Du kan ikke gøre begge dele
Lad os nu være ærlige og realistiske: Du kan ikke vælge begge dele.
Det siger jeg hverken for at være polemisk eller give dig dårlig samvittighed. Det er et simpelt faktum, at et hvilket som helst karrierejob vil kræve din tid og fulde opmærksomhed i nøjagtigt samme tidsrum på dagen, som små børn er vågne: Mellem kl. 7-19.00 plus minus.
Og som min mand citerede en eller anden erhvervsmand:
Hvis den ene har en karriere, så har den anden bare et job.
Vælger du karrieren eller børnene?
Selvfølgelig kan du løse opgaver og svare på mails om aftenen, efter at de er blevet puttet. For at indhente det, du ikke nåede, da du skulle hente eller bringe og være sammen med din familie.
Mens dine ambitiøse kolleger knoklede på kontoret for at nå en vigtig deadline, drøftede et nyt projekt med chefen eller på anden vis tydeliggjorde deres åbenlyse engagement og kandidatur til den næste forfremmelse.
Og selvfølgelig kan du omvendt have et krævende karrierejob og stadig elske dine børn og være nærværende – når du putter dem eller leger med dem i weekenden.
Mens din partner, personalet i institutionen eller au pair-pigen er der, når dit barn tager sit første skridt, siger sine første ord, taber sin første mælketand og alle de andre store ting, der sker i et lille menneskes liv.
Det er op til dig, hvad du prioriterer at bruge din tid på. Det ene er ikke bedre end det andet – pointen er, at du træffer et bevidst valg og har det godt med det. Og at du accepterer, at du ikke kan gøre begge dele.
Egne erfaringer med børn og karriere
Der er ingen af os, der hverken kan eller skal vurdere, hvad der er det rigtige for andre. Det eneste, vi kan, er at vurdere, hvad der er det rigtige for os. Og vores familie. Heldigvis er man oftest to om at være forældre, så man kan skiftes.
Derfor deler jeg nu mine egne erfaringer – som mor til to voksne, velfungerende drenge og en anstændig karriere inden for HR bag mig. Min løsning var pragmatisk og dynamisk over tid: Børn og karriere på skift. Jeg har nemlig været velsignet med perioder imellem jobs og en mand, der tog sin del.
Karriere eller lang barsel?
Med den første var jeg på barsel i et år, hvilket jeg hyggede mig med. Der var god tid til at gå ture, besøge legestuer, synge, danse til musik, læse højt og følge alle de fantastiske små fremskridt, der hele tiden skete.
Hey, tog du lige dit første skridt?! Det kan man da ikke, når man kun er 9½ måned!
Der var ovenikøbet tid til, at jeg kunne skrive nogle digte. Og da han var et halvt år, gik jeg i gang med at læse merkonom i innovation, fordi jeg savnede at bruge mit hoved. Arbejdede på deltid til han var fire år.
Da jeg fik nummer to, arbejdede jeg til gengæld fuld tid som rekrutteringskonsulent, så han kom i samme institution som storebror allerede efter et halvt års barsel.
Børn, videreuddannelse og karriere
Da den yngste var et halvt år, gik jeg i gang med at læse HD – også kaldet skilsmissestudiet – hvilket jeg gennemførte med et godt snit uden at blive skilt. Det kunne kun lade sig gøre af to grunde:
- Min mand var der for drengene, når jeg hver anden eller tredje weekend var på studiet – uden at jeg blandede mig.
- Jeg var disciplineret med at læse lektier næsten hver aften, men ikke særlig perfektionistisk, så der var en del, der ikke blev læst – uden at jeg fik dårlig samvittighed.
Med en HD i Organisation & Ledelse fik jeg basis for at få et lederjob. Så i flere år arbejdede jeg som Human Resource Manager i forskellige internationale virksomheder samtidig med at jeg havde små børn.
Karriere og hente/bringe
To gange på en uge oplevede jeg enhver forælders mareridt: At sidde fast i køen på motorvejen, mens klokken blev over 17 og den utålmodige pædagog stod i børnehaven med min stakkels lille søn!
Jeg er stadig en af de få, der ikke har haft stress, men alt for ofte har netop tiden i bilen på vej til at hente børn været ekstremt stressende. Mit hjerte hamrede, og jeg måtte anstrenge mig for at huske at trække vejret. Det er også i den forbindelse, jeg har fået min eneste fartbøde, fordi jeg kørte 60, hvor jeg måtte køre 50 km/t.
Derfor fik vi indført, at drengene blev hentet tidligere to dage om ugen – af en barnepige. (Bedsteforældrene bor i Jylland, så dem kunne vi ikke trække på.)
Selvstændig og børn
For ni år siden blev jeg selvstændig, arbejdede hjemmefra hver dag og regulerede selv min arbejdstid. I den forbindelse høstede jeg to interessante kommentarer fra mine sønner.
Den ældste, der ikke kunne huske de første fem år af sit liv, sagde:
Hvorfor er du her hver dag, når vi kommer hjem fra skole? Nu har vi jo ikke brug for det.
Den yngste, som ikke kunne huske sin institutionstid, sagde:
Mor du er meget gladere nu. Du kommer ikke hjem og brokker dig over en dum chef.
Det var også ham, som leverede den kommentar, der afgjorde alt:
Indtil for nylig troede jeg, at det var en selvfølge, at alle forældre elskede deres børn ubetinget – ligesom I elsker os.
Dit valg og dit potentiale
Blandt mine flere hundreder klienter i årenes løb, har jeg mødt utroligt mange forældre, der kæmper med netop det dilemma: Karriere eller børn.
Og for lige at mane fordommene i jorden, så har jeg følgende to eksempler fra mænd:
To biler i indkørslen, penge på bogen og nætter uden søvn gør ikke mig lykkelig.
Efter at have været ved at køre sig selv helt ned på karrierejobbet, er han og familien flyttet til en ø, hvor de alle trives.
En anden var nyuddannet og kunne have forfulgt en akademisk karriere, men valgte at tage helt andre jobs for at kunne være der for børnene, mens de var små. Nu er udfordringen imidlertid, at han mangler praktisk erfaring inden for sit oprindelige felt, og det kan gøre det svært at få et relevant job, men jeg er sikker på, at vi finder en løsning.
Og så kender jeg to kvinder, der har været væk fra arbejdsmarkedet i flere år pga. en børneflok og udlandsophold, som begge har fået jobs, hvor de bruger deres erfaringer – og samtidig får deres potentiale i spil ved siden af.
Så på sigt udelukker det ene altså ikke det andet.
Læs evt. også:
