- Spiller du tit djævlens advokat og stiller alle de kritiske spørgsmål?
- Har du fået at vide, at du skal være mere positiv?
- Bliver du nogle gange upopulær, når du står ved dine meninger?
- Er det dig inderligt imod at spilde din tid på noget, når du kan se, at det ikke kan lade sig gøre?
- Har du svært ved at sige og gøre det, der er politisk korrekt?
- Kæmper du nogle gange retfærdighedens sag – for princippets skyld?
- Tror du, at du bliver opfattet som et altid kritisk brokkehoved?
- Er du mere eller mindre direkte blevet bedt om at holde mund?
- Ville du ønske, at du var bedre til at vælge dine kampe?
Hvis ja, så er du langt fra den eneste. Tværtimod har jeg mødt en del, der ligesom dig er dybt engagerede i deres arbejde og ønsker at højne standarden for virksomheden.
Det, der driver dig, er sandsynligvis:
- Et stort personligt engagement og en høj faglighed
- En vis perfektionisme, når det gælder om at levere høj kvalitet til kunderne
- En stærk samvittighedsfølelse i forhold til at overholde aftaler og tidsfrister
- En høj IQ, en udpræget rationel tankegang og/eller analytiske evner
Det er som regel også et udslag af bestemte personlighedstræk, der gør, at du tager for mange kampe – det kan du læse mere om her.
Men det findes der heldigvis råd for, hvis det altså er noget, du er villig til at gøre en indsats for at arbejde med.
To spørgsmål du skal stille dig selv – før du måske tager kampen
- Hvor vigtigt er det for mig? – på en skala fra 1-5
- Hvor stor er sandsynligheden for, at jeg kan vinde denne kamp? – på en skala fra 1-5
Dine svar kan så plottes ind i et simpelt skema med sandsynlighed ud ad x-aksen og vigtighed op ad y-aksen.
Mulige resultater og handlinger:
- 4-5 på begge spørgsmål – tag kampen!
- 4-5 på det ene spørgsmål og 1-3 på det andet spørgsmål – det kan ikke betale sig at kæmpe, så skriv det på Parkeringspladsen
- 1-3 på begge spørgsmål – spar på krudtet og sig PYT!
Altså helt enkelt: Kæmp, parkér eller pyt.
Det kræver selvfølgelig, at du lynhurtigt – i situationen – kan tænke det igennem og har tilstrækkelig selvkontrol til ikke at fortsætte med at argumentere for din sag. At du kan tie stille, hvis du kommer frem til, at det nok skal parkeres.
Parkeringspladsen skal være meget konkret: Skriv det ned på en separat side i din notesbog eller på din smart-phone under overskriften “Parkeringsplads”. Problemet er nemlig, at hvis du ikke får det skrevet ned, så bliver du ved med at have tanken, og så kan du når som helst komme til at bringe det op og ryge i diskussionen med begge ben, eller det kan blive ved med at rumstere i dit baghoved, så du mere eller mindre bevidst bruger mentale kalorier på at spekulere over det, og det er det simpelthen ikke værd. Parkér det og glem det!
Så kan du en gang om måneden eller en gang i kvartalet læse igennem, hvad du har på parkeringspladsen for at vurdere, om noget af det har flyttet sig, hvis ydre, politiske eller organisatoriske omstændigheder har ændret sig.
Det samme kan du gøre med Pytten. Notér det. Så kan du altid rive sedlen i stykker eller slette noten. F.eks. ugen efter, når du alligevel har slået det ud af hovedet, fordi det var en uvæsentlig bagatel.
Prøv det! Skriv gerne og fortæl, hvordan det virker.
Hvis du prøver i 3-4 uger, og det stadig ikke fungerer for dig, så skal du ikke fortvivle eller forkaste modellen. Det kan nemlig skyldes, at der er nogle mere grundlæggende sider af din personlighed, som modarbejder dine gode intentioner – og det kan vi gøre noget ved sammen. Det tager lidt længere tid og kræver en større indsats fra din side, men jeg ved, at det kan lykkes for dig, og jeg skal nok støtte dig i processen.
God kamp!
