Når du bliver jagtet af jobcentret og føler dig presset fra flere sider, kan det være nemt at sige ja til det første, det bedste job, for så slipper du fri. Tror du. Men måske går du fra asken til ilden…
Nedenstående er baseret på Ann C. Schødts erfaringer med rekruttering siden 1999, som Human Resource Manager fra 2003-2011 samt egne perioder mellem jobs i løbet af 30 år på arbejdsmarkedet. Har i årenes løb læst flere tusinde CV’er.
Hvorfor siger du ja til det første, det bedste job?
Det kan der være flere gode grunde til:
- Økonomi: Du er nødt til at have en indtægt til at betale dine udgifter
- Pres: Du føler dig hårdt presset af jobcentret og dine nærmeste
- Tiden: Du har allerede gået ledig i længere tid og mister snart dagpengeretten…
- Desperation: Du bliver mere og mere desperat af alle ovennævnte grunde.
Hvilken grund fylder mest hos dig lige nu?
Det er fuldt forståeligt, at du reagerer og handler, som du gør. Tøv alligevel lidt og tænk dig grundigt om, inden du siger ja til det næste job.
5 grunde til at vente med at sige ja
- Det kommer til at stå på dit CV og kan ikke fjernes igen
- Du får ikke brugt dine kompetencer og risikerer, at de ruster
- Det kan forvirre læserne af dit CV, når du søger nyt job
- Jo længere tid, desto sværere at komme tilbage på sporet
- Et dårligt jobmatch kan nemt udarte sig til en dårlig oplevelse
Ad 1. Det står på dit CV
Bordet fanger. Når først du er blevet ansat et sted, så skal du skrive det på dit CV. Ellers får du et hul i kronologien, som du skal redegøre for, når du kommer til jobsamtaler. Og netop når du er til samtale, vil de spørge ind til dit seneste job. Det kan nemt give samtalen en negativ drejning væk fra det job, du har søgt og gerne vil have, tilbage på det job, du gerne vil væk fra igen.
Ad 2. Dine kompetencer ruster
Afhængigt af hvilke kompetencer du har, og hvor lidt du bruger dem i jobbet, du kom til at sige ja til, kan det være fra lettere kedeligt til direkte skadeligt for din videre karriere. Nogle kompetencer ruster hurtigere end andre, fordi de eksempelvis kræver, at du holder dig ajour med lovgivning, teknologien, trends eller kunderne behov.
Hvis du slet ikke får brugt dine kompetencer, men har været nødt til at tage et tilfældigt job inden for et helt andet område, skal du fortsætte med at være meget aktivt jobsøgende! Ellers risikerer du at ende i en blindgyde.
Ad 3. Dit CV forvirrer læseren
Hvis dit “nødjob” ligger langt fra din uddannelse og joberfaring i øvrigt, kan de kommende læsere af dit CV tabe tråden og have svært ved at forstå, hvad du egentlig vil. Fordi læseren går efter den røde tråd og det logisk, fremadskridende forløb i din karriere. Relevante kompetencer, motivation for at søge netop det job hos netop dem samt erfaringer fra det seneste og mest aktuelle job er afgørende for, om du bliver kaldt til samtale.
I værste fald risikerer du at blive sorteret fra og slet ikke komme til samtale. Fordi de ikke kan se koblingen mellem dit CV og det job, du har søgt.
Ad 4. Tiden går – den forkerte vej
Jo længere tid du er i et lidt skævt eller forkert job, desto sværere kan det blive at komme tilbage på sporet – netop af ovennævnte grunde.
Ad 5. Fra dårligt match til dårlig oplevelse
Hvis du har fået sagt ja til det forkerte job, fordi du var mere eller mindre desparat, skal du være ekstra opmærksom på de små signaler du opfanger og måske vil være tilbøjelig til at ignorere. Din honeymoon i virksomheden kan hurtigt være overstået og afløses af en brat opvågning til en ubehagelig virkelighed.
Jobbet kan vise sig at være mere kedeligt og mindre udfordrende, end du havde regnet med. Chefen og de nærmeste kolleger begynder at vise deres sande – ikke særligt pæne – ansigter, eller måske har du selv svært ved at lade som om, det er det rette sted for dig, så du bliver opfattet som negativ og kritisk. Det der virkede tåleligt fra starten kan forvandles til ubehageligheder, du ikke havde fantasi til at forestille dig.
Det værste er, at der ikke er nogen vej tilbage. Du sidder i saksen, og det er bare et spørgsmål om tid…
Du kan ende med at miste din selvtillid, blive sygemeldt med stress eller den forhastede beslutning kan få andre meget negative konsekvenser. Det findes der desværre for mange eksempler på. Og hvis du samtidig er særligt sensitiv, tager det dig ekstra lang tid at komme over.
Hvad skal du gøre i stedet?
Først og fremmest skal du have lidt is i maven og undgå at træffe overilede beslutninger.
Det er vigtigt, at du har formuleret din vision og/eller har et klart mål, så du har let ved at træffe det rigtige valg: Fører dette job dig i den rigtige retning i forhold til visionen/målet?
Du skal gøre dig klart, hvor din smertetærskel ligger:
- Hvad er din tidsfrist for at finde det rigtige job?
- Hvor længe kan du få økonomien til at hænge nogenlunde sammen?
- Hvornår er du nødt til senest at have fundet et midlertidigt job?
- Hvor meget er du villig til at gå ned i løn?
- Hvor meget vil du gå på kompromis med din faglighed?
- Hvor går din nedre grænse?
Hvis du er nødt til at tage vikariater eller midlertidige jobs, så kald dem det på dit CV. Du er ikke forpligtet til at udpensle alle detaljer i dit CV, og hvis ikke jobbet har nogen sammenhæng til, hvad du ellers har lavet, så skriv “Diverse vikariater” eller “Midlertidigt job”. Så er det lettere til en jobsamtale at forklare, at det kun var af økonomiske grunde, du havde det job, og at du hellere vil tale om det job, du har søgt.
Husk, at frivilligt arbejde i ledighedsperioden altid er et plus, fordi det viser, at du ikke er bange for at påtage dig opgaver og ansvar. Om du har arbejdet for en NGO eller som fodboldtræner, været besøgsven eller spejderleder tæller alt sammen på plussiden og er med til at give et mere nuanceret billede af dig som person. Samtidig kan du få nogle praktiske, generelle erfaringer med organisering, administration og ledelse, som du kan trække på i andre sammenhænge.
Dit næste job
Når du skal takke ja til dit næste job, skal du kunne gøre det helhjertet. Det er måske ikke dit ønskejob, men det “lugter lidt af fisk” og kan fungere som trædesten i forhold til at realisere din vision eller nå dit mål. Det bringer dig i den rigtige retning.
Er du i tvivl, så bed om lov til at sove på det.
Insister på at møde chefen og/eller de nærmeste kolleger igen.
Mærk efter og forestil dig, hvordan det vil være at komme der hver dag de næste mange måneder. Hvis du på nogen måde føler ubehag i kroppen her, så lad være! Du kan ubevidst have opfattet nogle signaler, som din krop – og måske også dine drømme – forsøger at advare dig imod.
Vigtigst af alt er, at du er tro i mod dig selv og kan stå ved din beslutning. Uanset om det er et ja eller nej.
Og husk også, at prøveperioden er gensidig, så hvis jobbet føles forkert, kan du stadig nå at fortryde det. Og ja, så skal du søge job igen, men du kan til gengæld skåne både dig selv og din arbejdsgiver for skuffelser og det, der er værre.