Rigtigt mange særligt sensitive og personer ramt af impostor-fænomenet er bange for, at de andre af en eller anden grund ikke kan lide dem. Begrundet eller ubegrundet kan det plage dem, så de tænker alt for meget over alt muligt eller er overdrevent hensynsfulde.
- Har du svært ved at sige nej til en opgave?
- Er du bange for at blive ekskluderet af fællesskabet?
- Tror du, at de andre taler om dig bag din ryg?
- Er du afhængig af at få positiv feedback og anerkendelse?
- Forsøger du ihærdigt at sige og gøre det, som du tror, der forventes af dig?
- Er det altid dig, der hjælper dine kolleger – uanset hvad og hvornår?
- Kan et enkelt negativt ord eller kritik plage dig i meget lang tid, mens du hurtigt glemmer ros og positiv feedback?
Så er du langt fra den eneste.
Særligt sensitiv og de andre
Som særligt sensitiv mangler du i nogen grad filter, så du bliver mere påvirket end de fleste – både positivt og negativt. Samtidig kan du have stor empati og dermed have antennerne langt ude i forhold til andre. Kombinationen kan gøre, at du bliver ekstra påvirkelig af andres humørsvingninger, stemningen i rummet og afdelingen.
Hvis din chef eller en af dine kolleger ikke lige hilser på dig en morgen, kan du forfalde til grublerier over, hvad du kan have gjort eller sagt, siden han/hun ikke hilser på dig. Du kan nemt påtage dig ansvaret og skylden for andres humørsvingninger, som i sagens natur overhovedet ikke behøver at have noget med dig at gøre – andre mennesker kan have alle mulige professionelle og private problemer, der påvirker deres humør. Måske var det et skænderi med partneren, måske græd barnet, da det blev afleveret i børnehaven, måske var morgentrafikken særligt slem den dag.
Brugt positivt kan du være afdelingens eller gruppens “sociale kit”, fordi du har fingeren på pulsen, ved hvordan de andre har det og gerne gør dit til, at stemningen bliver løftet, så der er rart at være. Du kan være humørbomben, den der spreder glæde og gode vibrationer.
Du kan også være den, de andre kommer til, når de har det skidt eller tumler med et problem. På den ene side kan det være en ære, at du har deres fortrolighed og tillid. På den anden side kan det tage overhånd være svært for dig at få skabt dig et professionelt rum, hvor du kan fokusere på dine arbejdsopgaver. Det sidste kan især være en udfordring, hvis du er mellemleder og dine medarbejdere bruger dig til at få luft for deres frustrationer over ledelsen over dig eller kommer til dig med alle deres private problemer.
Det kan til tider være hæmmende for dig, hvis du altid skal være glad eller altid skal lægge øre til de andres problemer.
Kan du kende det?
Impostor-fænomenet og de andre
Hvis du er ramt af impostor-fænomenet, er din selvtillid og/eller dit selvværd ikke afstemt med dine faktiske kompetencer eller hvor vellidt og afholdt du faktisk er. Din selvopfattelse er nemlig ikke helt realistisk, da du ofte vil dømme dig selv langt hårdere end andre. Og du har meget høje forventninger til dig selv. Alt for høje.
Du vil have en tendens til hele tiden at sammenligne dig med de andre. Med dine kolleger – er du nu også lige så dygtig som dem? Måske forventer du af dig selv, at du hele tiden skal være den allerbedste i afdelingen for at føle dig god nok. Eller du skal være den mest populære. Den, der oftest får ros af chefen. Eller hvad som helst, der er attraktivt for dig, og som du derfor måler dig selv på i forhold til de andre. På en måde har du hele tiden en konkurrence kørende; hvis ikke du i det skjulte konkurrerer med de andre, så konkurrerer du med dig selv.
Hvad angår ros og anerkendelse, så er det ret komplekst. Oftest preller det bare af på dig som vand på en gås, fordi de andres forventninger til dig ikke er nær så høje, som dine forventninger til dig selv, og så giver deres ros slet ikke mening. Du kan forlade eksamenslokalet med et 12-tal, som imponerer alle andre, mens du selv har en følelse af, at du kunne have gjort det bedre. Der kan være en detalje, som generer dig uproportionelt meget. En lille fejl, noget du ikke fik sagt eller gjort, som gør, at du underkender de andres ros og beundring.
Samtidig kan du være dybt afhængig af andres ros, anerkendelse, opmærksomhed og positive feedback, fordi du inderst inde tvivler så meget på dine evner og/eller dit værd. Så uanset hvor meget du får, kan det aldrig fylde det sorte hul, du har indeni. Det kan være en stærk drivkraft til hele tiden at præstere lidt mere, lidt hurtigere, lidt bedre – så du kan blive bekræftet.
Hvis impostor-fænomenet præger dine relationer, kan det give dig en følelse af, at de andre slet ikke ved, hvem du er, eller hvordan du i virkeligheden er. Fordi du ikke kan dele dine tanker og følelser med dem af frygt for at blive afsløret. Og du kan føle dig helt overbevist om, at hvis de vidste, hvordan du i virkeligheden er, så var der ingen, der ville være venner med dig.
Men det er altså ikke virkeligheden: Impostor syndrome – det foregår kun inde i dit hoved!
Ekstroverte føletyper og de andre
Hvis du er ekstrovert føletype jf. Jungs typologier, så vil gruppens normer og værdier være meget vigtige for dig. Du vil – bevidst eller ubevidst – forsøge at tilpasse dig og falde ind i gruppen, sige og gøre det rigtige. Du vil sikkert dele interesser med de andre og have nemt ved at snakke med. Det sociale vil betyde meget for dig og derfor også, at du har nogle gode kolleger, du holder af at være sammen med. Gode kolleger er oftest vigtigere for dig end dine arbejdsopgaver.
Du vil gå langt for, at de andre kan lide dig og er enige med dig. Eller du vil give udtryk for, at du er enig, selvom du måske ikke er det. Bare for fredens og harmoniens skyld. Fordi du gerne vil være vellidt og en del af gruppen.
Kan du kende det?
Du kan prøve en gratis test her: Persontypetest
Her er en ny, mere fleksibel test (på engelsk), hvor du både kan være udadvendt og indadvendt: Gifts Compass Inventory
Både sensitiv, impostor og føletype
Hvis du BÅDE er særligt sensitiv, ramt af impostor-fænomenet og en ekstrovert føletype, kan der være en risiko for, at du bliver overhensynsfuld, har meget svært ved at sige nej og konstant gør alt for at gøre de andre tilpas. Så bliver du ekstra sårbar over for det mindste tegn på, at de andre ikke kan lide dig.
Du bliver måske en overhensynsfuld pleaser, der påtager dig alt for meget.
Kan du kende det?
Er det sådan, du synes, at det skal være resten af dit (arbejds)liv?
Læs evt. også:
