Kunne du arbejde hurtigere og nå mere, end du gør?
Ja, meget ofte svarer mere end hver 4. respondent.
Ja, ofte svarer over 30% af respondenterne på boreout-testen.

Det er jo tankevækkende, at der tilsyneladende er så stor en uudnyttet kapacitet til stede på arbejdspladserne. Med forbehold for at de knapt 600 respondenter nok ikke er helt repræsentative for befolkningen, da de må formodes at kede sig på jobbet, savne udfordringer og i større eller mindre omfang er ramt af boreout.

 

Hvorfor udnyttes ressourcerne ikke bedre?

Det kan der være flere forklaringer på. Den mest nærliggende er bekvemmelighed, nemlig at de personer, der kunne arbejde hurtigere og nå mere, ikke gør opmærksom på det, men flyver under radaren, strækker deres opgaver lidt længere end nødvendigt og i stedet bruger den overskydende arbejdstid til at surfe på nettet, skrive private mails og ordne andre private gøremål, hvilket i øvrigt er det typiske tegn på boreout. Med andre ord så bliver de lidt dovne og bekvemme.

En anden forklaring kunne være, at det er en dårlig vane fra folkeskolen, som er særligt udbredt blandt de kvikke og højt begavede børn, der blev først færdig med opgaverne – og i stedet for at få andre og mere udfordrende opgaver fik de flere af de samme, alt for nemme opgaver. Det var kedeligt og demotiverende, så i stedet for at fortsætte i deres eget høje tempo, satte de farten ned og tilpassede sig klassens lavere tempo. Man skulle jo helst ikke stemples som stræber, blive mobbet og holdt uden for fællesskabet. Den vane tager de så med sig på arbejdsmarkedet, hvor de omhyggeligt sørger for ikke at være hurtigere end kollegerne. Man skal jo helst ikke stemples som morakker, blive mobbet og holdt uden for fællesskabet.

 

Hvad kan konsekvensen være?

Hvis arbejdsgiveren ikke er opmærksom eller egentlig ikke har behov for, at medarbejderen er hurtig og effektiv, så sker der ikke så meget ved det. Den uudnyttede kapacitet bliver bare kanaliseret over i private aktiviteter. Medarbejderen går måske mere rundt på gangene, har tid til at netværke og være social med kolleger i andre afdelinger, hvilket nogle gange kan være fint.

Men hvis medarbejderen egentlig har en høj arbejdsmoral og er drevet af at være hurtig, effektiv og produktiv, så er det sandsynligt, at han/hun vil begynde at kede sig, gå ned i gear og miste noget af motivationen. Når tempoet falder, kan den dårlige samvittighed til gengæld vokse tilsvarende.  Hvis det står på i længere tid, kan medarbejderen blive drænet for energi af at gå på arbejde, have konstant dårlig samvittighed, miste sin skarphed og sine kompetencer og måske også miste sin selvtillid.

Virksomheden får en medarbejder, der er mindre motiveret, mindre produktiv og med tiden får lavere arbejdsmoral – trods nok så dårlig samvittighed.

 

Hvad kan du/I gøre ved det?

Det første og vigtigste er altid, at leder og medarbejder får en åben og ærlig dialog om det. Helst så tidligt som muligt. Medarbejderen må have tillid til, at lederen gerne vil bruge medarbejderens ressourcer, kompetencer og høje tempo, og lederen må have tillid til, at medarbejderen har et oprigtigt ønske om at få mere at rive i og gerne flere udfordrende opgaver. Det er selvfølgelig en balancegang: Ligesåvel som eleven ikke havde lyst til at blive lærerens kæledække, lige så lidt har medarbejderen lyst til at skille sig for meget ud fra gruppen og få åbenlys særbehandling af lederen. Så det kræver lidt diskretion fra lederens side at finde ekstra opgaver og udfordringer til medarbejderen.

Helt konkret kan lederen skrive en liste over de operationelle opgaver, som de fleste ledere i forvejen har for mange af, og så give medarbejderen mulighed for at vælge de opgaver han/hun kunne tænke sig at prøve kræfter med. Det kan godt være, at det kun bliver en enkelt gang, det kan godt være, at det bliver permanent. Pointen er, at medarbejderen får flere og andre opgaver, mens lederen bliver aflastet. Så begge parter har gavn af aftalen, og det bliver en vind-vind. Faktisk en vind-vind-vind, fordi virksomheden også får en mere effektiv medarbejder og en leder, der får frigjort tid til at arbejde mere med ledelse.

Og mellem os: Det kan kun gå for langsomt med at få gjort noget ved det! 😉

Prøv selv Boreout-testen

Læs også:

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This