Nej, du kan ikke bare tænke positivt!

Du har sikkert hørt det mange gange:

  • Det går jo altid godt
  • Du plejer at klare det fint
  • Du skal bare tro på dig selv!

Det kan de sagtens sige. Du har prøvet. Flere gange. Men det virker ikke rigtigt.

  • Det KAN jo gå galt
  • At du slap igennem sidste gang, er ikke ensbetydende med at du også gør det i morgen
  • Hvad er det lige du skal tro på hos dig selv?!

Inde i dit hoved bliver de negative tanker og alle skræk-scenarierne ved med at kværne løs.
For du kan sagtens forestille dig, hvor galt det kan gå. ALT det, der kan gå galt.
Og det gør dig mere i tvivl, bekymret og får dig til at spekulere, så du ikke kan sov.

Kan du kende det?

Så er du sandsynligvis ramt af impostor-fænomenet.
Prøv selv impostor-testen.

3 grunde til, at du ikke bare kan tænke positivt

  1. Din personlighed – en kombination af forskellige personlighedstræk
  2. Dine handlings- og tankemønstre – perfektionisme og selvhæmmende adfærd
  3. Din frygt for fremtiden – frygten for at begå fejl eller for ikke at kunne gentage succes.

Ad 1. Din personlighed

Pauline Clance og Suzanne Imes tidlige forskning i 1970’er slog fast, at impostor-ramte “generelt var ængstelige, manglede selvtillid, havde depressive tendenser og var frustrerede over ikke kunne opnå deres selvpålagte høje standarder“.

Sonja Rohrmann og hende psykologkollegers forskning fra 2016 har vist, at impostor-ramte inden for flere områder har en negativ selvopfattelse, som kommer til udtryk som “lav selvanseelse, opfattelse af egen effektivitet, intern kontrol af overbevisninger og emotionel stabilitet“.

I personlighedstesten kan jeg se, at det giver sig udslag som:

  • Lav score på selvstændig beslutningstagen – de stoler i mindre grad på deres egen dømmekraft og har mindre selvtillid
  • Lav score på personlig bearbejdning – de bruger længere tid på at bearbejde fejltagelser og kan hænge fast i fortiden
  • Lav score på optimisme – de har svært ved at tro på, at noget kan gå godt og fokuserer på det, der gik galt
  • Lav score på humørstabilitet – humøret kan svinge en del, og de er oftere i dårligt humør.

Det ligger altså som en grundlæggende del af din personlighed, selvopfattelse og dit humør.

 

Ad 2. Dit handlings- og tankemønster hæmmer dig

Her har Sonja Rohrmann og kollegernes forskning vist, at impostor-ramte har en besværlig kombination af perfektionisme og selvhæmmende adfærd.

Perfektionismen kommer til udtryk som “bekymring for at begå fejl samt tvivl”. Impostor-ramte ledere er især “bange for at andre i deres sociale omgivelser ikke længere respekterer eller kan lide dem“.

Samtidig har de en  selvhæmmende adfærd, der får dem til at “udskyde at gå i gang med opgaverne” og “prokrastinere” (forfalde til overspringshandlinger).

I personlighedstesten kommer klassisk perfektionisme til udtryk som:

  • Høj score på detaljer og/eller ordenssans – de sætter høje standarder for arbejdet
  • Høj score på ansvarstagen – som gør, at de kommer til at påtage sig mange opgaver
  • Lav score på positiv bedømmelse – de er ikke imponerede over andres arbejde

Ikke alle impostor-ramte er klassiske perfektionister, men i stedet kan de have en konfliktsky, pleasende adfærd:

  • Høj score på hensyntagen – de står på spring for at hjælpe andre, ofte i stedet for at få løst deres egne opgaver, så deres hjælpsomhed går hen og får karakter af overspringshandlinger
  • Lav score på mental modstandskraft – de er mere sårbare over for kritik og negativ feedback, så de vil gøre alt muligt for at andre kan lide dem og giver dem ros  og positiv feedback.

Den selvhæmmende adfærd kan hænge sammen med personens præstationsmønster, hvor det svingende præstationsmønster giver tendens til at udskyde opgaverne, mens personer med meget af de springvise kan afholde hemmeligt mesterskab i overspringshandlinger.

Samlet gør det, at impostor-ramte bruger mange ressourcer på at løse andres problemer og opgaver, dels fordi det er vigtigt for dem at være vellidte, og dels fordi de er bange for ikke at lykkes med deres egne opgaver.

Konsekvensen er ofte, at de først kommer i gang med opgaverne i sidste øjeblik. Og så bliver resultatet nogle gange derefter, hvilket de så kan bebrejde sig selv. Eller det går faktisk godt alligevel, og så kan de føle at de har snydt eller bluffet (=impostor-følelser).

 

Ad 3. Din frygt for fremtiden

Din personlige tendens til ængstelse og tvivl gør, at du kommer til at fokusere på det, der kan gå galt i stedet for overhovedet at overveje, at noget kan gå godt.

Din perfektionisme og selvhæmmende adfærd gør, at du har dårlige erfaringer med at skulle præstere noget større, så du har svært ved at nyde dit arbejde og selve arbejdsprocessen kan være både hård og plagsom.

Hvis noget endelig gik godt, kan du overbevise dig selv om, at det bare var held eller tilfældigheder eller skyldes nogle andres indsats og arbejde. Det er i hvert fald ikke, fordi du er dygtig eller ligefrem intelligent. Du er også bange for, at du ikke kan gentage succesen. Tværtimod er du ved at gå til af bekymringer og tvivl på, at det på nogen måde kan lykkes for dig denne gang.

Derfor kan du umuligt tvinge dig selv til at tænke positiv eller tro på, at det nok skal gå.

Den gode nyhed til impostor-ramte: Du kan gøre noget ved det!

Selvom det måske kan virke svært og uoverskueligt, så kan det lade sig gøre at ændre det. Det har Rebekka og andre, der har været i personligt udviklingsforløb bevist.

Rebekka scorede 100 af 100 mulige i impostor-testen, men efter forløbet – og hendes indsats med øvelser og uge-mails i tre måneder – scorede hun under 40. Det virkede!

Derfor spurgte hun mig, om jeg ikke kunne tænke mig at skrive en bog sammen med hende om det. Det ville jeg da gerne. Og lige om lidt udkommer vores bog om impostor-komplekset på forlaget Mindspace.

Bogen giver dig – baseret på 4-trins-modellen ovenfor – en enkel og konkret guide til, hvordan du selv kan gøre noget ved dit impostor-kompleks.

Indtil da kan du læse:

Share This