tur eller er i fitnesscentret. Og når du har gjort det nogle gange, vil du opleve, at du bliver gladere og får mere energi.

God fornøjelse med dit nye liv!

Læs også:

Share This