Kender du svarene og den mulige løsning, men får ikke markeret dig i tide? Føler du dig tit overset eller overhørt, fordi du ikke siger så meget? Går du ofte ud af et møde og tænker, at dem der sagde mest på mødet, slet ikke havde ret eller vidste, hvad de talte om – at de simpelthen spildte din og de andres tid? Har du været – eller er du stadig – genert og utilpas med at være i centrum? Holder du dig tilbage, fordi du ikke vil virke for selvhævdende?

Så er du sikkert introvert, og det kan give dig unødigt mange udfordringer på arbejdspladser, hvor selvsikre, ekstroverte hurtigt erobrer både rummet og taletiden.

Høj IQ og lavt selvværd/lav selvtillid
Netop den kombination møder jeg desværre alt for tit. Både hos begavede børn og hos mine intelligente, introverte kunder.

Ofte er det lave selvværd blevet grundlagt i folkeskolen og senere cementeret på de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. Mange (højt) begavede oplever at blive mobbet og holdt udenfor, fordi de har andre interesser end flertallet. De skiller sig ud og kan have sværere ved at begå sig socialt. Eller de gør alt, hvad de kan for at være præcist ligesom de andre i håbet om at blive accepteret, og derfor holder de bevidst meget lav profil for, at der ikke er nogen, der skal finde ud af, at de er anderledes. De er bange for at blive afsløret eller gennemskuet – for så kan de andre nok ikke lide dem alligevel.

De perfektionistiske og indadvendte af dem, lader være med at række hånden op i timerne – eller sige noget på møderne – fordi de er bange for at blamere sig, som de jo synes, at de andre gør, når de siger noget, der er forkert. Det er alt for nemt at forestille sig, hvordan de begavede introverte børn vokser op med et forkrøblet selvværd og ikke tør give udtryk for, hvad de tænker og mener. Det mønster følger dem også som voksne: Når de er sammen med andre – især mange, de ikke kender – er de tavse og eftertænksomme.

Får ikke solgt dig selv
Som Palle Eghjort påpegede i sin kommentar til indlægget Lederes fejlrekrutteringer koster millioner, så ville Niels Bohr næppe have været særligt god til at sælge sig selv, sine kompetencer og sin enorme viden til en jobsamtale. Vi antager, at han var en af de højt begavede introverte, som heldigvis for samfundet fandt sin rette hylde inden for forskningen – det er nemlig typisk et område, som tiltrækker intelligente introverte, der her nyder at kunne fordybe sig og have tid til grundig eftertanke.

Men hvis du er begavet introvert med ønske om at gøre karriere i erhvervslivet, skal du ikke fortvivle – du skal bare være velforberedt. Hvis du forbereder nogle gode spørgsmål, kan du få de flest ekstroverte interviewere til at snakke løs om jobbet, virksomheden, kulturen og deres egne bedrifter. Ekstroverte elsker at tale, så hvis du hjælper dem til det ved at stille interesserede spørgsmål, vil de få et yderst positivt indtryk af dig. Du skal selvfølgelig også forberede dig grundigt omkring, hvad der er vigtigt for dig, at de ved om dine kvalifikationer, erfaringer, interesser og ambitioner – for dem har du jo rigeligt af, selv om du nødigt vil virke selvhævdende eller pralende. Vær faktuel, konkret – og beskeden med måde! 😉

De går glip af dine guldkorn!
Mange introverte har den udfordring på travle arbejdspladser, at de har brug for tid til at overveje tingene, før de taler, hvorimod de ekstroverte taler, mens de tænker – og nogle gange når de ikke at tænke, før en masse ord vælter ud af deres mund. (Bær over med dem – de kan ikke gøre for det, lige så lidt som du kan. ) Så når der holdes afdelingsmøder eller ledermøder, når de introverte ikke altid at få sagt, hvad de har tænkt og mener om emnet, før de andre er begyndt at tale om noget andet.

Det kan de betyde, at kvaliteten af jeres møder faktisk bliver væsentligt dårligere, når du – især som intelligent introvert – sidder og brænder inde med dine guldkorn. Måske besidder du netop den viden eller kunne have stillet netop det spørgsmål, der kunne have gjort, at virksomheden ville have truffet et andet og bedre valg.

Selvkritikken saboterer dig
Det, jeg desværre også meget ofte ser, er, at de begavede introverte er forfærdeligt hårde til at dømme sig selv og lægge selvkritiske miner ud overalt. “Jamen, jeg kan jo ikke… jeg er jo ikke særligt god til at…” osv.

Det skyldes sikkert, at du i årenes løb har måttet lægge øre til alle de normaltbegavedes mange selvsikre udtalelser og postulater, mens du i dit stille sind har tænkt dit: “Det passer jo ikke… det ved du da ikke noget om…”, mens du gradvist har mistet respekten for dem. Problemet opstår, når du kommer til at vende kritikken indad, fordi du i hvert fald ikke vil risikere at komme til at lyde lige så ubegavet/påståelig/uvidende osv. som dem! Det ville være stygt!

Måske. Måske ville det bare føles sådan. De første par gange. Fordi du er genert og bange for at fejle.

Måske ikke. For måske har du lige netop den viden, de mangler for at kunne træffe det bedste valg. Måske kan du stille lige netop dét kritiske spørgsmål, der gør, at de opdager en væsentlig risiko, de ellers ville have overset. Men det ved de ikke, når du holder dig tavst tilbage.

Og du ved det heller ikke.

Ved de, hvad de går glip af, når du holder dig selv tilbage?
Ved du selv, hvad du går glip af?

PS. Skrevet af en af de mere empatiske ekstroverte, der går rundt med en introvert forfatter i maven (eller hvor man nu har sådan en). 😉

Læs også: Tør du dele din viden?

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 23.1.2013.

Share This