Hjemsendt introvert, ekstrovert og/eller sensitiv

For nogle er det næsten en lettelse at blive sendt hjem, for andre er det en sand plage. Det kommer an på, om man – jf. Jungs typologier – er introvert eller ekstrovert og/eller særligt sensitiv (jf. Jungs traumeteori 1921). Omstændighederne og omgivelserne kan også påvirke os meget forskelligt.

 

Hjemsendt introvert og/eller sensitiv med høj IQ

Der kan være ligheder og sammenfald mellem introverte og sensitives personers oplevelser af det at være hjemsendt.

De kan opleve:

  • Umiddelbar lettelse
  • Nyde roen
  • Arbejde mere effektivt uden forstyrrelser og afbrydelser
  • Større overskud og mere energi

Introverte personer lader op og får energi af at være alene. Derfor har de det som regel fint med at arbejde hjemmefra og være i deres eget selskab i længere tid. Socialt foretrækker de oftest at være sammen 1-til-1, i små grupper og med nogen de kender i forvejen. Uanset om de er alene eller sammen med deres nærmeste familie, så vil en hjemsendelse sandsynligvis være helt fin for de introverte.

Sensitive/påvirkelige personer er ekstra modtagelige over for indtryk og mangler i større eller mindre grad et “filter” til at sortere disse indtryk.

Nogle er meget påvirkede af sanseindtryk som støj, andre menneskers lyde, lugte, kulde/varm og lys/mørke. Andre er mere emotionelt påvirkelige og kan virke nærtagende, fordi de mangler filter ift. mennesker omkring dem. De kan bruge lang tid på bearbejde og forsøge at forstå, hvad andre siger og gør.

Især hvis de  samtidig har en høj IQ, kan der være øget tendens til at overfortolke, spekulere og bekymre sig. Og så er det nemt at forestille sig, hvordan det kan forstærkes negativt, når de bombarderes med informationer om mørketal og diverse udpenslede skrækscenarier.

 

Hjemsendt ekstrovert

Ekstroverte personer bliver grundlæggende stimuleret af være sammen med og interagere med andre mennesker. De får energi af at kunne tale sammen, diskutere, have et fagligt pingpong og få sparring. De har det oftest fint med at holde mange møder, gå til receptioner, deltage på konferencer og messer med mulighed for at få input fra andre og netværke.

Når de er sendt hjem foran computeren, vil de hurtigt komme til at savne deres kolleger og alt det, som de plejer at have sammen med dem – både fagligt og socialt. Møder over Skype, Zoom eller andet kan hjælpe lidt, ligesom det også er godt at tale i telefon. Men det er bare ikke det samme, og kvaliteten af samværet er ikke lige så høj.

 

Hjemsendte børn oveni

For nogle forældre kan det være en ekstra stress-faktor at skulle have børnene hjemme, uanset om de stadig skal passe et fuldtidsjob og må bruge løs af ferie og afspadsering for at få det til at hænge sammen, eller om de samtidig skal forestille at arbejde hjemmefra.

Det vil aldrig blive ideelt. Heller ikke for børnene.

Især de sensitive/påvirkelige vil kunne blive belastet af det, fordi de vil være mere modtagelige for den ekstra støj, afbrydelser, børnenes krav og behov, der skal dækkes osv. De vil hurtigt blive tyndslidte, irritable og måske opfarende, hvilket de også vil få det skidt over, fordi de ikke bryder sig om at snerre eller råbe ad deres nærmeste. Men det kan være en reaktion på det øgede pres.

 

Anbefalinger til alle hjemsendte

Her er nogle generelle anbefalinger, som også kan bruges af selvstændige og andre, der hyppigt arbejder hjemmefra:

  1. Skab struktur på dagen – del den op i arbejdstid og fritid med klokkeslet
  2. Aftal faste rammer – hvem er hvor, gør hvad og hvornår
  3. Brug al den plads, der er til rådighed – så I ikke sidder for tæt og forstyrres af hinanden
  4. Respekter hinandens forskellige behov – både for ro og selskab
  5. Hold jævnligt pauser – både alene og sammen
  6. Accepter, at der er både gode og mindre gode dage – på de mindre gode må man afvige fra planen og sige pyt.

 

Eksempel på struktur på dagen:

  • Kl. 7.15 – 8.45: Morgenrutiner
  • Kl. 8.45 – 9.00: Forberedelse og planlægning af arbejdstid
  • Kl. 9.00 – 12.00: Arbejdstid inkl. pauser efter behov
  • Kl. 12.00 – 13.00: Frokostpause
  • Kl. 13.00 – 15.00: Forskellige aktiviteter og møder
  • Kl. 15.00 – 15.30: Eftermiddagspause og samling
  • Kl. 15.30 – 17.30: Fritidsaktiviteter – gerne udendørs
  • Kl. 17.30 – 19.30: Aftensmad og diverse
  • Kl. 19.30 – ?: Frit valg mellem alenetid og fælles aktiviteter indtil sengetid.

 

Eksempler på aftaler:

  • Man må ikke forstyrre dem, der arbejder – har man spørgsmål, skriver man dem op eller venter til en pause
  • Man skiftes til at tage sig af børnene – f.eks. hveranden dag eller hveranden uge
  • Man orienterer de andre, når man skal ud af huset – måske vil de med eller har brug for at få noget med tilbage
  • Man rydder altid op efter sig selv på fællesarealerne – gælder både service, papirer og legetøj mv.
  • Man har selv ansvaret for at holde det rent og ordentligt på egne arealer – også selvom der ikke kommer andre.

 

Eksempler på særlige behov og hensyn

  • Ekstroverte sørger for at arrangere møder og få oplevelser ud af huset så tit som muligt
  • Introverte sørger for at få alenetid, hvor de gør noget godt for sig selv
  • Sensitive/påvirkelige sørger for at undgå at læse, se eller lytte til noget, der gør dem mere bekymrede, specielt lige før sengetid eller hvis de ikke har mulighed for at tale med nogen om det.

 

Læs mere her:

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading