Personer ramt af impostor-fænomenet lider i det skjulte, fordi de er bange for at blive afsløret, men på mindre en 14 dage har over 100 personer besvaret impostor-testen, så det er tilsyneladende meget mere udbredt, end man skulle tro.
Den danske version af impostor-fænomenet
Over halvdelen af de 102 respondenter (pr. 9.6.2015) har svaret, at følgende er meget sandt for dem:
- At de ofte har klaret en prøve eller opgave godt, selvom de på forhånd var bange for ikke at klare det så godt
- At de har en tendens til at huske de episoder, hvor de ikke ydede deres bedste, bedre end de gange, hvor de gjorde det godt
- At de sjældent gennemfører et projekt eller en opgave så godt, som de gerne vil
- At de af og til er skuffede over, hvad de har opnået og tænker, at de kunne have opnået meget mere
- At de sommetider er bange for, at andre vil opdage, hvor megen viden eller hvor mange evner de mangler
- At de har en tendens til at undervurdere betydningen af det, de har gjort, hvis de får en masse ros og anerkendelse for noget
- At de sammenligner sig selv med andre og tænker, at andre er mere intelligente
Altså kan man udlede, at danskere med impostor-fænomenet i udtalt grad:
- Stiller høje krav til sig selv og er bange for ikke at kunne leve op til andres og egne forventninger
- Kan være skuffede over sig selv, fordi de havde håbet, ønsket eller forventet at have opnået mere
- Fokuserer på hullerne i stedet for osten, dårlige resultater frem for succeser
- Er bange for at andre vil opdage deres manglende viden eller kompetencer
- Undervurderer eller nedvurderer sig selv, deres præstationer og intelligens
Lidt forenklet kan man sige, at drivkraften bag deres præstationer – på studiet og/eller jobbet – synes at være deres høje krav og forventninger til sig selv kombineret med frygten for at blive afsløret. Ligesom de sammenligner sig selv med andre og tænker, at de andre er dygtigere eller mere intelligente, så de bliver nødt til at anstrenge sig mere.
Men hvad er faktum?
Et af de bedste midler mod impostor-fænomenet er fakta, målbare hårde fakta.
Og det er præcist her, de fleste med impostor-fænomenet stejler, trækker sig, giver op på forhånd eller aldrig kommer ind i kampen, fordi de er bange for at blive vurderet. Bange for, at det endegyldigt vil blive bevist, at de er mindre kompetente, mindre intelligente, ved og kan mindre end dem, de sammenligner sig med.
Den gode nyhed er, at det meget sjældent er sandt! Hvis de sammenligner sig selv med et bredt udsnit af studerende eller kolleger. Men det er ofte netop det, de ikke gør. For det meste sammenligner de sig med de allerbedste. Og så fokuserer de i øvrigt på de opgaver, de ikke havde succes med, i stedet for at sammenligne bredt med udgangspunkt i det, de er bedst til.
Hvis man tager en normalfordelingskurve, bliver det mere tydeligt, hvad det handler om:
Der er nemlig en tendens til, at f.eks. de velbegavede – 3-10% bedst begavede – sammenligner sig med de højt begavede – øverste 2%, mens de øverste 2% typisk vil sammenligne sig med de øverste 1%. I stedet for at sammenligne sig selv med de normalt begavede.
Nu er dette en normalfordelingskurve i forhold til intelligens, men det kunne lige så vel være detaljesans, arbejdstempo, matematiske eller sproglige evner. Det kunne være en normalfordeling af hvad som helst.
Faktum er nemlig, at personer ramt af impostor-fænomenet ikke har en realistisk selvopfattelse. De sammenligner sig selv med de forkerte og presser dermed deres krav og forventninger til sig selv urealistisk højt op.
Hvem sammenligner du dig med?
Tag impostor-testen her og skriv dig op til det særlige nyhedsbrev om impostor-fænomenet. Det første nyhedsbrev handler om den lille forskel – hvordan impostor-fænomenet kommer lidt forskelligt til udtryk for mænd og kvinder.
Du kan også deltage på workshoppen om impostor-fænomenet sammen med ligesindede, få viden og værktøjer til at komme videre. Tjek den her.
