Hvad gør du, når du er hurtigere end kollegerne?

Hvordan ved du, om du har højere IQ end kollegerne?

Det kan du helt grundlæggende ikke vide. Medmindre I alle har taget den samme IQ-test og kan sammenligne resultaterne.

Problemet er, at din egen opfattelse ikke nødvendigvis er valid.

Der er både dem, som selv mener at være vældigt intelligente, men sjældent viser sig at være det, når de skal tage en test. Og så er de tilbøjelige til at mene, at der er noget galt med testen. Eller de blev afbrudt. Eller andre bortforklaringer. De vil ofte være ramt af Dunning-Kruger-effekten, hvor de overvurderer egne evner og undervurderer andres.

Der er også dem, som er skrækslagne for at tage en IQ-test, for sæt nu den viser, at de i virkeligheden ikke er så begavede, som de selv – eller andre – tror?! Hvad nu, hvis de bare er helt normalt begavede eller ligefrem mindre begavede? Mange af dem er ramt af impostor-fænomenet, hvor de undervurderer sig selv og overvurderer andre.

Og så er der os, der har taget en eller flere tests, og derfor ved – helt faktuelt – hvor vi befinder os på skalaen. Det kan både være en kæmpe aha-oplevelse, en vis lettelse og ret vildt at find ud af. Det kan tage tid, før man helt forstår det og accepterer, at det er sådan, det er.

Læs også: De 3 største fejl ubevidst begavede begår 
Prøv selv: Impostor-testen

Hvad betyder en højere IQ i praksis?

Når du er velbegavet – øverste 3-10 % – eller højtbegavet – øverste 2 %, så er du faktuelt anderledes end den brede midtergruppe. I en intelligenstest kan der være områder, hvor du scorer væsentligt højere end andre, og parametre, hvor du scorer ligesom flertallet af normgruppen. Det kan f.eks. være matematisk, logisk eller sprogligt. Hvis det er matematisk eller sprogligt, vil du sandsynligvis have haft det relativt nemt i de fag i skolen.

Pointen er, at vi alle har forskellige kognitive styrker – og nogle gange også svagheder – trods en højere IQ. Der findes “brede intelligensprofiler”, som har nemt ved det meste, og “smalle intelligensprofiler”, der er ekstraordinært stærke inden for et specifikt område, men mere normale på andre.

Fælles for alle begavede er imidlertid, at de generelt har en stejl indlæringskurve. På en skala fra 0-100, hvor flertallet scorer omkring 50 på indlæringsevne, vil de begavede typisk score 70 og over.

I praksis betyder det:

• Hurtigere tilegnelse af ny viden og nye arbejdsområder, hurtigere og/eller mere fejlfri opgaveløsning
• Lettere ved at lære af gentagelser – løser tilsvarende opgaver hurtigere og/eller mere korrekt
• Kan hurtigere eller lettere gennemskue komplekse sammenhænge og problemstillinger – og finde løsninger

Det vil hurtigt skinne igennem, når en begavet person starter i et nyt job – oplæringstiden bliver simpelthen kortere.

Desværre kan det også betyde, at personen hurtigere løber tør for udfordringer og kommer til at kede sig.

Læs også: Kan det være belastende at være begavet?
Prøv selv-evalueringen: Er du belastende begavet?

 

Hvordan kan du blive opfattet af dine kolleger?

Hvis du har en højere IQ end dine kolleger, men ikke selv er klar over det, bliver det en blind vinkel for dig. Som regel er kolleger (og venner) fuldt ud klar over det, men de siger det ikke til dig, fordi de går ud fra, at du selv ved det.

Dine kolleger kan opfatte dig som:

• Utålmodig – fordi du har (alt for) travlt med at komme i gang med opgaven eller blive færdig med mødet/diskussionen
• Arrogant – fordi du går ud fra, at det, der er indlysende for dig, er lige så indlysende for alle andre, men det er det ikke!
• Bedrevidende – fordi du har svar, løsningsforslag og ideer til alt, hvilket du har svært ved at holde for dig selv
• En skruebrækker – fordi du bliver hurtigere færdig med opgaverne, end de gør, og dermed presser forventningerne og arbejdspresset i vejret
• Kritisk – fordi du ikke kan lade være med at påpege fejl og mangler, hvad der kan gå galt eller ikke kommer til at virke
• En konkurrent – fordi du virker skarp og dygtig, får chefens opmærksomhed og måske bliver fremhævet foran andre
• En trussel – fordi du uvægerligt kommer til at shine – og gud forbyde det – overstråle dem og deres præstationer
• Møgirriterende – fordi du kommer for skade at sige eller gøre noget, de selv gerne ville have sagt eller gjort

Jeg ved godt, at det langt fra er din mening, og du har alle de bedste intentioner, men så længe du ikke selv er bevidst om din højere IQ, så er det lige præcist sådan, du risikerer at blive opfattet.

 

Hvad skal du undgå at gøre?

Måske er det en selvfølge, hvad du skal lade være med. Måske er du allerede kommet rimeligt galt af sted med en eller flere af disse ting:

• Brede dig for meget ind over andres områder, fordi du har overskydende tid og gerne vil hjælpe dem
• Tale og fylde meget til fælles møder, så nogen får ondt et vist sted
• Påtage dig ekstra svære opgaver og lykkes med dem, så dine kolleger føler sig mindre kompetente, fordi de ikke kunne gøre det
• Modsige eller sætte din chef på plads foran andre – det kan godt være, at du har ret, men det er altså ikke karrierefremmende
• Tale for meget og for frit med den øverste ledelse, som er så befriende let at kommunikere med
• Fortælle din chef, hvad du synes han/hun gør forkert og burde gøre i stedet
• Være åben omkring din høje IQ – vi lever stadig i Janteland, og en høj IQ er nærmest et større tabu end seksuel orientering.

Du kan selvfølgelig være heldig at have en chef, der er rummelig og selv er godt begavet, og som derfor sætter en ære i at have de skarpeste medarbejdere, der ved mere om detaljerne end han/hun selv gør, men risikoen for, at det ikke er tilfældet, er desværre ret stor.

Derfor: træd varsomt!

Læs også: 4 grunde til, at begavede ikke gør karriere

 

Hvad kan du gøre, hvis du har højere IQ end dine kolleger

Først og fremmest skal du være MEGET bevidst om det. Især når du skal kommuniere og samarbejde med kollegerne.

Her er nogle forskellige forslag:

• Sænk overlæggeren – lad være med at overvurdere, hvad de andre kan eller forvente det samme af dem, som du forventer af dig selv
• Stil åbne spørgsmål – i stedet for at komme med svar, kritik eller påpege fejl – “Hvad kan der mon ske hvis…”
• Giv andre plads – så de får mulighed for at vise, hvad de kan og dele det, de ved – og gerne shine lidt
• Find ligesindede – forsøg at finde dem i virksomheden, du taler godt og ubesværet med om alt muligt
• Sæt realistiske mål – konkrete/overordnede, kortsigtede/langsigtede – og bare for dig selv og din egen skyld
• Spil spillet – gør som dine kolleger gør eller lad i det mindste være med at rage uklar med din chef.

Du kan naturligvis også forsøge at holde lav profil, underspille dig selv, nedtone dine kompetencer, spille lidt dum og så videre ad den tangent, men erfaringsmæssigt er det uholdbart og relativt kortsigtet. Sandsynligvis vil du blive træt af dig selv og/eller dit job, og så kan dagene blive meget lange og tunge at komme igennem. Det kommer nemt til at føles som at holde i kø. Hele dagen. Hver dag.

Hvis det ikke lykkes, er der risiko for, at du bliver ramt af boreout, går ned med stress, bliver fyret eller selv giver op og søger væk.

Jeg håber, at du kan bruge det her – og bruge det potentiale, som din høje intelligens er.

Læs også: Tør du sige til din chef, at du keder dig?
Prøv selv-evalueringen: Boreout-testen