Impostor-fænomenet rammer ledere af begge køn

Dr. Rohrmann og kollegerne Bechtoldt og Leonardt på Goethe-Universität, Frankfurt, satte sig for at undersøge, om Clance og Imes oprindelige forskning fra 1970’erne blandt studerende også holdt stik blandt ledere. Clance og Imes fandt det nemlig især blandt de kvindelige studerende.

Indledningsvist bekræfter de nogle andre studier (King & Cooley, 1995), som viser, at der ikke er sammenhæng mellem impostor-fænomenet og køn.

For at forklare det, henviser de til andre undersøgelser, som viste, at kvindelige ledere havde mere til fælles med mandlige ledere end med andre kvinder. Wolfs undersøgelser (2002) foreslår, at kvindelige ledere i højere grad har personlighedstræk, som forbindes med mænd – bl.a. resultatorientering og selvsikkerhed.  Det kan hænge sammen med, at ledere generelt er mere dominerende, kommittede, arbejdsorienterede og har en højere grad af potentiale for at få succes (Weinert, 1990, Rastetter, 2007).

Man kan imidlertid ikke slå fast, hvad der er hønen eller ægget i den forbindelse: Om impostor-følelserne mindskes, når kvinder avancerer til lederstillinger og dermed udvikler de træk. Eller om kvindelige ledere er mindre tilbøjelige til at opleve impostor-fænomenet end andre kvinder, fordi de fra starten har disse personlighedstræk.

Men blandt impostor-ramte ledere gør kønnet altså ingen forskel.

 

Personlighed, perfektionisme og prokrastinering

På baggrund af tidligere studier udvalgte Rohrmann og kollegerne de mest relevante personlighedstræk fra tests som Big Five Personlity Test – den test alle seriøse personlighedstests udspringer af, fordi den er bedst dokumenteret.

Clance og Imes havde allerede i deres første artikler fundet, at de impostor-ramte havde tendens til ængstelighed, lav selv-anseelse og tegn på depression, der kunne hænge sammen med personernes urealistisk høje standarder, som virkede umulige at leve op til. Fra Big Five valgte man derfor trækkene neuroticisme/angst, ekstroversion og samvittighedsfuldhed. Der var ingen sammenhæng til de resterende to træk åbenhed eller venlighed.

Derudover analyserede man, hvorvidt de havde perfektionistisk adfærd ud fra spørgsmål til personlige standarder, bekymring for at fejle, forældrenes forventninger, kritik, tvivl i forhold til handlinger samt organisering. Ligesom man ville måle tendens til prokrastinering, og hvorvidt personerne havde selv-hæmmende adfærd, når de skulle præstere.

 

Impostor-ramte både perfektionerer og prokrastinerer

Studiet viste også, at de impostor-ramte både havde perfektionistisk og selv-hæmmende adfærd. Frost et al.(1995) fandt imidlertid, at perfektionister adskiller sig fra impostor-ramte ved at forsøge at skjule deres fejl for andre, fordi de ønsker at fremstå ufejlbarlige. Impostor-ramte kommunikerer derimod åbent om deres fejltagelser og uperfekte opfattelse af sig selv.

Rohrmanns undersøgelse viste, at de impostor-ramte var bange for at miste andres respekt, eller at andre ikke længere kunne lide dem. Dermed bliver perfektionismen hos de impostor-ramte både en del af deres grundlæggende personlighed og en vedligeholdende faktor (Kets de Vries, 2005, Sakulku & Alexander, 2011).

Det virker selvmodsigende, at impostor-ramte både perfektionerer og prokrastinerer, men det er ofte sådan, det er. De tilstræber at undgå fejl og har urealistisk høje forventninger til sig selv, hvilket er perfektionistiske træk. Samtidig tvivler de på deres egne evner og har derfor tendens til at udskyde at gå i gang eller forfalde til overspringshandlinger for at beskytte sig selv efter devisen “hvis jeg ikke prøver, kan jeg heller ikke gøre noget forkert” (Comman & Ferrari, 2002), Ferrari & Thompson, 2006).

Selvom de udmærket ved, at det er uhensigtsmæssig og synes, at de burde gå i gang noget før, går de ofte først i gang med opgaverne i ellevte time, så de ender med at arbejde under ekstremt tidspres.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at impostor-ramte ledere tit vil presse sig selv urimeligt i deres travle og krævende lederstillinger – og dermed også vil være i risikogruppen for stress.

 

Ustabilt præstationsmønster forstærker impostor-tankerne

En stor del af de impostor-ramte, jeg har mødt, har en præstationsprofil med meget høj score på det svingende og/eller det springvise præstationsmønster, mens de næsten ikke har noget af de stabile præstationsmønster.

Personer med meget af det svingende præstationsmønster har en klar tendens til at udskyde ting, indtil deadline er tæt på. Dels fordi de ikke er motiverede før, dels fordi de faktisk præsterer bedst under en form for pres, hvad enten det er tidspres, konkurrence eller et vis mål af kaos.

Personer med meget af det springvise præstationsmønster kæmper ofte med talløse overspringshandlinger, fordi det er så svært at komme i gang og i det fantastiske flow, som er nødvendigt for, at de kan være effektive og toppræstere. Derfor har de tit kronisk dårlig samvittighed over ikke at komme i gang, og ofte opfatter de sig selv som dovne, fordi de forventer af sig selv, at de hele tiden skal toppræstere.

Når ledere har denne kombination – og især hvis de sammenligner sig selv med stabile high perforere – vil de have tendens til at øge forventningerne til sig selv og samtidig have selv-bebrejdende tanker, som nemt kammer over i impostor-tanker.

Så de overvurderer deres lederkolleger, stiller ekstra høje krav til sig selv om at være effektiv og undervurderer samtidig deres egne evner til at løse opgaverne på tilstrækkeligt højt og kvalificeret niveau, fordi de føler, at deres måde at arbejde på er forkert. At de burde være og præstere præcist som kollegerne.

Test selv dit præstationsmønster

 

Læs også:

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This