Er du god til mange forskellige ting, men har svært ved at vælge, hvad der er dit særlige talent?
Taber du interessen for et arbejdsområde, når du føler dig tilpas kompetent?
Tænder du på at lære noget nyt, fordi du har en stejl indlæringskurve?
Mister du gejsten, når arbejdet begynder at blive rutine?
Så er du sandsynligvis en af de begavede (øverste 10%), der endnu ikke har fundet den hylde, der er bred nok til dit talent – eller rettere dine mange talenter.
Misunder de smalle eksperter
Føler du en vis misundelse, når du møder nogen, der har et åbenlyst talent inden for ét bestemt område?
Så du tager dig selv i at tænke: “Hvor må det være skønt at vide præcist, hvad man er bedst til og kunne fokusere på det!” Uanset om begavelsen så er matematisk eller kunstnerisk, faglig eller sportslig. Hvad som helst. Bare du kunne nøjes med at være super god til én ting, så du kan finde din rette hylde. I stedet for at være over middel god til mange forskellige ting og blive ved at skvatte ned af karrierehylden, hver gang den bliver for smal.
Det er generalistens evindelige dilemma: I stedet for at vide meget om én ting, så du kan blive ekspert, så ved du lidt om mange ting. Med den indbyggede risiko for at sprede dig tynd. Igen.
80/20-reglen slår til igen
Påfaldende ofte er det 80/20-reglen, der præger de velbegavedes karrierer. De kaster sig med stor ildhu og energi over nye områder og udfordringer. De kan på kort tid sætte sig ind i et stort og komplekst stofområde, læse og lære alt, hvad der er værd at vide og kunne inden for området og på rekordtid blive yderst kompetente. Lige indtil den dag de mister interessen – fra den ene dag til den anden. Fordi det, der var mest interessant for dem, i virkeligheden var at blive udfordret og lære noget nyt.
Når du først har besteget bjerget, bliver du jo ikke siddende på toppen resten af dit liv. Udsigten er glimrende, bevares, men det bliver hurtigt trivielt at sidde der og glo. Så du går ned igen og finder et andet bjerg, du kan blive udfordret af at bestige!
De begavede tænder på at have en stejl indlæringskurve. Jo stejlere, desto bedre. De bruger typisk 20% af deres tid på at lære 80% af et nyt område, og det i sig selv er en euforisk oplevelse, fordi de næsten dagligt kan se og mærke deres egne fremskridt. Men at bruge 80% mere tid på at perfektionere de sidste 20% inden for området…
Du kravler da ikke ned ad bjerget for at bestige det samme bjerg igen, bare hurtigere og mere effektivt?
Alt for smalle hylder og lange CV’er
Efter mange års karriere-bjergbestigning på den måde, bliver CV’et nemt langt med 1-2 år i hvert job og/eller virksomhed. Jo flere gange hylden er blevet for smal, desto flere uddannelser og faglige skift kommer der på. Da jeg arbejdede som rekrutteringskonsulent og senere HR Manager, var det de CV’er, vi var mest skeptiske over for, og som fik os til at spørge hinanden:
Hvor længe mon han/hun vil trives i det her job?
Hvor længe kan vi udfordre ham/hende?
Til mine rekrutteringskolleger og ledere blandt læserne vil jeg sige, at det absolut er relevante spørgsmål. Virksomhederne skal altid tænke sig godt om, inden de ansætter nogen med en IQ i den øvre ende:
Har vi de(t) job og de karrieremuligheder, der kan udfordre og udvikle denne person?
Er vi rummelige nok som ledere til at have medarbejdere, der bestandigt stiller spørgsmål og udfordrer?
Har vi kolleger, som personen vil falde i hak med, og en kultur der er tilstrækkeligt mangfoldig?
Lad for alles skyld være med at blive fristet til at ansætte den energiske væddeløbshest, hvis I kun har en lille mark og de andre er sindige arbejdsheste!
Er der plads nok til mig her?
Som ansøger til et job kan du stille virksomheden de samme spørgsmål, når du er til samtale. Og inden du skriver ansøgningen, kan du spørge:
Har den her virksomhed mon tilstrækkeligt mange bjerge, jeg kan bestige?
Er den her hylde bred nok til, at jeg kan bruge mine talenter og bringe mit potentiale i spil?
Læs i øvrigt også denne artikel om ikke at sprede sig tynd.
Keder du dig og savner udfordringer? Prøv Boreout-testen
PS. Et godt råd i forhold til personlighedstest: Svar ærligt og spontant ud fra, hvordan du er. Lad være med at svare, som du tror, at de gerne vil have, at du svarer: Du risikerer at få jobbet!
Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 3.1.2013.
