- Har du en diffus indre længsel efter noget andet, noget mere?
- Er din karriere kørt ud på et sidespor eller endt i blindgyde?
- Har du mistet retningen og ved ikke helt, hvor du vil hen med dig selv?
- Føler du, at du er kørt fast i livet?
- Har du en drøm, du ikke helt tør følge?
- Kan alt det, du plejer at gøre, pludselig virke kedeligt og ligegyldigt?
- Føler du, at du befinder dig i et ubestemmeligt indre gråvejr uden egentlig at være trist eller ked af det?
- Kan du stadig få hverdagen til at fungere og gøre alt det, du plejer at gøre – bare uden glæden?
- Har du en trang til at ændre dit liv, men ved ikke lige, hvor du skal starte eller slutte?
- Eller ved du hverken, hvad du vil eller kan, kun at du ikke orker tanken om at fortsætte resten af livet i samme rille?
Så er du sandsynligvis ved at være klar til at tage hul på en ny del af dit liv. En del af dit liv, der bliver helt anderledes end den første del har været. Et nyt kapitel, hvor du bliver mere dig selv, mere ægte og autentisk. Og hvor du kommer til at bringe dit skjulte, ubevidste potentiale mere i spil.
I modsætning til dine åbenlyse talenter og de kompetencer, du bruger allerede, så er potentialet altid noget usynligt, noget latent, som du har en fornemmelse af, men ikke nødvendigvis kan sætte ord på. Fordi det er ubevidst. Potentialet ligger ligesom i din skygge, den side af dig, andre kan se, men du ikke selv kan få øje på.
Derfor nytter det heller ikke noget at gøre, som du plejer at gøre. Eller at lede alle de steder, du allerede har ledt. Uanset hvor det så er.
Dit potentiale er et helt andet sted.
Det er faktisk der, hvor du mindst venter det:
Hos de mennesker, du beundrer allermest.
Dem, der har realiseret den drøm, du knapt nok tør drømme.
Dem, der gør præcist det, du ville ønske, at du turde gøre.
Ja, det de har, har du også i dig. Som et kim, en lille forsigtig spire til noget, der kan vokse sig stort. Hvis du tager vare på den side af dig, giver den næring, omsorg og opmærksomhed. Som man gør med noget, der stadig er sprødt og spinkelt. I sin vorden.
Og ja, jeg ved godt, at det kræver alt muligt. Mod, selvtillid, integritet. Forståelse, accept og respekt fra dine nærmeste. Men det starter altid med dig selv. Med at du accepterer og respekterer dig selv. At du lytter til den lille stemme indeni dig, som forsøger at hviske noget til dig.
Det kræver, at du ikke ignorerer dig selv og dine behov. At du ikke bare tonser videre i samme rille.
I første omgang kan du stille dig selv disse spørgsmål:
Er jeg oprigtigt glad for mit liv? (Eller synes jeg bare, at jeg burde være det?)
Har jeg lyst til at leve resten af mit liv på præcist samme måde?
Hvis ja: Tillykke! Hvor er det dejligt for dig. 🙂
Hvis nej: Glæd dig – du har en meget spændende og uforudsigelig rejse foran dig! Det kan kun blive bedre, kan det ikke? 😉
