Nej, bare fordi medarbejderen er skarp i replikken, stiller skeptiske spørgsmål eller kommer med idéer til forbedringer, er det ikke ensbetydende med, at han/hun er en trussel mod dig eller interesseret i at vippe dig af pinden. Slap af og stik din medarbejder en ekstra udfordring. Det er alligevel de færreste begavede, der gider have personaleansvar.

 

Intelligente ansøgere sorteres fra

“Du skal nedtone dit CV og i det hele taget nedtone dig selv, hvis du vil have et job.” Sådan lyder rådet fra rekrutteringskonsulenterne, der gerne vil præsentere de begavede og højt kvalificerede kandidater, men får dem sorteret fra af cheferne.

“Han er overkvalificeret” eller “hun løber hurtigt tør for udfordringer i det her job”, lyder det fra de ansættende chefer, når de skal argumentere for at fravælge topkvalificerede ansøgere.

“Nej, du skal ikke skrive på dit CV, at du er medlem af Mensa eller har en høj IQ, for du bor i Jantelovens Danmark, hvor høj intelligens stadig er et kæmpe tabu,” siger jeg. For fordommene om højtbegavede trives desværre i bedste velgående, og intelligensen kobles ofte med formodningen om, at personen så har en diagnose eller mangler sociale kompetencer.

Til de begavede plejer jeg at sige:

“Du kan jo spørge dig selv, om du vil nedtone dit CV og dig selv for at please den type chef, eller om du hellere vil forsøge at finde en chef, der kan se dit potentiale og forstår at udfordre dig. En der kan tåle mosten og tage dig, som du er.”

Og til lederne:

“Tag nu chancen! Du får dig en sportsvogn, som virkelig kan rykke og gøre en forskel for din afdeling. Du behøver ikke at være bange for, at han/hun er en trussel, for de fleste af dem synes, at administration er kedeligt, og personaleledelse er besværligt.”

 

Når du får en sportsvogn…

Hvis du tager chancen og rent faktisk ansætter nogle af de skarpeste knive, så kan du med fordel forberede dig på følgende:

  • De stiller mange spørgsmål – ikke for at være irriterende, men fordi det er vigtigt for dem at FORSTÅ tingene
  • De kommer hurtigt til at kede sig – fordi de har en meget stejl indlæringskurve og 2 x = rutine
  • De har brug for at blive udfordret – hver dag!
  • De kommer tit med forslag til forbedringer – og forventer at du lytter og beslutter, om de kan få lov til at løbe med bolden, om du skyder den til hjørne eller i det mindste spiller den videre til en anden
  • De er tit utålmodige – så der kan være kort fra tanke til handling eller manglende forståelse for bureaukrati og politiske agendaer
  • De betragter dig som deres ligeværdige sparringspartner – og nogle gange betyder det, at du skal stå tidligt op for at være med, at du skal gøre dig fortjent til deres respekt, at du skal vide, hvad du taler om, men også at du kan indrømme, at der er noget, du ikke har forstand på – det er jo derfor, du har ansat dem.

 

Øv dig i Ferrari-ledelse

Når du nu har fået sådan en sportsvogn, så skal også lære, hvordan du får det bedste ud af den. Og nej, den skal ikke køres ligesom en Ford Fiesta. Intelligente medarbejdere skal ikke ledes, ligesom du leder de andre. Sømmet skal have lov at komme i bund med jævne mellemrum. De skal kastes ud på dybt vand, så de kan finde ud af, om de kan bunde eller må lære at svømme.

Her er principperne i Ferrari-ledelse:

  • Afstem altid forventningerne fra starten – deres 100 % svarer måske til dine 70 eller 80 %, og så vil resten af deres arbejde være spild af tid
  • Flyt dig og vis tillid – når du først har givet dem en opgave, så må du droppe kontrollen og give dem plads til at løse den
  • Hjælp dem med at prioritere og træffe beslutninger – mange af de intelligente kan se så mange sider og facetter af en sag, at det bliver svært for dem at vælge eller prioritere, hvad der er vigtigst først
  • Praktiser situationsbestemt ledelse og udvikling – så du får det optimale ud af deres ressourcer.

Du kan læse mere her: Sådan leder du dine begavede medarbejdere effektivt

Eller her på Lederweb: Sådan leder du medarbejdere, der er klogere end dig

Og her er 4 tips til at få mere ud af de begavede medarbejdere

Få markant mere selvtillid

Bare rolig, vi deler ikke dine data, og du kan altid framelde dig nyhedsbreve igen

Få markant mere selvtillid

You have Successfully Subscribed!

Share This