Mange kæmper med lav selvtillid, stor sårbarhed over for kritik, afhængighed af ros og samtidig en frygt for at blive afsløret, uden at de ved, at der findes et navn for det. Navnet er impostor-fænomenet, og det rammer mange flere, end man skulle tro.

Der er nu – maj 2018 – over 6.700 personer, der har prøvet den danske impostor-test*) siden af maj 2015.

Langt de fleste respondenter oplever følgende udsagn som værende lidt eller meget sande:

  • “Jeg har ofte klaret en prøve eller opgave godt, selvom jeg på forhånd var bange for, at jeg ikke kunne klare den.”
    80 % af mændene og 88,8 % af kvinderne
  • “Jeg er af og til skuffet over, hvad jeg har opnået, og tænker, at jeg kunne have opnået meget mere.”
    81 % af mændende og 80 % af kvinderne
  • “Hvis jeg får en masse ros og anerkendelse for noget, jeg har opnået, har jeg en tendens til at nedvurdere betydningen af det, jeg har gjort.”
    78,1 % af mændende og 84,6 % af kvinderne
  • “Jeg har en tendens til at huske de episoder, hvor jeg ikke ydede mit bedste, bedre end de gange, hvor jeg faktisk gjorde det godt.”
    78,6 % af mændende og 81,3 % af kvinderne
  • “Sommetider er jeg bange for, at andre vil opdage, hvor megen viden eller hvor mange evner, jeg faktisk mangler.”
    67,3 % af mændene og 81,1 % af kvinderne
  • “Jeg er tit bange for, at jeg vil mislykkes med en ny opgave eller et foretagende, selvom jeg generelt gennemfører det, jeg påbegynder.”
    71,2 % af mændene og 77,1 % af kvinderne
  • “Jeg er ofte bekymret for ikke at lykkes med et projekt eller bestå eksamen, også selvom andre omkring mig er sikre på, at jeg vil klare mig fint.”
    69,8 % af mændene og 77,6 % af kvinderne

Prøv selv impostor-testen HER og se, hvor meget det påvirker dig i hverdagen og på jobbet.

 

Kæmper i det skjulte

Mange af dem, der er ramt af impostor-fænomenet kæmper i det skjulte. Af flere grunde.

  • De er bange for at blive afsløret – det virker lidt paranoidt, men det er sådan, de har det, og for nogle er det i udtalt grad med til at gøre deres hverdag på jobbet til  en belastning
  • De tør ikke tale med nogen om det – for så vil de jo afsløre sig selv!
  • De sammenligner hele tiden sig selv med de allerbedste og er måske flove over, at de ikke er lige så gode, ikke ved lige så meget, ikke har den samme uddannelse osv.
  • De har en oplevelse af, at de må have snydt eller bare har været heldige – og det er der helst ikke nogen, der må finde ud af!
  • De er afhængige af andres ros og anerkendelse – og hvis den udebliver, så må det være fordi de ikke er gode nok til det, de gør (tror de)
  • De frygter, at andre snart vil gennemskue dem – så de kæmper for at virke kompetente og selvsikre, eller de holder lav profil for, at det ikke skal blive opdaget
  • De er bange for at miste deres job – så de er meget forsigtige og klamrer sig måske til nemme opgaver, de i virkeligheden er overkvalificerede til, i stedet for at prøve kræfter med nye udfordringer

Derfor kan hverdagen på jobbet blive en daglig kamp. En meget opslidende kamp. De aldrig kan vinde.

 

Det er bare noget, du tror!

Det paradoksale ved impostor-fænomenet er, at det i så høj grad kun er noget, der foregår inde i dit hoved.

Du tror, at de andre er mere kompetente, mere intelligente og ved meget mere, end du gør.

Du tillægger dine fejl og mangler meget større betydning, end andre gør.

Du er bange for at mislykkes/fejle/ikke at klare dig så godt/ikke at kunne leve op til forventningerne/ikke at kunne gentage din succes, selvom du som regel klarer dig godt.

Du fokuserer nemlig på det lille hul i stedet for at se hele den store ost.
I stedet for at få fakta på bordet.
I stedet for at spørge, om din chef er tilfreds med din indsats.
I stedet for at sammenligne dig med nogen på dit eget niveau med en tilsvarende baggrund.
I stedet for at udfordre dig selv og erfare, at du som regel lykkes med tingene.
I stedet for at tro på dig selv og dine evner.

Du er rent faktisk meget mere intelligent, dygtig og vidende, end du selv tror!

 

Læs mere om impostor-fænomenet

 

Hør mere om impostor-fænomenet

 

*) Oversat til dansk med tilladelse fra dr. Pauline Clance, der identificerede impostor-fænomenet i sin tid.

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading