På den ene side er det jo sympatisk, at virksomheden viser omsorg og interesse for medarbejdernes trivsel som f.eks. deres søvn. På den anden side er det at sove en væsentlig del af, hvad vi alle sammen foretager os i vores fritid og en ret intim del af vores privatliv.

Som tidligere Human Resource Manager i mange år bemærker jeg med interesse, at virksomheder nu igangsætter tiltag for at forbedre medarbejdernes søvnvaner.

Men er det virksomhedens eller medarbejderens ansvar?

Under industrialiseringen var medarbejderne bare tandhjul i virksomhedens store maskineri. Tandhjul der kunne udskiftes, hvis de gik i stykker eller ikke fungerede lige så godt som de andre. Sådan er det sikkert stadig på mange kinesiske fabrikker, hvor mødre knokler i årvis for at forsørge det barn, de kun ser et par gange om året, når de er hjemme hos deres familie, hvor barnet vokser op. Blot for at sætte det i perspektiv, når Dong Energy nu har fokus på de ansattes søvnvaner.

Samtidig er søvn kun en enkelt faktor, der kan påvirke medarbejderens samlede trivsel og dermed produktivitet på jobbet.

Helbred

Her har HR-afdelingerne de seneste år haft stort fokus og sat mange initiativer i værk.

  • Søvn – har du let eller svært at falde i søvn, får du tilstrækkeligt med dyb søvn, vågner du i løbet af natten?
  • Motion – får du minimum 2½ times motion om ugen?
  • Kost – får du en sund, varieret og tilpas nærende kost med de vitaminer og mineraler, din krop har behov for?
  • Hvile – har du mulighed for at holde pauser i løbet af dagen, hvor du kan hvile dig, meditere eller på anden måde lade op?
  • Sundhed – har du et godt immunforsvar, er du tit eller sjældent syg, ryger du, tager du medicin, har du en arvelig sygdom og hvordan fungerer din fordøjelse?

Her kan arbejdsgiverne tage sin del af ansvaret ved at tilbyde en fornuftig frokostordning, men de kan stadig ikke bestemme, hvad eller hvor meget medarbejderne hælder op på tallerkenerne. Ligesom de kan tilbyde medlemskab af en fitnessklub, men ikke tvinge nogen til at benytte sig af det. Mht. søvn og respekt for medarbejdernes fritid kan lederne lade være med at skrive mails til medarbejderne uden for normal arbejdstid, men de kan ikke bestemme, hvornår medarbejderen læser mails, eller hvornår de skal gå i seng.

På disse breddegrader burde arbejdsgivere efter min mening sende alle ansatte ud at gå en tur i arbejdstiden, når solen endelig skinner om vinteren, så de kan få dækket deres behov for D-vitamin. Det ville være et billigt personalegode med stor effekt.

Hvad gør din arbejdsgiver, og hvad gør du selv?

Motivation

At motivere medarbejderne til at præstere mere på jobbet har været et fokusområde siden Hawthorne-forsøgene tilbage i 1924-33. Siden fulgte Maslows behovspyramide i 1943, Herzbergs to-faktor teori fra 1959 og diverse andre motivationsteorier. Da vi skrev hovedopgave på HD O om motivationsledelse i 2005, tog vi bl.a. udgangspunkt i Kenneth W. Thomas‘ teori om indre motivation fra 2000, hvor motivation er noget individuelt, der bunder i

  • En oplevelse af at have valgmuligheder/indflydelse 
  • En oplevelse af at være kompetent
  • En oplevelse af mening/formål
  • En oplevelse af fremskridt/resultater

Vi udarbejdede et skema, hvor medarbejdere frit kunne krydse af, hvilke faktorer der kunne fremme deres indre og ydre motivation samt en procentmæssig vægtning af de to. Konklusionen blev, at der helst skal være en overensstemmelse mellem den “motivationspakke” virksomheden tilbyder – f.eks. 70% ydre motivation og 30% indre motivation – og den kombination, der driver den enkelte. Hvis der er for stor uoverensstemmelse, vil medarbejderen ikke passe ind i virksomheden, blive demotiveret og på sigt søge væk.

Hvad motiverer dig til at yde dit bedste? 
Hvad gør virksomheden/din leder for at holde dig motiveret? Hvad gør du selv?

Andre faktorer der påvirker trivselen og produktiviteten

Den enkeltes personlighed og virksomhedens kultur spiller også vigtige roller, når det handler om medarbejderens trivsel og produktivitet.

Ensomhed og social isolation har eksempelvis stor negativ effekt på et menneskes trivsel og livskvalitet. Faktisk viser forskningen, at ensomhed er lige så farligt for dit helbred som cigaretter.

Når du nu tilbringer så mange timer på jobbet hver dag, er det altså ikke ligegyldig, om du kan lide at være sammen med dine kolleger, om samarbejdet fungerer godt, hvordan stemningen og det sociale sammenhold er. Ikke mindst hvis du er særligt sensitiv, fordi du så i højere grad kan blive påvirket af arbejdskulturen, stemningen og omgangsformen.

Særligt sensitive bliver også mere påvirket af støj, temperaturer, lugte mv. Mange afbrydelser, høje præstationskrav, indirekte eller uspecifikke forventinger, et stort arbejdspres, kritik og en hård tone kan virke meget belastende eller stressende og i værste medføre, at den særligt sensitive bliver langtidssygemeldt. Så her kan arbejdsgiveren med fordel have fokus – både af hensyn til medarbejderens produktivitet og for at forebygge sygefravær, der jo er dyrt for virksomheden.

De introverte har et større behov end ekstroverte for at kunne arbejde selvstændigt og uforstyrret med opgaverne. At tvinge dem til at deltage i diverse afdelingsmøder er oftest en uproduktiv måde at anvende deres arbejdstid på, fordi de sjældent siger – og dermed aktivt bidrager – særligt meget. De introverte er meget mere kreative og effektive, når de arbejder alene, formulerer sig skriftligt og ikke hele tiden skal forholde sig til det andre siger og mener, fordi det forstyrrer deres tankerækker. Det kræver stram og disciplineret mødeledelse at få de introverte lige så meget til orde som de ekstroverte, men fremsendelse af en agenda og andre materialer før mødet vil give de introverte bedre mulighed for at forberede sig og forholde sig til dagens emner, og dermed er der øget sandsynlighed for, at de kan bidrage aktivt til mødet.

Endelig har jeg erfaret fra mine kunder, at din selvtillid og muligheden for at få dit potentiale i spil har stor betydning for din arbejdsglæde, din produktivitet og dit energiniveau.

Har du en oplevelse af at passe godt ind i virksomheden? 
Hvordan er relationen til din chef og dine kolleger? 
Har du mulighed for selv at planlægge dit arbejde, samarbejde efter behov, holde pauser, arbejde hjemmefra osv. i overensstemmelse med din personlighed?

 

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading