Hvorfor keder du dig?

Når du keder dig på jobbet, er der primært tre kilder til kedsomheden:

  1. Jobbet: Der er for få meningsfulde og udfordrende opgaver
  2. Dig selv: Hvis du har en høj IQ, har du en tilsvarende høj indlæringsevne – og kommer hurtigere til at kede dig
  3. Chefen: Din chef ved ikke, hvad du kan, og foretrækker måske, at du bare løser de basale opgaver i jobbet.

Uanset om det kun er en af de tre kilder eller alle tre, der spiller ind lige nu, så er det svært at ændre på, uden at du involverer din chef.

Derudover kan der være nogle mere overordnede strukturelle, organisatoriske og teknologiske faktorer, der har påvirket arbejdsmarkedet generelt og jobs som dit i særdeleshed.

Eksempelvis at alle nu selv skal korrespondere pr. mail, øgede rapporterings- og dokumentationskrav i sundhedssektoren samt i private og især børsnoterede virksomheder. Endelig har den nye Persondataforordning/GDPR medført et hav af nye procedurer og forholdsregler, som påvirker mange jobs i en mere administrativ – og for mange – temmelig kedelig retning.

Den del er et vilkår, som man må affinde sig med, da det er næsten umuligt at undgå.

 

Du keder dig på jobbet, men siger ingenting

Du går og keder dig på jobbet, fordi der – efter din mening – er for mange meningsløse og kedelige rutineopgaver. Men har du mod til at sige det til din chef?

Her er nogle af grundene til, at du ikke får det sagt:

  • Du er bange for, at du bare får flere opgaver, der er lige så kedelige
  • Du vil helst ikke have, at dine kolleger finder ud af det – og stempler dig som skruebrækker
  • Du gruer for, at din chef bliver irriteret på dig, fordi du stiller krav – flere krav end dine kolleger
  • Du har allerede et anstrengt forhold til din chef, så du vil ikke gøre det værre
  • Du er usikker på, hvordan det bliver opfattet, hvis du siger, at du keder dig
  • Du mistænker, at det måske hænger sammen med, at du har en høj IQ, og det har du ikke lyst til at sige højt
  • Der er generelt for lidt at lave i afdelingen, så du frygter, at du bliver fyret først, når der skal spares.

 

Hvad er det værste, der kan ske?

Oftest, når vi tøver med at handle eller træffe en vigtig beslutning i vores liv, er det frygten, der holder os tilbage. Langt de fleste mennesker nærer en dyb, ubevidst og instinktiv frygt for at blive forladt eller udstødt af gruppen.

Når jeg har klienter i udviklingsforløb er der som regel en beslutning, de har udskudt og skubbet foran sig et stykke tid, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af den. Men der er også konsekvenser af ikke at træffe en beslutning, selvom det mest er dig selv, det går ud over.

Derfor tager jeg dem igennem en øvelse, jeg har udviklet, mens jeg arbejdede som Human Resource Manager og sparringspartner for ledere, der skulle træffe yderst vanskelige valg. (Du får en del af den her.) De valg, vi kan have i vores privatliv er selvfølgelig meget anderledes, men ikke lettere af den grund. Tværtimod kan der være ekstremt meget på spil.

Når du keder dig på jobbet og tøver med at få talt med chefen, kan det værste scenarie være:

  • Status quo – det gør ingen forskel, hvad du siger til din chef
  • Forværring – du får bare flere kedelige opgaver
  • Social isolation – dine kollegaer hører om det og opfatter dig som skruebrækker
  • Fyring – din chef vælger at du kan undværes og efter nogen tid bliver du afskediget.

Hvis du er ramt af boreout, kan status quo blive en negativ spiral, der dræner dig for energi, får dig til at tvivle på dine evner, underminerer din selvtillid og til sidst gør dig syg.

Og så kan det vise sig at være godt for dig, at du bliver sagt op – for så får du muligheden for at starte på en frisk et andet sted. Her skal du selvfølgelig helt fra starten sikre dig, at der er tilstrækkelig kompleksitet og variation i dine opgaver til, at du ikke kommer til at kede dig lige med det første.

 

Hvad er det bedste, der kan ske?

Nogle gange kan vi fokusere så meget på det, vi frygter, at vi aldrig når til at handle. Eller vi kan stirre os blinde på alt det, der kan gå galt, så vi slet ikke kan forestille os, at det faktisk kan gå godt.

Det bedste scenarie kunne være:

  • Din chef er lydhør – og åben for at bruge dine ressourcer bedre til gavn for både dig og virksomheden
  • Du får flere udfordringer – så du vokser med opgaverne og ansvaret
  • Din selvtillid styrkes – fordi du oplever at kunne mere, end du måske selv troede
  • Du genfinder arbejdsglæden – fordi det igen bliver sjovt at gå på arbejde.

Der vil altid være mindre interessante rutineopgaver indimellem, men når de kommer i mindretal, bliver de lettere at få overstået eller kan ligefrem blive noget, du slapper af med at gøre indimellem de mere krævende opgaver.

Prøv selv Boreout-testen

Læs også:

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This