Impostor-fænomenet er ikke et nyt fænomen
Impostor-fænomenet har været der meget længe!
Som fænomen blev det opdaget og navngivet af Pauline Clance og Suzanne Imes tilbage i 1978: Impostor Phenomenon in High Achieving Women En undersøgelse fra 2022 blandt finske PhD-studerende (n=1694) viste, at dem, der havde tegn på impostor-fænomenet, tilsyneladende var præget af deres forældres måde at opdrage dem (parental style):
- Støttende og opmuntrende eller
- Krævende opdragelsesstil
Børn af mere krævende forældre havde flere tegn på impostor-fænomenet, men med det forbehold at nogle kunne opfatte forældrenes krav som et udtryk for positiv interesse og tillid til deres evner.
Hvis du er ramt af impostor-fænomenet, har det derfor rod i din opvækst.
Til gengæld gjorde det ifølge den finske undersøgelse ingen signifikant forskel, om forældrene selv var veluddannede og/eller kom fra arbejderklassen, middelklassen eller var økonomisk velstillede. Dine forældres økonomiske eller uddannelsesmæssige baggrund er ikke skyld i dit impostor-kompleks. Derimod kan deres kritiske kommentarer, ignorering af dig og dine præstationer eller overfladisk, uspecifik ros have sået et impostor-frø i din personlighed.
Impostor-fænomenet er ikke, noget der breder sig
Af en overskrift med link til denne artikel om impostor-fænomenet i Berlingske fremgår det:
Der breder sig et fænomen blandt selv de mest succesfulde mennesker.
Det passer altså ikke. Impostor-fænomenet er en slags mindreværdskompleks, og enten har du det – i en eller anden grad – eller også har du det ikke. Det er ikke noget der smitter eller på anden vis spredes. Hverken blandt de mest succesfulde eller alle os andre.
Det er kendskabet til impostor-fænomenet, der breder sig. Langt om længe!
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er ramt af fænomenet, kan du nemt finde ud af det ved at svare på de 20 spørgsmål i impostor-testen – min danske oversættelse af Clance Impostor Phenomenon Scale. Prøv selv Impostor-testen
Impostor-fænomenet rammer ikke alle
Hvis du scorer 40 eller mindre, er du ikke ramt af impostor-fænomenet, og så behøver du ikke bekymre dig om det. For nylig havde jeg ladet mig overtale til at holde foredrag for en sal fuld af PhD’ere, fordi opdragsgiver mente, der var stor interesse for det. Det var der for så vidt også; 29 personer havde meldt sig til den uddybende workshop om det. Men for resten af salen var emnet simpelthen ikke relevant, fordi de ikke var ramt af det og heller ikke havde prøvet testen, så de kunne ikke forholde sig personligt til det. Det svarer til at holde et foredrag om de 10 % bedst begavede for dem, der aldrig bliver en del af den gruppe (det AOF-foredrag blev heldigvis aflyst). Hvis du scorer 40-59 kan du måske nok genkende nogle af elementerne i impostor-fænomenet en gang imellem:
- Du kan være lidt nervøs for, hvordan en eksamen eller præsentation for ledelsen skal gå – men den går alligevel fint
- Du kan nok være skuffet over, at du ikke har opnået mere i dit liv og din karriere – men det ville kræve en større indsats og koste mere på privatfronten
- Du kan skele til kolleger og søskende og synes, at de virker dygtigere, mere intelligente og klarer sig bedre – og det er måske helt reelt.
Du er såmænd som de fleste. Acceptér det. Dit liv er væsentligt lettere, end hvis du faktisk kæmpede med impostor-følelser og -tanker hele tiden. Hvis du derimod scorer 60+ kan du med fordel læse mere om det og få en bedre selvforståelse. Bog på dansk: Impostor-komplekset – slip dit faglige mindreværd Bogen tager udgangspunkt i Rebekkas impostor-historie og giver dig øvelser til selv at arbejde med det.
Impostor-fænomenet rammer bredt
I de 11+ år, jeg har hjulpet de meget impostor-ramte, har der ikke været en bestemt faggruppe, som har fyldt mere end andre. Der har været selvstændige inden for mange områder, jurister/advokater, grafikere, journalister, fotografer, dyrlæger, PhD-studerende, konservatorieuddannede musikere, økonomer og humanister. Højtuddannede og autodidakte. Begge køn. Alle aldersgrupper fra 18 til 60+. Men: Det er bestemte ikke alle jobs, der er lige gode for impostor-ramte. Jobs, der i høj grad har subjektive succeskriterier (jf. modellen), fremmer impostor-følelserne, fordi du ikke ved, hvornår noget er godt nok.
Model: Ann C. Schødt inspireret af Kasper Holten
Af samme grund kan meget konkurrenceprægede arbejdsmiljøer med konstant fokus på toppræstationer være belastende for impostor-ramte, fordi det øger forventningspresset. Og de har i forvejen meget høje forventninger til sig selv.
Impostor-fænomenet kræver tilløb at gøre noget ved
Efter, at jeg var blevet interviewet til Berlingskes tillæg om Talent 100, spurgte en af mine overboer:
Har du så ikke fået en masse henvendelser?
Nej, det er fuldstændigt, som det plejer at være. Jeg har ganske vist en del i forløb for tiden, men det havde jeg også inden artiklen. Sagen er, at det tilsyneladende kræver et vist tilløb for de impostor-ramte at kontakte mig. Fordi det godt nok er pænt rædselsfuldt at være ramt i høj grad – men sådan har det jo altid været. Og de har jo prøvet både det ene og andet – uden at det hjalp. En af mine nuværende klienter fik bogen af sin mand, da den udkom i 2020. Men først to år senere fik hun læst den. Og så gik der lidt tid, inden hun kontaktede mig. En hyppig indledning af en mail eller prøvesamtale er også:
Jeg har jo fulgt dig fra sidelinjen i nogen tid… Jeg har læst en masse af dine artikler… Jeg hørte dig til et foredrag i 201x…
Jeg glæder mig til at høre fra dig – og hjælpe dig af med dine impostortanker. Så du kan få et bedre liv – både professionelt og personligt. Det er nemlig, derfor jeg er her. Bedste hilsner Ann C. Schødt
