Hvordan ved du, om din chef, kollega, partner eller en anden er psykopat? Her er de kendetegn, som en læge ville se efter.

For nylig, da jeg holdt foredrag om at kende sig selv, fik jeg et spørgsmål om psykopater. Efter Sanne Udsens bog “Psykopater i jakkesæt” er det tilsyneladende blevet en udbredt opfattelse (eller fordom), at det myldrer med psykopater i dansk erhvervsliv.

Det kan jeg ikke bekræfte. I de 15 – små og store, offentlige og private – virksomheder, jeg i løbet af mit erhvervsliv har været ansat i, har jeg højst mødt en person, som måske kunne høre til kategorien.

For det første er psykopat en diagnose, som kræver en uddannet læges eller psykiaters faglige vurdering. For det andet er der en kæmpe forskel på at have psykopatiske træk og på at have diagnosen. Iøvrigt er man rent klinisk gået over til at kalde det en anti-social personlighedsforstyrrelse.

 

Hvordan kan du kende en psykopat?

Den norske psykiater Alv A. Dahl og journalist Aud Dalsegg har skrevet bogen “Charmør og tyran“, hvor de udførligt beskriver både psykopaternes typiske kendetegn og konkrete cases. Med den som udgangspunkt vil jeg forsøge kort at gengive de 20 grundlæggende træk i psykopatens personlighed og adfærd her.

Manglende empati – de mangler evnen til at leve sig ind i, hvordan andre mennesker tænker og føler, når andre giver udtryk for følelser, kan psykopaten tværtimod opfatte det som en svaghed eller tegn på, at de ikke kan forsvare sig.

Manglende ansvarlighed – de tager ikke hensyn til sociale normer, regler og forpligtelser, det kan være økonomisk, i forhold til at passe et job, møde til tiden, overholde aftaler, men desværre også som forældre, hvor deres adfærd kan være præget af gentagne svigt.

Bryder love og sociale normer for lovlydig adfærd – de mangler grundlæggende respekt for andre mennesker, regler og love, så de kan være kriminelle eller krænke andre seksuelt, men de kan også bryde loven ved at snyde i skat, arbejde sort eller mene, at de er i deres gode ret til at tage diverse ting fra arbejdspladsen, altså snyd og bedrag, der ikke nødvendigvis bliver opdaget eller ikke umiddelbart kan bevises.

Patologisk løgnagtighed/bedrageri – de har deres egen version af sandheden som ofte tjener til at bestyrke deres opfattelse af egen storhed, til at sno sig uden om ansvar eller opnå noget, de ønsker (magt, ting, høje stillinger, anseelse, sex eller andet).

Manglende langvarige relationer – de kan have nemt ved at charmere andre, gøre et godt indtryk og indlede et forhold, men svært ved indgå i et langvarigt forhold, som jo typisk indebærer gensidige forpligtelser, ansvar og kompromisser.

Kort lunte og aggressive reaktioner – psykopater synes at være i konstant alarmberedskab, tåler ikke kritik, modstand eller nederlag (herunder at andre afviser dem) og kan reagere meget voldsomt og uventet selv på små ting, de kan gå til angreb verbalt eller ligefrem blive voldelige.

Voldelig adfærd – de kan have “meget lav frustrationstolerance og lav tærskel for aggressive reaktioner, herunder fysisk vold” eller det, der i personlighedstesten viser sig som manglende selvkontrol, sandsynligvis kombineret med ekstrem høj dominans kombineret med nogle andre træk.

Manglende skyldfølelse eller evnen til at lære af erfaring/straf – de føler ingen skyld over at påføre andre smerte, såre eller skade andre, tværtimod kan de hævde, at den anden selv var ude om det!

Giver andre skylden – psykopater benægter, bortforklarer og rationaliserer hvad som helst, for uanset hvad er det aldrig deres skyld.

Impulsivitet/manglende planlægning – de er styret af deres impulser, lyster og indfald, så de planlægger ikke eller reflekterer ikke over konsekvenserne af deres handlinger.

Manglende realistisk langtidsplanlægning – de kan eksempelvis have svært ved at gennemføre en længerevarende uddannelse, de vil gerne tjene mange penge, men har ingen realistiske planer for hvordan eller hvad det vil kræve af dem.

Hensynsløs adfærd – de kan være ligeglade med risici og andres sikkerhed ved f.eks. køre hasarderet i trafikken og udsætte andre for fare, i personlighedstesten kan det ses som ekstrem høj risikovillighed og meget lav score på hensyntagen samt sandsynligvis også lav realistisk selvopfattelse.

Manglende samvittighedsfølelse – “psykopater har minimal skyldfølelse, selvom de på en overfladisk måde kan give udtryk for sådanne følelser, når de derved lettere kan klare situationen”.

Glathed/overfladisk charme – de er ofte udadvendte og veltalende, de kan underholde og fortælle fantastiske historier om deres oplevelser og bedrifter, de virker selvsikre, overbevisende og tager hurtigt styringen i samtaler, førstegangsindtrykket er derfor ofte positivt, idet de kan virke venlige, charmerende og imødekommende, mens det senere kan vise sig at være en facade, de har svært ved at opretholde.

Selvcentreret/storhedsideer om egen værdi – de nyder at tale om sig selv og har et udpræget behov for andres opmærksomhed og beundring, de mener som regel, at de er smartere, klogere og bedre end de fleste, så de kan virke arrogante, ligesom de synes hævet over de gældende regler og love, men i stedet følger “deres egne regler”.

Lav kedsomhedstærskel – de har et stort behov for spænding og aktivitet, mens rutiner og trivialiteter nærmest provokerer dem, dette træk kan dog hænge sammen med en høj IQ.

Bluf/manipulation – de kan påstå at have uddannelser, ressourcer og færdigheder, de slet ikke har, f.eks. svindel med CV’et for at få en topstilling, eller de kan manipulere med andre ved at give et forskønnet billede af sig selv eller deres fortid, så andre narres til at tro på dem og gøre noget, de ellers ikke ville have gjort, hvis de havde kendt sandheden.

Manglende følelsesdybde – psykopater kan bruge store ord om følelser, de ikke har, når det kommer til stykket, faktisk kan de være direkte ligeglade med familiemedlemmer, andre mennesker og sociale forpligtelser.

Parasitær livsstil – psykopater kan – som følge af deres manglende ansvarsfølelse eller samvittighed – snylte på andre økonomisk eller på andre måder, f.eks. ved at bo hos og lade sig forsørge af deres partner.

Mange, skiftende partnere – de har nemt ved at indlede forhold, men svært ved at indgå i forpligtende relationer, så en psykopat på under 30 år kan have være gift og skilt to eller flere gange, mens personer over 30 år kan have været gift og skilt tre eller flere gange.

 

Hvad kan du gøre?

Hvis din chef, partner eller en anden i din nære omgangskreds har mange af disse træk, gør du klogt i at trække dig mest mulig ud af relationen. Glem alt om at forsøge at ændre ham/hende. Psykopater kan ikke lære af deres erfaringer, så uanset hvor meget du påtager dig skylden, arbejder med din egen personlige udvikling eller finder dig i deres raseriudbrud og hensynsløse adfærd, så ændrer det ikke noget.

Psykopati har det til fælles med Dunning-Kruger-effekten, at personen ikke kan se sine egne fejl, og derfor kan han/hun heller ikke ændre sin adfærd eller arbejde med sin personlige udvikling.

Man kan ikke udvikle nogen, der ikke er motiverede for det, ligesom man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes. Så flyt dit fokus til dig selv og dine egne behov og gør det, der er bedst for dig!

Læs evt. også:

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading