Gang på gang møder jeg personer, der primært har det springvise præstationsmønster, er passionerede omkring deres fag – og har ekstra svært ved at passe ind på arbejdsmarkedet.

 

Portræt af en ildsjæl

Som ildsjæl brænder du for dit arbejde eller er så heldig at arbejde med det, du virkelig brænder for (interesse eller hobby). Du er måske underviser, grafiker, skuespiller, foredragsholder, musiker, forsker, kunstner, præst, forfatter, HR-professionel, ejer af din egen virksomhed eller specialist inden for et helt særligt område.

Det er klart lysten, der driver værket. Lysten og passionen. Arbejdet skal give mening – for dig. Så er du til gengæld tændt og på, så længe det kræves.

Som de fleste ildsjæle har du det springvise præstationsmønster: Det er enten eller, alt eller intet, tændt eller slukket. Du kan arbejde på fuld tryk i mange timer, når du er i flow, og glemme alt omkring dig, så du (måske) ikke opdager, at kollegerne er gået hjem eller resten af familien er gået i seng.

Når du først er i flow, kan du præstere det utroligste. Men du brænder dit lys i begge ender og bruger al din energi, så bagefter har du brug for tid til at restituere og få ladet batterierne op igen. Når du i længere tid har kørt med 180 i timen, så kan du ryge meget langt ned – ifølge to ildsjæle, der var med på workshoppen i Præstationsbestemt ledelse, kan du gå både i 0 og desideret i minus. (Så energiniveauet/stregen på højre side af flowperioden går meget længere ned.)

Og det er det svære ved det springvise præstationsmønster: Nedeperioderne. Lige så fedt og fantastisk det er at være i flow, lige så forfærdeligt er det at være nede. Det er ikke kun energien, der er brugt op og batterierne, der er helt flade. Det kan også være dit humør, der ryger i kulkælderen. Eller du bliver ligefrem syg.

Når du igen har det nogenlunde og begiver dig på arbejde, er du på vågeblus og langt fra dit ellers høje præstationsniveau. Her opstår besværet: Overspringshandlingerne! De står i kø. Og du kommer ikke rigtigt i gang med noget. Du kunne med fordel have holdt fri eller bare taget en hjemmearbejdsdag.

 

Hvorfor passer ildsjælene ikke rigtigt ind på arbejdsmarkedet?

Det er ikke ildsjælene, men deres springvise præstationsmønster, der ikke passer til et typisk 8-16-job. Fordi det er svært at komme i flow på kommando. Og dit absolut bedste og mest effektive flow-vindue ligger måske mellem kl. 24.00-04.00 eller sidste på eftermiddagen, når de andre har forladt kontoret.

Kodeordet for flow er nemlig: Uforstyrrede klumper af tid. Minimum 3 timer. Og frem for alt uden ligegyldige forstyrrelser! 

Kun hvis det er et spørgsmål om liv eller død, er det okay at forstyrre en ildsjæl, der er i flow.

Fordi det er så svært at komme tilbage i flow, når man først er blevet forstyrret: Revet ud af sin originale tankerække, der hvor kreativitetens kilde flyder frit og ideerne materialiserer sig, ordene indgår i nye lysende sætninger og innovationen blomstrer.

Men hvilke arbejdspladser er villige til at respektere det?! Hvilken chef forstår, at afdelingsmødet eller telekonferencen torsdag formiddag er totalt uden betydning – sammenlignet med, hvad ildsjælen kan præstere i flow?! Hvilke kolleger noterer deres spørgsmål og samler dem sammen, så de kan stille dem senere?

Desværre hører jeg alt for ofte, at cheferne forventer, at de ansatte er mødestabile og helst skal toppræstere hele tiden. Der er ikke tid til at komme i flow. Og endnu mindre tid til at restituere bagefter.

Og ingen ved, hvad de går glip af…!
Hvad samfundet går glip af…

Test selv dit personlige Præstationsmønster

 

Relevante workshops

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This