• Har du svært ved at udtrykke, hvad du vil eller ikke vil?
  • Er du bange for, at andre vil blive sure på dig, eller at det får negative konsekvenser, hvis du er uenig eller synes noget andet end dem?
  • Oplever du at blive tromlet, overhørt eller ligefrem intimideret af andre?
  • Kan du først bagefter mærke, at et eller andet gik skævt i kommunikationen eller situationen?

Så er du langt fra den eneste. Det kan i øvrigt både foregå på jobbet og i privatlivet.

Når du har mere vanskeligt ved det, end de fleste har, kan der være flere og nogle gange komplekse forklaringer på det.

I personlighedstesten kan det vise sig som:

  • Lav score på dominans – du har svært ved at tage din plads i forhold til andre og er tilbøjelig til at holde dig tilbage, især hvis du er sammen med nogen, der fylder meget og virker meget markante i deres meninger
  • Lav score på viljestyrke – det er ikke så vigtigt for dig at få din vilje eller vinde
  • Lav score på selvstændig beslutningstagen/selvtillid – du er koncensussøgende og spørger helst andre, inden du træffer en beslutning

Det kan tilsammen mindske din personlige gennemslagskraft og gøre det ekstra svært for dig, når du er sammen med kolleger eller andre, der står fast på deres meninger, ved hvad de vil og ikke skyr nogen midler for at få deres vilje.

  • Høj score på hensyntagen – du er tilbøjelig til at tage hensyn til andre frem for at tage hensyn til dig selv
  • Lav score på mental modstandskraft – hvis andre er uenige med dig eller kritiserer dig, kan du tage det meget personligt og blive slået helt ud, hvilket er et af kendetegnene hos særligt sensitive
  • Lav score på risikovillighed – du er mere forsigtig og tilbageholdende med at tage chancer end de fleste

Den del kan få dig til at virke konfliktsky. Måske er du tilbøjelig til at bøje af efter devisen “Du får ret og jeg får fred. – Forhåbentlig!

En anden årsag kan være, at du har svært ved at mærke dig selv og derfor ikke ved, hvad du egentlig vil eller ikke vil, har lyst til eller ikke har lyst til. Det kan ofte hænge sammen med en opvækst, hvor der ikke har været plads til, at dine behov eller ønsker kunne komme til udtryk og blive opfyldt, hvilket der igen kan være flere grunde til. F.eks. kan du være vokset op i midten af en stor søskendeflok, hvor dine forældre har været tilbøjelige til først at dække behovet hos de søskende, der råbte højest, var mest dominerende eller var mere udadvendte end dig. Eller dine forældres egne behov og vilje har gjort det svært for dig at trænge igennem og blive set.

Endelig kan du have en oplevelse af, at du ikke har ret til at give udtryk for dine behov, ønsker eller meninger.

Og så kan det være en af de måder impostor-fænomenet indirekte kommer til udtryk, fordi det blandt andet bunder i lav selvtillid og/eller lavt selvværd.

Prøv selv impostor-testen

Heldigvis er det noget, du kan ændre på. F.eks. ved at øve dig i at give udtryk for, hvad du mener og tænker – i situationen og ikke bagefter. Det forudsætter imidlertid, at du kan mærke dig selv og ved, hvad du mener.

Måske kan du selv arbejde med tingene og styrke din selvtillid. Det kan du eksempelvis gøre med “5 tips til markant mere selvtillid”, som du får, når du abonnerer på nyhedsbrevet – se andet sted på siden eller pop-up.

Hvad der er den rigtige løsning afhænger af, hvor skoen trykker mest hos dig, og her er der ikke noget one-size-fits-all.

Send en mail for at book et kvarters gratis prøvesamtale pr. telefon eller Skype – så kan vi sammen finde ud af, hvad du har mest brug for.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 🙂

Bedste hilsner
Ann C.

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading