Den 12. august holdt jeg første workshop med titlen “Trods traumet – og kom videre med dit liv!” Workshoppen var mit eksamensprojekt for uddannelsen til RelationsCoach, men jeg besluttede at gentage workshoppen, da jeg har erfaret, at mange af mine kunder – især de særligt sensitive – kan være ekstra hæmmet af dårlige oplevelser i fortiden.

Siden har jeg døbt workshoppen om til “Slip fortiden” – fordi workshoppen generelt er god for dig, der er særligt sensitiv og hænger fast i fortiden – uanset om der så er tale om dårlige oplevelser, svigt eller ligefrem et traume.

Når du som særligt sensitiv har sværere ved at give slip på fortiden og komme videre, skyldes det træk i din personlighed:

  • Lav mental modstandskraft – du har mindre “filter på” end de fleste og bliver derfor lettere slået ud af modgang, kritik eller afvisninger
  • Lav personlig bearbejdning – du tager længere tid om at bearbejde de dårlige oplevelser og måske kommer aldrig helt over det
  • Evt. høj empati – du har hele tiden antennerne ude i forhold til andre mennesker og kan måske fokusere for meget på andres behov og glemme dine egne

Workshoppen tager udgangspunkt i personlig udvikling ud fra arbejdet med vores skyggesider – bagsiden af den personlighed vi viser de andre – og giver samtidig nogle praktiske øvelser og konkrete redskaber til at få givet slip, tømt fortidens tunge rygsæk og komme lettet videre – så du kan leve i nuet.

 

Er du interesseret i at deltage på en tilsvarende workshop, så skriv til mig på Annc@potential-factory.com eller via kontaktformularen.

Næste workshop bliver afholdt i 2015, når der er 4-6 interesserede deltagere.

 

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This