I mange jobopslag efterspørges ekstroverte, selvom det ikke er en kvalifikation i sig selv, og mange introverte vil kunne bestride jobbet mindst lige så godt – bare på en anden måde. Her er en beskrivelse af forskellige introverte og bud på jobs, der passer til dem.
Da Jung i sin tid formulerede sin teori om introverterede og ekstroverterede – Psykologiske Typer – tog han i høj grad udgangspunkt i sine patienter med alle deres neuroser og disfunktionelle træk. Han ville næppe have bifaldet, at man brugte hans teori til at sortere jobansøgere. Hele formålet med teorien var nemlig ikke, at opdele folk i typer, men derimod at give en grundlæggende forståelse for den menneskelige psyke, så vi – som en væsentlig del af individuationsprocessen – kan integrere de sider af vores psyke, som vi er mindre tilbøjelige til at bruge og blive mere HELE mennesker.
At være introvert handler om, at man har en præference for at vende sin energi indad og fokusere på den indre verden. Introverte foretrækker at kunne fordybe sig – både i deres arbejde og deres tanker. Helst uden hele tiden at blive afbrudt af telefoner, der ringer, kolleger, der stiller spørgsmål, chefer, der stiller krav. (Eller for introverte teenagere: Irriterende forældre, der gør alle tre ting!)
Helt generelt kan introverte have glæde af at kunne udtrykke sig på andre måder end blot mundtligt, og alt efter deres øvrige evner kan det f.eks. være skriftligt, via et musikinstrument, gennem dans, skuespil, håndværk eller andet, hvor de bruger kroppen og de 7 intelligenser. Som musikere vil de nok foretrække at blive studiemusikere frem for at skulle optræde foran et stort publikum, men den slags kan trænes.
Introverte tænketyper
Når indadvendtheden (I) kombineres med rationel, logisk tænkning (T) får vi en person, der kan lide at formulere hypoteser, teorier og overordnede principper *).
Forskellen på introverte og ekstroverte tænketyper er, at de introverte søger inspirationen i deres indre, mens de ekstroverte vil søge i det ydre, det som allerede er tænkt, skrevet og almindeligt anerkendt af andre.
Introverte tænkere tænker dybt, tænker nyt og tænker intenst over alt muligt. Om deres tanker og ideer nogensinde får gang på jorden eller kommer ud af deres hjerners kringlede gange ligger ofte hen i det uvisse. Medmindre de kan formulere sig skriftligt, er det ikke sikkert, at vi andre får del i bare en brøkdel af alle deres fantastiske tanker. Vi kan dog få et glimt af deres indre verden, hvis vi har en tæt relation til dem, og de udviser den udsøgte tillid at stille os spørgsmål, som afspejler lidt af, hvad de går og grubler over.
Store tænkere, filosoffer, astrofysikere og andre teoretikere er uden tvivl introverte tænketyper. I praksis vil de excellere i jobs, der kræver både logik og fordybelse som f.eks. inden for regnskab, jura og inden for teoretisk videnskab af alle slags.
Introverte føletyper
Når indadvendtheden (I) kombineres med følen (F) bliver personen præget af sine værdier og idealer.
Forskellen på introverte og ekstroverte føletyper er, at de introverte navigerer efter deres egne, personlige værdier og idealer, mens de ekstroverte vil navigere efter, hvad andre synes, mener, tænker og udtrykker som de gældende værdier i gruppen, på arbejdspladsen eller i samfundet.
Introverte føletyper er inderligt engagerede og har klare holdninger til rigtigt og forkert, godt og skidt, hvem de kan lide og hvem de i hvert fald ikke kan lide, men de holder det som regel for sig selv. Talemåden “det stille vand har den dybe grund” er meget betegnende for disse mennesker, der ofte foretrækker at betro sig til deres dagbog eller kun de allernærmeste, mens de helst ikke siger noget til afdelingsmødet eller andre forsamlinger. De interesserer sig ofte for det indre liv hos både sig selv og andre, men det kan være svært at kombinere med et konkret job på et meget ekstrovert arbejdsmarked, og ofte vil de foretrække et (hvilket som helst) job, hvor de bare kan få lov til at “passe sig selv”.
Psykologer, terapeuter, digtere, præster og forfattere bruger både fordybelsen og deres værdier som introverte føletyper. De vil ofte tiltrækkes af at arbejde i humanitære organisationer og virksomheder, der har tydelige værdier og arbejder for et højere formål.
Introverte sansetyper
Når indadvendtheden (I) kombineres med sansning (S) får vi en person, der kan lide at beskæftige sig med fakta og det fysisk sanselige.
Forskellen på introverte og ekstroverte sansetyper er, at de introverte er optaget af deres egen oplevelse af det sansede, mens de ekstroverte foretrækker at beskæftige sig med det synlige, målbare og konkrete i den ydre verden.
Introverte sansetyper reagerer som oftest intenst på det, de ser og oplever i den ydre verden, som de så kan få behov for at forme og på en eller anden måde få ud af deres system igen. Eller de kan have nogle intense indre sansninger, helt uafhængigt af den ydre verden. Deres sanseapparat er veludviklet, så en vandretur i naturen bliver en intens oplevelse af farver, lyde, lys og lugte. Impressionistiske malere var gode til at udtrykke deres personlige oplevelse af, hvad de så. De kan dog også begå sig i erhverv, der kræver koncentration og fordybelse i fakta og data, som eksempelvis inden for videnskab, regnskab og it-branchen.
Kunsthåndværkere, ingeniører, malere, kokke og andre, der forholder sig aktivt til det konkrete, sanselige og målbare er typisk introverte sansetyper. Det kan også være inden for økonomi og it, hvor de vil finde glæde i at konstruere løsninger, der fungerer i praksis (lidt som at bygge med Lego).
Introverte intuitive
Når indadvendtheden (I) kombineres med intuition (N) får vi en person, der har et rigt indre liv i form af visioner, ideer og billeder.
Forskellen på introverte og ekstroverte intuitive er, at de introverte ikke nødvendigvis har behov for at dele deres visioner med andre, mens de ekstroverte intuitive ofte bliver opslugt af at realisere alle de muligheder, de kan forestille sig, f.eks. som iværksættere.
Introverte intuitive har næsten konstant en film kørende på deres indre filmlærred, hvilket kan gøre dem temmelig distræte og få dem til at virke fraværende. De indre billeder kan give dem en livlig fantasi, hvor alt er muligt og alt kan ske, men oftest bliver det ved tanken. De nyder at fordybe sig i deres indre verden, mens den ydre verden tit kan virke besværlig og nærmest irriterende konkret, fordi det kan være vanskeligt at føre visioner og ideer ud i praksis. Ligesom de introverte tænketyper nyder de at få lov at fordybe sig og arbejde uden forstyrrelser fra telefoner, kolleger og chefer.
Arkitekter, skribenter, filminstruktører, kunstnere, digtere, komponister, forskere og filosoffer bruger fordybelsen og deres veludviklede forestillingsevne som introverte intuitive.
Når det er sagt, så skal det stadig tages med et stort gran salt, fordi vi jo ikke er 100% introverte eller ekstroverte, men altid har træk fra begge dele. Jung selv er det meget godt eksempel, fordi han som introvert både arbejde som (introvert) forfatter og psykiater, men også som (ekstrovert) underviser.
*) Kilde: James Graham Johnston : “Jung’s Compass of Psychological Types”, 2011.
