Det er et fænomen, ikke et syndrom
Da jeg tilbage i 2015 fik formel tilladelse til at oversætte Clance Impostor Phenomenon Scale til dansk, var det en længere og meget grundig proces. Først oversatte jeg den til dansk, derefter betalte jeg Birgitta Herskind for at oversætte tilbage til engelsk, så dr. Pauline Clance kunne sikre, at den danske oversættelse blev så præcis og korrekt som muligt.
Som sprognørd fandt jeg en vis tilfredsstillelse i at kunne oversætte dread for med gruer for – et godt, gammelt dansk udtryk, der rummer den instinktive gru, ordet er en bøjning af.
Det vigtigste var dog, at jeg dengang – som alle andre, der har læst om det på nettet – blev korrigeret i forhold til brugen af ordet syndrom. Det var magtpåliggende for Clance at pointere, at det var et fænomen og netop ikke et syndrom, en diagnose, eller noget, man fejlede. Først derefter blev min oversættelse godkendt.
Tjek selv Impostor-testen
Har de impostor-ramte angst?
Der er så mange sproglige nuancer, som gør det udfordrende at oversætte. I forbindelse med impostor-fænomenet er det især ordet anxiety: bekymring, ængstelse, uro, iver, (psyk) angst.
I den tid, jeg har arbejdet med det, har jeg kun haft en enkelt i udviklingsforløb, som led af og havde været i behandling for angst. Det var helt reelt, og jeg sikrede mig derfor, at hun fortsat havde en livline til sin psykolog/psykiater, hvis det skulle dukke op til overfladen igen.
Bortset fra hende, har de mange impostor-ramte, jeg har mødt, mest været ængstelige og bekymrede.
I mit arbejde med personlig udvikling skelner jeg mellem frygt og angst som følger:
Frygten er konkret
Frygten for at noget bestemt skal gå galt, eller noget ubehageligt skal ske.
Frygten for at miste sit job, sin indtægt og status, at blive forladt og ensom.
Frygten for at blive udstødt fra gruppen er fundamental for alle mennesker, fordi vi som spæde og børn er dybt afhængige af vores forældres omsorg og ikke kan overleve uden.
Frygten kan være mere eller mindre reel, og de mange bekymringer og spekulationer kan give søvnbesvær.
Angsten er ubevidst
Angsten er ofte diffus og opstår pludseligt.
Angsten kan virke uforklarlig eller ulogisk (f.eks. at være bange for en lille edderkop).
Angsten kan skyldes et traume, som bevidstheden forsvarer sig imod med fortrængning.
Angsten giver symptomer som uro i kroppen, fremkalder sved, kvalme, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Altså tydeligt fysisk.
Det viser forskningen om impostor-fænomenet og angst
Clances tidlige forskning viste: “experiencing the impostor phenomenon is accompanied by higher anxiety, low self-esteem, and depressive symptoms: “The clinical symptoms most frequently reported are generalized anxiety, lack of self-confidence, depression, and frustration related to inability to meet self-imposed standards of achievement”
Altså: De impostor-ramte, som kom i Clances klinik, viste oftere tegn på generel angst/ængstelse, lav selvsikkerhed og symptomer på depression samt frustrationer i forbindelse med ikke at kunne leve op til deres selvpålagte høje præstationsforventninger.
Man må imidlertid formode, at det var angst og depression, der fik dem til at opsøge hende som psykolog. Og dermed var de måske ikke helt repræsentative for den brede gruppe af impostor-ramte.
Thomsons senere forskning i 1998 viste: “persons with an impostor self-concept reach significantly higher anxiety scores than others.”
Altså: Personer, der opfatter sig selv som impostor-ramte, opnår signifikant højere scores på angst/ængstelse end andre.
Det bekræftes af Rohrmanns seneste forskning (2016): Furthermore, there is a strongly positive correlation between the impostor phenomenon and neuroticism (r = 0.48) and dysphoric mood (r = 0.47). In addition there is a strongly positive correlation between the impostor phenomenon and anxiety…”
Her har de anvendt den anerkendte personlighedstest, der måler “the Big Five”, og fået statistisk bekræftet en stærk positiv sammenhæng mellem impostor-fænomenet og neuroticisme, dysforisk humør samt angst/ængstelse.
Rohrmann uddyber: “In this context, anxiety is characterized more by general apprehension than by tenseness. Persons experiencing the impostor phenomenon thus seem to be affected primarily by cognitive components of anxiety (e.g., doubts, apprehension, and lack of confidence) rather than by emotional or physical tenseness (such as physical restlessness, nervousness).”
Altså: Impostor-ramte er primært påvirket af de kognitive elementer af angst så som tvivl, bange anelser og mangel på (selv)tillid, mens de i mindre grad oplever de fysiske tegn på angst (rastløshed og nervøsitet).
Konklusion
Personer ramt af impostor-fænomenet kan vise tegn på angst, ængstelse og bekymringer – især i forbindelse med at skulle præstere, gå til eksamen og blive bedømt af andre.
Den impostor-ramte kan opleve en konkret frygt for at skulle præsentere noget for andre og være bange for deres kritik. De frygter at lave fejl, og at andre skal opdage, at de slet ikke er så kompetente.
Hos meget impostor-ramte (en score på over 90 i impostor-testen) kan det at skulle undervise eller sende et nyhedsbrev være så grænseoverskridende, at de får fysiske symptomer som kvalme, hjertebanken og åndenød. Dermed ligner det mere angst end frygt.
Hvad har du selv oplevet?
