Er bedragersyndromet noget nyt?

På det seneste har der været artikler om bedragersyndromet, og det har fået øget opmærksomhed i medierne. Men det er altså ikke noget nyt, som pludselig rammer danskerne her i 2010’erne. Det er bare en dårlig oversættelse af et fænomen, som blev opdaget allerede i 1970’erne i USA.

Og det er heller ikke noget popsmart, der lige kan fixes med fem kække tips i en fart. Impostor-fænomenet er nærmere et professionelt mindreværdskompleks, som tager både tid og en vedholdende indsats at få nogenlunde styr på. Selv når man har arbejdet meget med sig selv og er bevidst om det, kan det dukke op til overfladen fra det ubevidste dyb, hvor komplekserne sover rævesøvn. Selv hos undertegnede.

Læs evt. Personlig historie om at være sensitiv impostor

 

Bedragersyndromet er en dårlig oversættelse

At oversætte dr. Pauline Clances begreb Impostor Phenomenon til bedragersyndromet på dansk er ikke bare en dårlig oversættelse, det er også misvisende og uheldigt på flere måder.

For det første kommer det til at lyde alt for hårdt på dansk. Ingen har lyst til at identificere sig med at være en bedrager eller svindler, som er en oversættelse af det engelske impostor. Det er mere korrekt at oversætte det til bluffer, eller en person, der udgiver sig for at være en anden.

For det andet handler impostor-fænomenet om at have en følelse af at bluffe eller have snydt eller bare været heldig, men netop ikke at gøre det bevidst for at opnå noget, man ikke ærligt har gjort sig fortjent til. Tværtimod er de flere hundreder impostor-ramte, jeg har talt med og mødt de seneste syv år, både ærlige og yderst beskedne mennesker. De kunne ikke drømme om at føre andre bag lyset.

For det tredje lagde Pauline Clance stor vægt på, at det er et fænomen og IKKE et syndrom eller en diagnose, da jeg i 2015 fik hendes tilladelse til at oversætte the Impostor Phenomenon Scale til dansk. Det er ikke noget, man fejler.

P.S. Før jeg oversatte IP-testen, kaldte jeg det også impostor syndromet, fordi det er det mest udbredte navn på internettet. Derfor kan du stadig finde blogindlæg fra før 2015, hvor jeg ikke kalder det impostor-fænomenet.

 

Jo, Matzau, det er funderet i psykologien

Siden de amerikanske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes opdagede fænomenet tilbage i 1970’er, er der gennemført en del videnskabelig forskning og skrevet mange artikler om emnet.
Her er link til et udpluk på Clances eget website: Artikler og forskning

Og her er link til sammenligninger mellem IP-skalaen og personlighedstests.

Derfor er det også uheldigt, at Majken Matzau i forbindelse med et interview i TV-avisen efterfølgende skriver på sin hjemmeside:

Bedragersyndromet, eller ‘the fraud syndrome’, er et begreb hentet hjem fra USA, vist nok af nogle journalister, idet begrebet på ingen måde eksisterer indenfor den akademiske psykologi.

Det illustrerer desværre tydeligt danske psykologers manglende kendskab til fænomenet.

Flere af mine klienter har således af psykologer fået at vide, at de er perfektionister eller har lavt selvværd, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Til gengæld oplever de ofte en stor lettelse, når de første gang læser om impostor-fænomenet, fordi der findes et navn for det, og der er mange andre, som har det på samme måde.

Prøv selv  Impostor-testen

Her er i øvrigt en fin lille video: What is impostor syndrome and how can you combat it?

Læs også:

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This