En lærerig episode for en sensitiv impostor

I dag får du for en gangs skyld en historie fra mit eget liv. Jeg har nemlig lige haft en oplevelse, der gjorde, at jeg kun var få millimeter fra at afvise en klient, der havde brug for min hjælp. På overfladen handlede det om kommunikation eller mangel på samme. Under overfladen handlede det om to sensitive og impostor-ramte personer, der forsøger at mødes.

Og så handler det om at blive klogere på sig selv, reflektere og gøre noget andet end det, man er mest tilbøjelig til. Det er nemlig det sidste – handlingen – der skaber forandring.

 

På overfladen: Den svære kommunikation

Når nogen kommer hos mig, tager vi altid udgangspunkt i selv-evalueringer som impostor-testen, boreout-testen, præstationsmønstrene, og om man er belastende begavet og/eller særligt sensitiv.

Det var her kommunikationen gik lidt skævt for os:

Dagen før vores møde havde hun endnu ikke besvaret selv-evalueringerne, og jeg havde glemt alt om, at jeg oprindeligt havde forståelse for, at hun måske ikke havde tid eller overskud til at gøre det.

Da jeg mindede hende om det, svarede hun ikke med tallene, men med sin egen verbale formulering af resultaterne, så jeg kunne ikke rigtigt forberede mig. Hun havde ikke mulighed for at printe selv-evalueringerne ud, men det skrev hun ikke noget om.

Jeg genlæste mine noter fra prøvesamtalen, hvor jeg havde noteret, at hun mente at have brug for nogle samtaler og i øvrigt havde været stress-ramt, så i mit impostor-selvsving konkluderede jeg, at hun sikkert havde mere brug for at tale med en psykolog eller stress-coach, og det er jeg ikke, så jeg kunne nok slet ikke hjælpe hende

En time inden vores møde sendte jeg hende derfor en sms, fordi jeg ikke ville spilde hendes tid, hvis hun havde brug for noget andet, end det jeg kan tilbyde. (Ja ja, jeg ved godt, at det var langt ude, men det var altså min impostor, der havde overtaget kommunikationen.)

Så ringede hun med det samme. Heldigvis! Og hun insisterede på at komme her og besvare selv-evalueringerne på papir. Hvis jeg altså ville printe dem ud, og hun måtte komme og gøre det.

Okay. Det havde jeg godt nok ikke lige været ude for før, men okay da.

Herefter drillede min printer selvfølgelig. Skulle genstarte den to gange og fylde papir på, og det var ikke ligefrem med til at gøre mig mildere stemt. (Lige så tolerant og tålmodig jeg er med mennesker, lige så kortluntet og utålmodig er jeg altså med teknik, der ikke virker!)

Så kom hun og var tydeligvis både begavet og sensitiv (=min målgruppe). Og impostor-ramt. Præcist som mig selv. Desuden var hun super sød.

Under overfladen: To sensitive og impostor-ramte personer

Når to mennesker er i kontakt og kommunikerer, foregår alting både bevidst på overfalden og ubevidst under overfladen. Vores personligheder og selvbilleder aktiveres parallelt.

Vi har et bevidst selvbillede, som vi er fuldt ud opmærksom på:

Jeg er sådan en, der kan lide at hjælpe andre, være opmærksom, støtte og give omsorg til andre.

Men vi har også et ubevidst selvbillede, som vi ikke kan eller vil se.

Jeg har så travlt med at være der for andre og tage hensyn til deres behov, at jeg gang på gang svigter mig selv – faktisk ved jeg slet ikke, hvad jeg vil eller har behov for!

I dagens anledning var vi to, der excellerer i at hjælpe andre. (Jeg har tilmed gjort det til min levevej.) Derfor havde vi også den samme blinde vinkel og nogle af de samme skyggesider.

I det her tilfælde kunne det eksempelvis være at påtage sig ansvaret og skylden for, at noget går galt. Eller at man har usædvanligt svært ved at bede om hjælp.

Og så kan kommunikationen nemt løbe af sporet.

 

To særligt sensitive

Når man er særligt sensitiv, kan man have tendens til at tage ting mere personligt, end de var ment. Så en lille fjer kan hurtigt blive til fem fuldfede, sårede og skuffede høns.

Man reflekterer også tit mere over alting. Vender og drejer, analyserer og fortolker, spekulerer og forudser alverdens problemer og komplikationer. Man bekymrer sig. Og mellem os, så kan man nemt komme til at overfortolke tingene.

Hvis man samtidig er meget empatisk, så har man antennerne ude og kan få det dårligt, hvis der er en anstrengt stemning eller andre i ens omgivelser har det skidt. Uha, hvor kan man så få travlt med at glatte ud, opmuntre, agere mægler og slå knuder på sig selv for at få ubehaget til at gå over.

Skal hilse at sige, at det tit kan give søvnbesvær.

Med to sensitive kan man multiplicere alt, hvad det indebærer. 😉

 

To impostor-ramte

Når man er impostor-ramt, kan man grundlæggende have svært ved at se og i særdeleshed tro på sine egne evner. Man sammenligner sig selv med andre og synes, at de er mere dygtige, kompetente osv., mens man selv føler sig utilstrækkelig.

Her nøjes jeg lige med at feje for min egen impostor-dør:

  • Jeg er jo hverken psykolog eller stress-coach – sammenligner sig med andre
  • Hun ønsker samtaler, men det dur jeg jo ikke til – nedvurderer sig selv og egne evner
  • Hun har brug for noget andet, end det jeg kan – føler sig utilstrækkelig
  • Jeg er jo ikke akademiker ligesom hende – sammenligning, nedvurdering, utilstrækkelighed…

Og det på trods af, at jeg har arbejdet med netop impostor-fænomenet og hjulpet hundredevis af klienter med at slippe af med eller i hvert fald få deres impostor-følelser og -tanker under kontrol.

Næh nej, jeg dur ikke til bare at snakke med folk. I hvert fald kun med mine venner. Så sent som fem dage tidligere havde en af mine gode venner fortalt mig, at han satte stor pris på vores samtaler, som gav ham rigtigt meget. Det sagde han, men som ægte impostor, kunne jeg naturligvis ikke tage det til mig.

Og det gik så ud over min klient, der var tæt på at blive afvist.

 

Den gode historie

Heldigvis kom hun, besvarede nogle af selv-evalueringerne på papir, og så fik hun både feedback på dem samt en øvelse i forhold til kernekvaliteterne Omsorg for andre og Omsorg for sig selv. Derfor var det ekstra godt, at hun insisterede på at komme – så hun kunne vise omsorg for sig selv, bede om og få hjælp.

Det bedste af det hele var, at hun følte sig genkendt og forstået. Hvilket hun ikke rigtigt havde oplevet andre steder. Hun fik (tiltrængt) selvindsigt, hjemmearbejde, der kan støtte hende i processen og en ny tid, så vi kan fortsætte samarbejdet.

Den oplevelse lærte mig:

  • At lytte til, hvad andre siger, i stedet for at nedvurdere mig selv – det kunne jo tænkes, at de havde ret
  • At tage mine spekulationer og reaktioner alvorligt – fordi de fortæller mig, at jeg har noget ubevidst i klemme og derfor også noget at lære
  • At folk kan have gode grunde til at handle, som de gør – f.eks. at deres printer ikke virker, og de har behov for at gøre tingene på en anden måde, hvilket slet ikke har noget med mig at gøre!
  • At jeg er god til at se, rumme og forstå andre, så de føler sig genkendt – uanset min uddannelsesbaggrund
  • At andre kan få noget ud af at snakke med mig – og det tilkommer sådan set ikke mig at vurdere, hvorvidt de kan det eller ej. 😉

Jeg håber, at du også fik noget ud af at læse mit mere personlige blogindlæg. Skriv meget gerne til mig, hvis du har kommentarer.

Hav en dejlig dag.

Mange varme hilsner
Ann C.

Share This