- Har du svært ved at koncentrere dig, hvis du sidder på kontor med andre, der taler i telefon eller med hinanden?
- Går det dig på, hvis en kollega virker sur, ked af det eller bare opfører sig anderledes, end han/hun plejer?
- Tager du nemt kritik meget personligt – også selv om du udadtil forsøger at tage det professionelt og med din forstand godt ved, at du har brug for feedback for at blive bedre?
- Kan du gå længe og ærgre dig inderligt, hvis du har lavet en fejl – især hvis det var en kollega eller din chef, der gjorde dig opmærksom på den?
- Kan du have svært ved at falde i søvn, hvis du f.eks. har læst arbejds-mails samme aften, eller der er er en problemstilling på jobbet, du ikke umiddelbar kan løse?
Så er du sikkert særligt sensitiv, hvilket kan give dig nogle ekstra udfordringer på jobbet. Flertallet af de 10% bedst begavede, jeg møder, er også særligt sensitive – på den ene eller anden måde.
I personlighedstesten kan det vise sig som lav mental modstandskraft – så du mangler et beskyttende filter i forhold til de indtryk og evt. lyde, du bliver udsat for. Hvis det er kombineret med en høj score på empati, vil du være særligt påvirket af andres humør og stemninger, og hvis du samtidigt scorer lavt på egenskaben personlig bearbejdning, vil du have en tendens til at spekulere mere og længere over tingene.
Optimisme eller pessimisme
Hvis personlighedstesten samtidig viser, at du er optimist, så bliver din sensitivitet lidt lettere at bære, fordi du grundlæggende ved eller tror på, at du nok skal klare dig, at det nok skal gå godt, at problemerne bliver løst eller kollegaens dårlige humør driver over igen.
Men hvis testen viser, at du scorer under gennemsnittet på egenskaben optimisme, har du ikke den samme indre, positive overbevisning som andre. Tværtimod vil du – især med en høj IQ – kunne forestille dig alt det, der kunne gå galt, og dermed kan du vække din slumrende frygt eller dine bekymringer til live, fordi du tror, at det værst tænkelige er baggrunden for din kollegas eller chefs ildevarslende tavshed. Selv den mindste ting kan sætte dine tanker i negativt selvsving.
Læs evt. også:
Føler du for meget og handler for lidt?
Tænker du for meget og handler for lidt?
Introvert eller ekstrovert
Hvis din påvirkelighed er kombineret med at være introvert, vil du være tilbøjelig til at holde alle dine dystre tanker og trykkende bekymringer for dig selv.
Ekstroverte derimod vil ofte have en tendens til at sige højt, hvad de tænker – uanset om der er nogen, der gider høre efter og svare dem eller ej.
Dermed vil de ekstroverte hurtigt få lettet deres hjerte eller luftet deres bekymringer, mens de introverte kan gå og gruble og bekymre sig i længere tid, indtil en empatisk kollega eller partner spørger dem, om der er noget, der går dem på. Og så er det stadig ikke sikkert, at de siger noget – det kræver nemlig stor tillid og mod at åbne op.
Selvkontrol eller temperament
Personlighedstesten viser også, om du har stor selvkontrol – så du helst ikke giver udtryk for, hvordan du har det, føler eller tænker. Så vil dine kolleger typisk have svært ved at aflæse dine sindsstemninger ud fra dit kropssprog, medmindre de kender dig rigtigt godt, eller de også er meget sensitive og yderst empatiske.
Hvis du derimod scorer lavt på selvkontrol, har du mere temperament, og så kan låget ryge af, hvis du er under pres, eller det indre tryk er blevet for højt – især hvis du er ekstrovert.
Hvis du er introvert og temperamentsfuld, kan du komme til at vrisse eller bide ad din kollega – som en advarsel om, at de skal lade dig være i fred og give dig tid til at blive god igen.
Sensitiv perfektionist eller impostor
At være særligt sensitiv kan især blive en belastning på jobbet, hvis du samtidig er perfektionist eller ramt af impostor-fænomenet (eller impostor syndrome). Så kan selv den mindste negative bemærkning eller fejltagelse tårne sig op til uoverskuelige højder – helt ude af proportioner med det sagte/skrevne ord og meningen bag. Du kan – igen afhængigt af, hvor lavt du scorer på personlig bearbejdning – gå og ømme dig længe efter eller dobbelt-tjekke dig selv i alt, hvad du gør, for at undgå at begå fejl igen.
Hos personer, der er ramt af impostor-fænomenet, bliver sensitiviteten forstærket af præstationsangst eller konstante sammenligninger med andre – der altid falder ud til de andres fordel. Du kan bilde dig selv ind, at dine kolleger aldrig ville have begået den fejl, at de er meget dygtigere, ved meget mere om emnet end dig osv., mens du langsomt, men ubehageligt sikkert underminerer din egen selvtillid (troen på at du kan) og/eller dit selvværd (troen på, at du er noget værd).
Både hos personer med perfektionistiske tendenser og impostor-fænomenet kan sensitiviteten have negative konsekvenser – og der kan være behov for nogen ude fra til at se, forstå og støtte dem i at bryde en negativ spiral. Mange har dog selv ressourcerne til at ændre deres tankemønstre, hvis de først er blevet opmærksomme på dem. Ellers kan de få hjælp til en “Mental U-vending“.
Læs evt. også:
Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten.
