Hvis du er bange for at begå fejl, kan der være flere forklaringer. Når du forstår hvorfor, er det lettere at gøre noget ved det og bringe dig selv mere i spil.

 

Perfektionist & frygt for at fejle

Som perfektionist er du kronisk bange for at begå fejl. Fordi enhver lille fejl betyder, at du ikke lever op til din egne tårnhøje standarder, krav og forventninger.

Konsekvensen af fejl er, at du risikerer at andre opdager dine fejl og påpeger dem. Du har det svært med at få kritik, men i virkeligheden er du din egen værste kritiker, og du kan bruge megen tid og energi på at bebrejde dig selv og slå dig selv i hovedet med de fejl, du har begået.

For at undgå at fejle kan du blive en sand kontrol-freak, der ikke bare tjekker alting i almindelighed og dig selv i særdeleshed, men dobbelt- og trippeltjekker alt og alle.

Resultatet bliver uundgåeligt, at tingene tager længere tid, og du har svært ved at blive færdig og give slip på opgaverne. I svære tilfælde kan du blive en pestilens at arbejde sammen med, eller du risikerer at få stress, fordi det aldrig er godt nok, og du arbejder alt, alt for meget.

 

Særligt sensitiv & frygt for at fejle

Som særligt sensitiv har du det rigtigt svært med at få kritik. Du tager nemt selv henkastede bemærkninger meget personligt, så der skal ikke så meget til, før du har en oplevelse af at blive bebrejdet eller kritiseret. Du er meget mere nærtagende, end du har lyst til at være, og du kan tage ekstra lang tid om at komme dig over det.

Konsekvensen er, at du kan blive overdrevent diplomatisk eller behagesyg, da du for enhver pris vil undgå at kritisere eller støde andre, fordi det så kunne være, at de kritiserede dig. Du kan blive konfliktsky og/eller have meget svært ved at sige nej. Du påtager dig måske for mange af de kedelige opgaver og ikke har tid til at blive udfordret.

For at undgå at fejle kan du blive over-forsigtig og risikoavers. Du åbner helst ikke munden, tager ingen unødige chancer eller handler slet ikke, medmindre du er helt sikker i din sag. Så de andre overhaler dig, tager ordet på møderne, snupper de spændende opgaver og bliver forfremmet for næsen af dig.

Resultatet er ofte, at du ikke får bragt dig selv i spil, ikke får budt ind, ikke bidrager med dit input og dine ideer. I det hele taget anstrenger du dig for at flyve under radaren, ikke stikke næsen så langt frem, at du kan få den hugget af eller risikerer at komme i centrum for opmærksomheden. Og ingen aner, hvor meget de går glip af, når du ikke kommer i spil.

 

Impostor syndrome & frygt for at fejle

Hvis du er ramt af impostor syndromet, så er din altoverskyggende frygt helt enkel: Du er bange for at blive afsløret!  At nogen skal gennemskue, at du jo ingenting ved eller slet ikke er så kompetent, som de tror, at du er. Hvis du begår selv den mindste fejl, vil det være åbenlyst for enhver!

Konsekvensen er, at du bliver handlingslammet. Du kan få præstationsangst, eksamensskræk, skriveblokering eller slet og ret gå i baglås, hver gang du skal gøre noget, der indebærer en (risiko for) evaluering eller bedømmelse af din indsats.

For at undgå at fejle gør du altså ingenting. Eller så lidt som overhovedet muligt. Eller kun de pærelette, rutineprægede ting, som alle kan, og hvor du ikke er bange for at falde igennem eller blive vurderet.

Resultatet er, at du underspiller dig selv totalt og slet ikke får alle dine kompetencer og dit store potentiale bragt i spil. For du kommer aldrig ud af døren. Du dropper studiet lige før eksamen. Du står i stampe i jobbet og bliver sjældent udfordret. Eller du har skufferne og computeren fulde af ufærdige manuskripter, påbegyndte tiltag, vilde ideer til og geniale løsninger på alt muligt, som du under ingen omstændigheder tør fuldende og endnu mindre tør vise til nogen. Du kommer aldrig rigtigt i spil.

 

Kombinationer & mulige løsninger

Jeg møder ofte kunder, som både er perfektionister og særligt sensitive eller særligt sensitive og ramt af impostor syndromet. Det er selvfølgelig ekstra hårdt for dem og ekstra hæmmende i forhold til at få bragt potentialet i spil.

Mulige løsninger er dog nogenlunde ens for alle tre grupper, da det i praksis handler om at få mere selvtillid og overvinde sin frygt for at fejle:

  • Tag chancer – en lille chance hver dag
  • Giv dig selv udfordringer – først små, så lidt større
  • Slip fortiden – du kan alligevel ikke gøre noget ved den nu
  • Flyt dit fokus – væk fra fejlen/hullet i osten, og se hele den store, succesfulde ost i stedet for

Det kan med fordel kombineres med et udviklingsforløb, så du får ændret de negative mønstre og dårlig vaner, får styrket din selvtillid og får den støtte undervejs i processen, som du har brug for.

 

Share This