Kender du dem? De superflinke og hjælpsomme kolleger, der altid har svar parat og kan hjælpe dig, når der er noget, du ikke kan finde ud af?
Dine kolleger Hr. Flink & fru Perfekt
- Ham den flinke i it- eller økonomiafdelingen, som altid hjælper dig – og alle andre, når computeren driller eller der er noget teknisk, du ikke lige kan finde ud af.
- Hende i marketing eller på lønkontoret, der altid har fuldstændigt styr på alle detaljer, tidspunkter, processer og personer i virksomheden og derfor kan fortælle dig præcist, hvor du kan finde hvad og hvem når som helst.
- Fantastiske kolleger at have. Fantastisk at være chef for disse flittige og pligtopfyldende medarbejdere, der ofte giver den en ekstra skalle, bliver nogle timer længere, når det er nødvendigt, altid møder deres deadlines og generelt leverer høj kvalitet.
Lad os endelig få nogle flere af dem!
Tænker du. Også hvis du selv er en af dem. For hvor ville det være rart, hvis dine kolleger tog noget mere ansvar, hvis de ikke blev ved med at spørge om det samme igen og igen. Hvis de tog noter og huskede det, de havde fået at vide. Hvor ville I spare megen tid.
Hr. Flink og Fru Perfekt har nemlig det til fælles, at de har styr på detaljerne og tager ansvar. Så de leverer helst en høj kvalitet – hver gang. I personlighedstesten scorer de også begge højt på egenskaben hensyntagende: De er flinke, hjælpsomme og meget service-mindede over for både kunder og kolleger.
Måske har de også det til fælles i testen, at de scorer højt på diplomatisk sans og empati, hvilket bare er med til at gøre dem endnu mere behagelige, venlige og rare at være sammen med. Endnu mere flinke og hjælpsomme.
Til gengæld scorer de måske ikke så højt på positiv bedømmelse af deres medmennesker, så de er tilbøjelig til at mene, at andre ikke kan løse opgaverne lige så godt. Det kan de meget vel have erfaret sig til korrektheden af. Men det bliver nemt selvforstærkende: De andre lærer ikke at gøre tingene selv og får derfor aldrig tilstrækkelig træning i det.
Hr. Flink og Fru Perfekts dilemma
De har rigtigt svært ved at sige nej! Så de kommer nemt til at sige ja til alt for meget. Og når de samtidig scorer højt på detaljer og ansvar, så er det ualmindeligt svært at prioritere eller gå på kompromis med kvaliteten.
De vil så gerne hjælpe andre, gøre en forskel, opnå anerkendelse og ros. De vil gøre alt for dig.
Resultatet bliver derfor tit, at de ikke når det, de havde sat sig for. At de ikke når deres egne opgaver. Og så sidder de der på kontoret og knokler, når alle andre er gået hjem.
Når de har svært ved at sige nej til at hjælpe dig og dække dine behov, så får de i stedet sagt nej til at passe på og tage hensyn til sig selv. Til at komme hjem i ordentlig tid og pleje sig selv. I yderste konsekvens kommer de til at forsømme sig selv og deres liv uden for arbejdspladsen.
Hvis Hr. Flink samtidig er introvert og enlig, så haster det måske ikke så meget med at komme hjem til sofaen og fjernsynet eller computeren. Så er der risiko for et lidt trist privatliv, som kan udarte sig til en mindre depression.
Hvis Fru Perfekt samtidig er mor, så bliver hun måske stresset over, at hun bliver nødt til at gå, før hun føler sig færdig, fordi hun skal hente børn, lave mad og alt det andet. Så er der risiko for, at hun konstant har dårlig samvittighed over det, som hun ikke nåede og på sigt udarter det sig måske til stress.
Er du en god kollega?
Prøver du først selv, inden du spørger om noget?
Tager du noter, når du har stillet spørgsmål og får svar?
Siger du altid tak for hjælpen og tilbyder at hjælpe dem til gengæld?
Er du en god leder?
Sørger du for at skåne dem for de mest overflødige og trivielle afbrydelser, f.eks. ved at lære andre op til at være superbrugere, lade dem arbejde i stillerum med deres større opgaver og støtte dem i at prioritere de vigtigste opgaver først? Så der er tid til, at de også kan blive udfordret med mere spændende opgaver.
Husker du at anerkende og belønne deres store indsats og hjælpsomhed?
Sender du dem hjem og siger, at du synes, at de har gjort det godt nok for i dag?
Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 24.10.2014.
