Borderline og andre personlighedsforstyrrelser kan have visse fællestræk med Impostor-fænomenet, men det sidste er ikke en diagnose. Hvor går grænsen?

Dette blogindlæg tager udgangspunkt i bogen “Borderline – Psykoedukation, forståelse og behandling” af Rikke Boye og Morten Kjølbye, Hans Reizels Forlag, 2012.

 

Personlighedsforstyrrelser

Der er identificeret 10 forskellige personlighedsforstyrrelser inden for 3 områder:

Spektret over personlighedsforstyrrelser

Sammenlignet med andre psykiske lidelser eller symptomlidelser som angst, depression og PTSD er en personlighedsforstyrrelse en mere stabil og vedvarende lidelse, som typisk bliver synlig fra den tidlige voksenalder.

En personlighedsforstyrrelse øger risikoen for andre psykiske lidelser, ligesom det er muligt at have mere end en personlighedsforstyrrelse eller have en blandet personlighedsforstyrrelse.

At have en personlighedsforstyrrelse medfører “en ringere social og mellemmenneskelig funktion, dårligere arbejdsmæssig funktion og ringere tilfredshed med tilværelsen sammenlignet med andre. Meget tyder på, at den generelle livskvalitet påvirkes negativt.”

 

Impostor-fænomenet

Impostor-fænomenet defineres som en manglende evne til at internalisere ros og anerkendelse. Det rammer især de introverte, perfektionistiske, mest kompetente og intelligente samt de ængstelige eller særligt sensitive. Personen har typisk lav eller meget svingende selvtillid/selvværdsfølelse, hvorfor fænomenet kan have karakter af et svært mindreværdskompleks.

Personer, der i høj grad er ramt af impostor-fænomenet, kan i perioder af deres liv opleve en kraftig forværring med angst- og stresslignende symptomer som søvnbesvær, mavesmerter, kvalme, hjertebanken og en overvældende frygt for at fejle. Det kan eksempelvis være i forbindelse med endt uddannelse, jobskifte, før vigtige eksaminer, eller når de er ansvarlige for gennemførelsen af store, komplekse projekter eller arrangementer. Andre oplever perioder med skriveblokeringer, koncentrationsbesvær eller en voldsom nervøsitet, der hæmmer deres evne til at præstere.

Impostor-fænomenet kan derfor påvirke personens arbejdsliv og livskvalitet negativt.

Tag selv Impostor-testen

 

Personlighedsforstyrrelser versus impostor-fænomenet

Fælles for personer med “de sære” personlighedsforstyrrelser er, at de “generelt er meget skrøbelige og har en usikkerhed og frygt i forhold til omverdenen, som afspejler denne indre skrøbelighed.” De har “meget lavt selvværd og har et meget skrøbeligt selv, som de beskytter ved at trække sig fra andre.” Impostor-ramte har også tit lavt selvværd og deres relationer – især til de nære og personer de beundrer – kan være præget af usikkerhed og frygten for at skuffe.

Læs: Impostor-fænomenet – er du bange for at skuffe?

Fælles for personer med “de dramatiske” personlighedsforstyrrelser er deres “grundlæggende usikkerhed på egen identitet eller deres eget selv.” “De har et stort behov for anerkendelse og kræver tilfredsstillelse af deres behov fra andre, hvilket giver anledning til hyppige og ofte dramatiske konfliktsituationer.” De impostor-ramte har også et stort behov for anerkendelse og bekræftelse, men forventer ikke, at andre dækker deres behov, som de i øvrigt kan have svært ved at prioritere eller mærke.

Læs: Rammer impostor-fænomenet oftere særligt sensitive?

Fælles for personer med “de anxiøse” personlighedsforstyrrelser er “angsten for ikke at være accepteret af en gruppe: De oplever, at deres ønsker, følelser, behov og fantasier er uacceptable, at de er forkerte, til grin, pinlige, uønskede eller afviste. De er præget af megen ængstelighed og utilstrækkelighedsfølelser.” Især de sensitive, begavede og empatiske af de impostor-ramte kan have en indre oplevelse af at være forkert og være meget opsat på at gøre alt for at være populær og vellidt, mens de inderst inde føler sig kedelige og kejtede.

Læs: Er du bange for, at de ikke kan lide dig?

 

Kendetegn for borderline

Engang under et af mine foredrag om impostor-fænomenet, blev jeg spurgt, om der ikke var store sammenfald mellem borderline og impostor-fænomenet. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke tilstrækkeligt om borderline til helt at kunne afvise det, men det mente jeg ikke, at der var.

Her følger de ni kendetegn for borderline:

  1. Desparat frygt for at blive forladt i virkeligheden eller fantasien. For at undgå at blive forladt af  kæresten kan personen gøre alle mulige desperate ting og ultimativt forlade kæresten for at undgå selv at blive forladt.
  2. Et mønster med ustabile og intense interpersonelle forhold kendetegnet ved en vekslen mellem ekstremer af idealisering og devaluering. Relationerne til andre er typisk præget af mange konflikter, skænderier, trusler om brud og meget skiftende, stormfulde følelser vekslende mellem eufori, forelskelse, vrede, foragt og fortvivlelse eller længere forhold “on and off”.
  3. Identitetsforstyrrelse: markant og vedholdende ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse.  Altså generel usikkerhed i forhold til, hvem man er. Det kan medføre kamæleonagtig adfærd alt efter hvem personen er sammen med. Det kan også betyde pludselige skift af uddannelse, job, branche eller livsmål.
  4. Impulsivitet på mindst to områder, som er potentielt selvskadende som pengeforbrug, sex, hensynsløs kørsel, ædeflip, alkohol- eller andre misbrug. Personen kan med andre ord ikke kontrollere sin adfærd, selvom det kan få alvorlige konsekvenser for dem selv eller andre.
  5. Gentagne tilfælde af suicidal adfærd, gestus eller trusler eller selvmutilerende adfærd. Personen har eksempelvis flere gange skåret i sig selv eller forsøgt selvmord.
  6. Affektlabilitet, som skyldes en markant stemningsreaktivitet eksempelvis intens episodisk dysfori, irritablitet eller angst, der som regel varer nogle få timer og kun sjældent mere end nogle få dage. Personen reagerer let følelsesmæssigt ved gråd, udbrud af vrede, forbigående nedtrykthed, irritabilitet eller rastløshed.
  7. Kronisk følelse af tomhed. Personen kan ikke mærke sig selv eller sine følelser, hvilket kan være meget smerteligt og drive personen ud i desperate handlinger for at komme væk fra ensomheden, tomheden og håbløsheden.
  8. Upassende, intens vrede eller vanskelighed ved at kontrollere vrede for eksempel hyppige udslag af temperament, konstant vrede, gentagne tilfælde af fysiske slagsmål. Personen kan miste selvkontrollen og i vrede kaste med ting eller slå. Vreden udløses typisk, når personen oplever sig svigtet eller forladt.
  9. Forbigående stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative symptomerNår personen er følelsesmæssigt stresset og – reelt eller i fantasien – oplever, at vigtige personer trækker sig følelsesmæssigt, kan det medføre mistænksomhed over for andres hensiger og/eller indre kaos og “forsvinden” ind i sig selv.

Hvis personen opfylder fem eller flere af disse ni kriterier, kan der stilles en diagnose. De fleste af dem, der kommer i behandling, opfylder syv til otte kriterier.

 

Impostor-ramte og borderline-kriterierne

Af de 9 kriterier vil impostor-ramte måske kunne genkende noget af:

Ad 1) Frygt for at blive forladt – grundet den lave selvtillid/det lave selvværd kan den impostor-ramte have svært ved at forstå eller tro på partnerens følelser og engagement. “Hvad ser han overhovedet i mig?!”

Ad 3) Identitetsforstyrrelse – fordi den impostor-ramte ofte er så optaget af at være vellidt af alle, at personen mister fornemmelse af sig selv og egne behov. Ofte er de i tvivl om, hvem de er, og hvad de skal med deres karriere og liv.

Ad 7) Kronisk følelse af tomhed – som følge af at være særligt sensitiv og/eller meget intelligent, kan den impostor-ramte være tilbøjelig til at tænke sine følelser, analysere, vende og dreje alle mulige og umulige scenarier i hovedet, i stedet for bare at føle de – til tider smertefulde – følelser.

Hvis de impostor-ramte genkender noget af 2) Ustabile relationer, så skyldes det næppe, at de skiftevis forguder deres fantastiske kæreste og synes, at han/hun er en total idiot. Det er mere sandsynligt, at de konstant nedvurderer sig selv, tvivler på egne præstationer og evner, så de umuligt kan forestille sig, at kæresten virkelig kan elske dem. Og det er ikke alle kærester, der orker at blive ved med at høre på den impostor-ramte, der – trods kærestens gentagne forsikringer og kærlighedserklæringer – konstant hakker på og nedgør sig selv.

Konklusion: Selv om der kan være visse ligheder og sammenfald, så er impostor-fænomenet langt fra det samme som borderline eller en personlighedsforstyrrelse.

Læs evt. også:

Få 5 tips til markant mere selvtillid

* 5 enkle tips til at styrke din selvtillid

* 15 % rabat på en effektiv jobkonsultation

* Nyheder, tips og øvelser til at bringe dit potentiale i spil

Få 5 tips til markant mere selvtillid

Nu får du snart de 5 tips til markant mere selvtillid - og senere nogle nyhedsbreve.

Share This