Hvem rammer impostor-fænomenet?
Forskning har vist, at især introverte, perfektionister og højt begavede rammes af impostor-fænomenet, men rammer det også oftere de særligt sensitive? Det er der indtil videre ikke specifik forskning, der kan bekræfte.
En del forskning har dog vist, at der kan være sammenhæng mellem impostor-fænomenet og ængstelse – i personlighedstesten Big Five målt som neuroticisme.
Min egen empiri fra klienter i udviklingsforløb og deltagere på impostor-workshoppen har vist følgende:
- Mange af de 1-5% bedst begavede viser udprægede tegn på impostor-fænomenet – de undervurderer deres egne evner og præstationer, mens de overvurderer andres
- Impostor-fænomenet er primært miljøbetinget og ikke arveligt som intelligens og sensitivitet
- Nummer i søskendeflokken eller om man er enebarn er tilsyneladende underordnet
- De særligt sensitive synes at rammes hårdere af impostor-fænomenet
- Lav selvtillid og/eller lavt selvværd fremmer tydeligt impostor-følelserne, hvilket i personlighedstesten viser sig som en lav score på selvstændig beslutningstagen
Samtidig har personer med impostor-fænomenet typisk et kæmpe potentiale, fordi de har evnerne og/eller den høje IQ, men mangler selvtilliden til at bringe sig selv fuldt i spil.
De mest begavede undervurderer sig selv
Alt for mange af de 1-5% bedst begavede tror ikke selv på, at de er bedre begavet end gennemsnittet. Faktisk er mange af dem bange for, at testen skal vise, at de er dumme, eller at de slet ikke er så intelligente, som andre tror, og når de ser resultatet, tror de, at der er noget galt med testen, eller at de har snydt, altså typiske tegn på impostor-fænomenet.
Det var også det, som David Dunning og Justin Krugers studier viste: De mest kompetente troede selv, at de bare var lidt over gennemsnittet. Til gengæld havde de gode meta-kognitive kompetencer, så når de så de andre studerendes opgaver, kunne de bedre vurdere rigtigheden af deres egne opgaver og deres kompetenceniveau sammenlignet med gruppens.
At få tal på IQ’en og et procenttal i forhold til gennemsnittet er faktuelle data, som kan være med til at give personen med impostor-fænomenet en mere realistisk selvopfattelse.
Impostor-fænomenet og opvæksten
Mangel på ubetinget kærlighed, at forældrene kan se, elske, rumme og acceptere barnet, som det er, begrænset positiv opmærksomhed, ros og anerkendelse, eller ligefrem negativ opmærksomhed i form af irettesættelser, ironi, kritik, sarkasme, afvisninger osv., som især de sensitive har det svært med, synes i høj grad at nære og styrke impostor-fænomenet. Det skader barnets selvfølelse og gør det svært at udvikle et stærkt jeg.
Impostor-fænomenet rammer både de yngste, de ældste, de klemte i midten af flokken og enebørn. Fælles for dem er en følelse af at være anderledes og at skulle kæmpe ekstra hårdt for at blive set og elsket. I søskendeflokke sker der ofte en automatisk rollefordeling, så der er en, der er den dygtige til noget bestemt, en der er den kloge/glade/sjove, og så er der ikke plads til de andre. Kærlighed og opmærksomhed synes at være en kage, man skal konkurrere om at få mest af, og så bliver der mindre til de andre.
At være adoptivbarn eller have en anden far eller mor end de andre søskende kan være stærkt fremmende for impostor-følelserne, fordi barnet kan have svært ved at spejle sig og dermed udvikle sit jeg harmonisk og naturligt.
Det kan – også senere i livet – være godt at identificere forbilleder og egnede rollemodeller for at arbejde bevidst med at udvikle de sider af ens egen personlighed, som de kan spejle.
De særligt sensitive og impostor-fænomenet
Personer med impostor-fænomenet, der også er særligt sensitive rammes antageligt hårdere, fordi de er mere bange for at begå fejl og mere sårbare over for kritik, men også fordi de tit tolker mange flere subtile signaler fra andre.
Det er især de særligt sensitive med stor empati, som kan døje ekstra med impostor-fænomenet. Det kan f.eks. styrkes i deres opvækst, hvis far eller mor er deprimeret, men det bliver fornægtet i familien. Så kan det sensitive barn opfatte alt det usagte, alle de subtile signaler fra den syge forælder, men når det er forbundet med et tabu, bliver barnet nødt til at underkende sine egne oplevelser og fornemmelser og godtage familiens “virkelighed”. Det kan gøre barnet overdrevent hensynsfuldt, forsigtigt og usikkert, ligesom det senere i livet kan have svært ved at stole på egne følelser, lytte til og dække egne behov, fordi personen har tilsidesat sig selv og senere i livet må kæmpe med at få kontakt til sig selv igen.
De mangler selvtillid og/eller har lavt selvværd
Netop manglen på ubetinget kærlighed fra forældrene (eller andre vigtige voksne) kan medføre en svag selvfølelse og et lavt selvværd. De mangler ganske enkelt en grundlæggende følelse af at være ok, som de er. Det er dog ikke for sent at få den oplevelse senere i relationerne til f.eks. bedsteforældre, selvvalgte forældre eller personer, som bedre kan spejle og rumme barnet/den unge og dermed fungere som rollemodel for det skrøbelige jeg.
Impostor-fænomenet kan også næres af, at den betingede kærlighed har været meget begrænset, f.eks. at de kun blev elsket, når de var søde og velopdragne eller kun fik positiv opmærksomhed, når de fik gode karakterer i skolen. Barnet får derfor en klar opfattelse af, at store dele af dets væsen og personlighed er forkert. Det kan bestyrkes ved at sammenligne sig med søskende, der er rigtige og derfor får mere kærlighed og positiv opmærksomhed.
I denne version af impostor-fænomenet kan selvtilliden være ringe eller meget svingende, og der opstår ofte en afhængighed af opmærksomhed, andres anerkendelse og konstant at skulle præstere. Desværre er det sjældent, at de får kærligheden og opmærksomheden fra forældrene, og dermed forbliver det et umætteligt behov, der ofte kan drive dem langt i livet og karrieren, men hele tiden med et lille såret og overset barn inde i kulissen.
At få en stærkere og mere stabil selvfølelse kræver, at du kan elske, rumme og acceptere dig selv, som du er. Hverken mere eller mindre.
At styrke og stabilisere selvtilliden kan både være lettere, fordi det er mere konkret og synligt, hvad du skal gøre, men det kan også være langt mere komplekst, fordi det ofte påvirker alle dine relationer, handlinger og følelser både professionelt og privat. Der findes ikke noget quick-fix, men derimod et dagligt arbejde fra nu af og i resten af dit liv. Til gengæld kan du hurtigt og tydeligt mærke, når det går i den rigtige retning.
Prøv selv Impostor-testen
Læs også:
- Derfor rammer impostor syndromet især de introverte og mest begavede
- Hvordan får man mere selvtillid
- 8 grunde til manglende brug af potentialet
- Intelligent – jeg tør ikke få testet min IQ
- Ubevidst begavet – vil du udvikle dit potentiale?
- Er særligt sensitiv ikke bare en ny betegnelse for lavt selvværd?
- Impostor syndrome – er du bange for at skuffe?
- Hvad er det bedste forældre kan gøre for deres børn?
- Er du i tvivl – så stå ved dig selv!
