Impostor-fænomenet er en slags mindreværdskompleks, der statistisk set især synes at ramme kvinder. Men hvorfor det?

 

Statistisk flest kvinder

Blandt de over 4.300 respondenter af impostor-testen per dags dato er 72,8% kvinder. Da jeg introducerede den danske oversættelse af Clance Impostor Phenomenon Scale i juni 2015, var 75% af respondenterne kvinder.

På et tidspunkt i 2016 linkede Mensa til testen i deres Facebook-gruppe, og så kom der flere mandlige respondenter, men flertallet af respondenterne var stadig kvinder.

 

Askepotkomplekset

I 1982 udkom den amerikanske forfatter Colette Dowlings bog om Askepotkomplekset: ”Om kvinders skjulte frygt og angst for selvstændighed og uafhængighed, og om at nutidens kvinder stadig venter på noget udefra kommende, som skal forandre deres liv”.

Men som det tilsyneladende fremgik af en artikel i Djøf-bladet i 1983, så holder tesen ikke.

Uden at have haft lejlighed eller mulighed for at læse hverken bogen eller artiklen, vil jeg her tillade mig at se bort fra begge og i stedet tage udgangspunkt i min egen udlægning af eventyret baseret på C.G. Jungs teorier og eventyrfortolkning.

Askepots mor er død, og hendes far har giftet sig med en anden kvinde, som i forvejen havde to døtre. Herefter vokser Askepot op med en dominerende stedmor, der favoriserer sine egne døtre, giver dem Askepots kjoler og i øvrigt bruger hende som gratis hushjælp. Faderen glimrer ved sit fravær og gør ikke noget for at ændre den skæve magtbalance, forsvare sin datters ret til at eksistere eller på nogen måde slå fast, at hun er lige så meget værd som de to steddøtre. Tværtimod.

Situationen ser først ud til at ændre sig, da prinsen får øje på, hvor smuk Askepot er. Faderen har fuldstændigt taget sin nye kones og steddøtrene parti imod Askepot, så ikke alene fornægter hende som sin datter, men han forsøger faktisk at slå hende ihjel, da prinsen leder efter hende.

Først til allersidst – efter at steddøtrene har hugget en hæl og klippet en tå for at passe glasskoen – finder prinsen Askepot og kan tage hende med sig til sit slot.

Man bliver nødt til at huske, at Grimms eventyr er gamle og fra en patriarkalsk tid, hvor kvinder ikke var noget værd i sig selv. Kvinder havde kun værdi som mødre og repræsentable hustruer, mens sønner og mænd var arvinger og forsøgere. Så det var utænkeligt, at Askepot kunne gøre oprør mod sin stedmor og sine stedsøstre. Hun kunne ikke flytte hjemmefra og skabe sit eget liv, men var nødt til at være lydig, flittig og ydmyg, mens hun tålmodigt ventede på, at en passende mand kom forbi og frelste hende.

Det er desværre stadig virkeligheden for mange kvinder rundt om i verden den dag i dag.

 

Askepot anno 2017

Askepots forældre blev skilt, før hun var blevet fem år, så hun voksede op sammen med sin mor og hendes skiftende mænd. Faderen fandt hurtigt en anden kone og stiftede en ny familie med hende, hvormed Askepot gradvist gled ud af billedet og kun havde sporadisk kontakt til sin far.

Fra de tidlige teenageår har Askepot været flittig og dygtig i skolen, og moderen har selvfølgelig sagt, at det var flot, inden hun skiftede emne og begyndte at tale om sine egne – meget vigtigere – problemer. Når Askepot håbefuldt viste sin far sin flotte karakterbog, spurgte han hende bare, hvorfor hun kun havde fået 10. Askepot kommer på gymnasiet, for hun er jo så dygtig, og hun fortsætter med at være myreflittig.

Først, da hun kommer på universitetet, vælter problemerne ind over Askepot. Hun får eksamensskræk og bliver totalt lammet af en nådesløs perfektionisme, der som en djævel inde i hendes hoved fortæller hende, hvor elendig og uoriginal hun er. Når hun alligevel består, hører hun stadig sin far stemme: ”Hvorfor fik du kun 10?!”

Historien gentager sig, da hun får sit første job, som hun er overbevist om, at hun kun har fået, fordi hun var uhørt heldig. Som dagene går, bliver Askepot mere og mere bange for, at de skal opdage, hvor inkompetent hun er. Hun er sikker på, at hendes mandlige chef, som hun ser meget op til, og hvis anerkendelse hun hver dag kæmper hårdt for at få, har fortrudt, at han overhovedet ansatte hende. Det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver fyret. Tænker Askepot.

Askepot har været heldig, synes hun, at finde en sød mand, som siger, at han elsker hende, men et sted dybt inde tvivler hun stadig på, at det kan være sandt. For hun synes, at hun både er grim og kedelig og ikke nær så intelligent, som han er.

Udadtil ligner Askepot en succes med en akademisk uddannelse, et godt job og en sød mand. Men indadtil føler hun sig som den mest elendige fiasko. Hun føler sig dum, forkert og ensom, ligger tit søvnløs og frygter hver dag at blive gennemskuet og afsløret.

Stakkels Askepot!

 

Den dygtige Askepots komplekser

Uanset, om det er den oprindelig eller den moderne Askepot, så kæmper hun med et massivt faderkompleks. Hele sit liv længes hun efter, at hendes far skal se, elske og anerkende hende. Hele sit liv og i alt hvad hun gør, stræber hun efter at gøre det så godt og så perfekt, at hendes far vil få øje på hende og bare én gang rose hende for at have gjort en god indsats. Bare én gang se hende, som hun er. Bare én gang skænke hende en lille smule af sin uopnåelige kærlighed.

Men da han aldrig er der, aldrig ser eller anerkender hende, er hun heller aldrig god nok. Uanset hvor perfektionistisk hun så er. Uanset hvor meget hun arbejder. Uanset hvor meget hun anstrenger sig for at være en god kone og gøre alle glade.

Askepot er også i høj grad ramt af impostor-fænomenet, som er en slags mindreværdskompleks, der især rammer de dygtigste, de introverte og de mest intelligente.

Dertil kommer så, at Askepot har et forkrøblet og sårbart jeg, fordi hun aldrig oplevede at blive set, elsket og rummet, som det menneske hun var og er. I stedet har hun udviklet et ”nød-jeg” eller ”falskt selv”, som fungerer som en maske, hun kan tage på og gemme sit sårbare jeg bag.  Askepots falske selv er dygtig, flittig, pligtopfyldende, empatisk, hjælpsom, service-mindet og altid parat til at gøre alt for alle.

For hun er kun noget værd, når hun præsterer. Præsterer, præsterer, præsterer. Arbejder, arbejder, arbejder. Omhyggeligt sørger for, at ingen kan sætte en finger på noget. Og alle skal helst kunne lide hende, for hun kan ikke bære at få kritik.

Så længe hun præsterer, arbejder og gør andre tilpas, kan hun bevare kontrollen og opretholde den perfekte facade. Den facade hun hele tiden frygter skal krakelere, så hun bliver afsløret.

Askepot kan i øvrigt lige så godt være en mand, for eksempel en (højt)begavet og introvert mand, der er vokset op med en anden far end sin biologiske far.

Under disse omstændigheder vil Askepot have meget lavt selvværd og/eller lav selvtillid. Det vil være ualmindeligt svært at stå op for sig selv og tro på, at man har lov til at være, som man er. At man har ret til at være, ikke kun at gøre.

Ofte vil Askepot ovenikøbet tiltrække narcissister, psykopater og Dunning-Kruger-typer med overdreven selvtillid, som mener, at de er i deres god ret til at krænke, håne, ydmyge, latterliggøre og tromle Askepot. For ikke at tale om de andre kvinder, der er misundelige og derfor nedgør og bagtaler Askepot.

 

Kan du genkende Askepot?

Prøv selv Impostor-testen

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This