“Introvert job” har været tilbagevendende søgeord her på bloggen. Når jeg nu har arbejdet professionelt med personlighedstest og rekruttering siden 1999, kunne jeg jo passende gøre mine søgende læsere den tjeneste at skrive en liste:

Jobs for introverte

  • Analytiker
  • Forsker
  • Regnskabsmedarbejder
  • Planlægger
  • Ingeniør
  • Diverse jobs, hvor man ikke behøver at interagere med andre mennesker

og en tilsvarende liste for de ekstroverte:

Jobs for ekstroverte

  • Sælger
  • Konsulent
  • Underviser
  • Journalist
  • Frisør
  • Alle jobs med kontakt til mennesker

Men kære læser, vær sød at glemme ovenstående med det samme igen. For verden er ikke så sort-hvid, og mennesker er meget mere nuancerede end som så. Introverte kan være glimrende sælgere, når de har empati og forstår at få kunden til at tale, ligesom nogle af dem kan være glimrende undervisere og måske ligefrem stand-up’ere, fordi de – velforberedte – leverer varen uden at lade sig distrahere af behovet for at få opmærksomhed. Lige så vel som dygtige regnskabsmedarbejdere og ingeniører sagtens kan være ekstroverte.

Her må jeg citere erhvervspsykologen Nikolaj Lunøe i efterordet til Daniel Nettles bog “Personlighed: Hvad bestemmer, hvem du er?”:

“C.G. Jungs personlighedsteori (som testen MBTI/JTI-testen bygger på), går ud fra, at enhver personligheds-egenskab danner par med en anden, som er dens egen modsætning. Jung troede, at mennesker, som er meget ekstroverte, til gengæld er dårligere til at skue ind i sig selv (og vice versa). Men som Nettle gør opmærksom på, har moderne personligheds-forskning ikke kunnet bekræfte dette: Evnen til introspektion følges med den generelle nysgerrighed, som (formentlig) er grundlaget for Fem-Faktor Modellens “Åbenhed”.”

I den udvidede version af MBTI-testen stilles der flere spørgsmål og dermed bliver billedet også mere nuanceret:

Du kan være introvert og meget talende. Eller ekstrovert og samtidig reserveret i din adfærd.

Med andre ord så udelukker det, at man er introvert, ikke, at man har personlighedstræk, der typisk er fremtrædende hos meget ekstroverte og omvendt.

Typer og kasser

Når typetest som MBTI og DISC m.fl. er så populære i erhvervslivet, skyldes det højst sandsynligt, at de er nemme at forholde sig til. Typer forenkler billedet. Du svarer på relativt få spørgsmål, resultatet er fire bogstaver, og så kan du puttes i en kasse som en bestemt type. ENTP (Extrovert, iNtuitive, Thinking, Perceptive)  er eksempelvis en typisk konsulentprofil. Persontype og jobkasse – vupti, så er den klaret!

Men jo længere tid jeg har arbejdet med test, rekruttering og udvikling af mennesker, desto tydeligere bliver det for mig, at mennesket er som en skulptur og testen er som et kamera:

Typetest er som grovkornede kameraer, personlighedstest med over 200 spørgsmål er som digital-kameraer med høj opløsning. Men uanset hvor mange fotos, man tager af en skulptur i tre dimensioner bliver fotoet to-dimensionalt og dækker kun én vinkel, og selv mange fotos fra alle sider vil ikke kunne beskrive, hvordan skulpturen er indeni – hvordan det opleves og føles at være netop dette menneske.

Derfor er den personlige tilbagemelding så afsindig vigtig for tolkningen af enhver test. For det er kun personen selv, der kan forklare, hvad han/hun oftest gør i praksis eller netop ikke gør eller er, trods det som testresultatet viser.

Personlighed og jobmatch

Med årene har jeg givet et enormt antal testtilbagemeldinger til kandidater til bestemte jobs, men budskabet er stadig det samme:

Der findes ikke en rigtig eller forkert personprofil til jobbet!

Men der findes klart jobs, som kan passe bedre eller dårligere til din personlighed. Der kan være opgavetyper i jobbet, som ikke er hensigtsmæssige for dig at skulle bruge så megen tid på. Hvis du f.eks. scorer lavt på detaljer og ordenssans, vil jeg fraråde, at du søger et job som lønnings-bogholder, fordi netop det job indebærer et hav af detaljer som er afgørende for, hvorvidt du får succes i jobbet eller ej. Laver du den mindste fejl, så har du den utilfredse medarbejder i røret eller foran dit bord øjeblikket efter, at han/hun har modtaget sin lønseddel. Er du derimod kommet til at lave en fejl i medarbejderens favør, så hører du ingenting – før du selv finder og retter den.

Problemet er imidlertid, at jobansøgere nogle gang kan blive desparate efter at få et job, ja, efter længere tids ledighed vil et hvilket som helst job ligne deres længe ventede redning fra det rigide dagpengesystems fortrædeligheder. Så de forsøger – i deres velmenende iver – at få deres personlighed til at passe lidt bedre til jobbet ved at besvare testen, sådan som de tror, at arbejdsgiveren gerne vil have, at de svarer. Det vil jeg hermed gerne advare imod, både af hensyn til arbejdsgiveren (hvis tid og penge du spilder), men især af hensyn til dig selv:

Du risikerer at få jobbet!

Forestil dig lige, hvor ulideligt det vil være hver dag at skulle forsøge at leve op til det billede, du har givet af dig selv. Hvordan du skal kæmpe med dig selv for at virke mere kontaktskabende, være mere detaljeorienteret, bedre til at planlægge eller hvad det nu er, som jobbet kræver, men som ikke ligger lige for hos dig. At du hver dag skal gøre lidt vold på dig selv for at passe ind i kassen.

Især hvis du i virkeligheden er en overset stjerne.

Til gengæld virker det også den anden vej rundt:

Jo bedre du kender dig selv, desto større er sandsynligheden for,
at du søger og forhåbentligt finder det rigtige job til dig.

Jo bedre en rekrutteringsproces og tests virksomheden har,
desto større er sandsynligheden for at vælge de bedst egnede kandidater til jobbene.

Læs også:

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 21.8.2013.

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This