Arbejdsgiverne efterspørger robuste ekstroverte og går dermed glip af kvalificerede ansøgere med andre personlighedstræk.

De oversete introverte

At virksomhederne i deres jobannoncer søger efter ekstroverte medarbejdere er der ikke noget nyt i. Det sker næsten aldrig eller kun ekstremt sjældent, at ordet introvert eller indadvendt fremgår af et jobopslag. Det er simpelthen ikke et efterspurgt karaktertræk i vores ekstroverte kultur. Men her begår arbejdsgiverne en stor fejl.

Dels går de glip af højt kvalificerede medarbejdere, som anslås til at udgøre ca. 30-40% af befolkningen. (I Dansk Management Forums/Center for Ledelses test af ledere med MBTI udgjorde introverte ca. 40%, men ledere er ikke nødvendigvis en repræsentativ gruppe, og hele befolkningen er af gode grunde ikke blevet testet.)

Dels er det en gradueret skala mellem ekstremt indadvendt og ekstremt udadvendt, hvor mange – skønt det ikke er en normalfordeling – må formodes at være lidt på den ene eller anden side af midten, hvor de for det meste er enten introverte eller ekstroverte, men også tit er det modsatte. De kan f.eks. være professionelt udadvendte i deres job, og når de så holder fri, har de bare brug for at slappe af derhjemme med en god bog eller en hobby, der ikke involverer andre mennesker.

Dels har introverte nogle andre kvaliteter, som virksomhederne så går glip af, fordi de tror, at jobbet kun kan udfyldes af ekstroverte. Typisk antages det, at sælgere og ledere skal være ekstroverte, hvilket de fleste så også er. De introverte sælgere og ledere går bare anderledes til opgaven, idet de ofte foretrækker 1-til-1 kontakt i stedet for 1-til-mange, skriftligt eller ansigt til ansigt frem for over telefonen. Introverte taler sjældent så meget, så de vil sandsynligvis mistrives i et job som telefonsælger, fordi det for dem er dybt upersonligt og grænseoverskridende at skulle tale med en masse fremmede mennesker hver dag via telefonen.

Til gengæld er introverte gode til at lytte, stille spørgsmål, observere og gøre sig tanker om tingene, uden at sige det højt, så når de har en samtale med en kunde eller medarbejder, kan de opleves som mere nærværende, rolige og dybsindige, så kunden eller medarbejderen føler sig mødt og respekteret på en helt anden måde. De introverte er med andre ord bedre til at skabe varige og nære relationer, mens de ekstroverte skaber flere og overfladiske kontakter.

Så graden af succes afhænger ikke af, om personen er indadvendt eller udadvendt, men af hvad jobbet reelt kræver.

De mindre robuste sensitive

Efter finanskrisen med dens mange nedskæringer, fyringer og konstante forandringer er ordene robust og solid blevet mere udbredte både i jobopslagene og i CV’erne. Robust er blevet et plusord jævnfør denne artikel i Ugebrevet A4:

Arbejdsgivere efterspørger robusthed

Det hænger med stor sandsynlighed tæt sammen med det stigende antal stress-ramte og syge medarbejdere. Og ledere for den sags skyld.

For der er grænser for, hvor meget et menneske kan bære. Hvor mange ekstra opgaver, hvor meget tidspres, hvor højt tempo, hvor lang tids underbemanding, hvor mange økonomiske besparelser og begrænsede ressourcer til rådighed. Der er en grænse. Og for de særligt sensitive kommer den grænse tit til udtryk, før den gør hos andre. Som stress og sygemelding.

Når de særligt senstive oftere bliver sygemeldt, er det ikke nødvendigvis, fordi de er sarte eller har et dårligt helbred.

I personlighedstesten viser sensitiviteten sig som:

  • Mindre mental modstandskraft – de har mindre filter og tager tingene mere ind, så i krisetider bliver de også mere påvirket end de fleste
  • Mere personlig bearbejdning – de bruger mere tid på at reflektere og bearbejde det, de oplever
  • Stor empati – især de mere ekstroverte har antennerne langt ud og bliver påvirket af kollegernes humør og stemningen på arbejdspladsen

Meget ofte er de særligt sensitive også:

  • Mere hensynsfuldeover for andre, mens de ofte helt kan glemme deres egne behov, og så er det bare et spørgsmål om tid, før filmen knækker!

De sensitive er derfor de første, der bliver påvirket af det ekstra arbejdspres, når kolleger er sygemeldte eller blevet opsagt, den dårlige stemning i afdelingen, at chefen er kort for hovedet, fordi han/hun er mere presset, at “hestene bides, når truget er tomt” osv. Det går lige ind med det samme. Det påvirker dem og mindsker deres koncentration og dermed produktivitet. Fordi de tager mere ind, føler de ofte også et større behov for at “få ubehaget til at holde op”, uanset hvad ubehaget er eller skyldes.

Samtidig er de tit mere samvittighedsfulde og påtager sig flere opgaver, fordi de ikke vil bebyrde andre med dem. Men det skal de faktisk holde op med, eller i hvert fald skal de tage dialogen først, for det er ikke sikkert, at de andre har noget imod selv at påtage sig opgaverne. Særligt sensitive kommer meget nemt til at tage de hensyn til andre, som de ville ønske, at andre tager til dem. Men sådan tænker mindre sensitive ikke, så de sensitive kan nemt komme til at påtage sig for meget – helt uden grund!

Enhver afdeling og især enhver leder kan have brug for en sensitiv medarbejder, der har fingeren på pulsen og kan fornemme, hvad der er behov for. De sensitive kan være afdelingens sociale lim og i mange situationer forebygge optrapning af konflikter, være lyttende og forstående, når kollegerne har det skidt, støtte og opmuntre, styrke samarbejdet og give lederen vigtigt input for at få teamet til at fungere.

De sensitive skal ikke lave sig selv om for at blive mere robuste, men de kan med fordel øve sig i:

  • At tage mere hensyn til sig selv og egne behov
  • At lade være med at tage ting personligt
  • At fralægge sig ansvaret for andres følelser og stemninger

Det er langt bedre at gå i dialog med lederen og kollegerne og sætte ord på, hvordan du har det. Du er nemlig ikke ene-ansvarlig for den gode stemning – du er bare den, der først mærker forandringerne.

Hav en en god dag og god arbejdslyst!

PS: Der er stadig ledige pladser på workshoppen for sensitive om at finde det ideelle job, i stedet for at forsøge at lave om på dig selv.

Sådan målretter du dit CV til ønskejobbet

- få CV-guiden nu

 

* 3 tips til at målrette CV'et mod dit ønskejob

* 2 ting du bare IKKE må gøre

* 2 ting du ikke behøver at gøre

 

Træk på Ann C. Schødts 20 års erfaring med rektruttering og få andre gratis tips i mail-serien.

Nu får du snart de CV-guiden - og senere nogle nyhedsbreve med flere tips.

Share This