Du er langt fra den eneste, der bluffer
I forbindelse med årets HR Træfpunkt hørte jeg Kasper Holtens forrygende indlæg om kreativ ledelse – af primadonnaer.
Undervejs i foredraget nævner Kasper Holten, at han – trods sin imponerende karriere – ofte har haft en følelse af at bluffe. Engang havde han nævnt det for Hanne Bech Hansen, som var brudt ud i latter og havde sagt:
Føler du også, at du bluffer? Det gør vi sikkert alle sammen!
Netop det at have en oplevelse af at bluffe er indbegrebet af impostor-fænomenet. Impostor betyder faktisk at snyde eller bluffe, men pointen er, at det er noget personen føler eller tænker:
Følelsen af at bluffe har ikke hold i virkeligheden.
Personer, der føler, at de bluffer, har oftest gjort glimrende karriere – som både Holten og Bech Hansen – så de udadtil fremstår som værende yderst succesfulde. Men det ændrer ikke ved deres egen oplevelse af, at det, de laver, er så uhåndgribeligt, at det er svært at få hold om, hvornår det er godt nok, og hvad substansen er. De har med andre ord en helt anden opfattelse af sig selv, end andre har.
Har du også en oplevelse af at bluffe?
Prøv selv impostor-testen
Når jobbet fremmer impostor-følelserne
Her præsenterede Kasper Holten sin model til at forklare, hvorfor især hans medarbejdere (primadonnaer) har det svært:
Kasper Holtens model
Som han forklarede:
I den ene ende af skalaen findes de jobs, hvor succeskriterierne er 100 % objektive. Den type job kunne man finde i det gamle Sovjet, hvor ordren fra lederen lød:
Bliv på din plads og ti stille!
Men den type jobs findes stort set ikke mere. I stedet glider succeskriterierne længere imod de 100 % subjektive som hos Google:
Her har du en pose penge – overrask os!
Og så tilføjede han de to diagonaler, hvor den øverste vokser i takt med forventningen i ens job om, at man bringer hele sin persona i spil, og som blandt primadonnaerne bliver til en slags (ønsket) storhedsvanvid. Desværre følges den omvendt proportionalt med en oplevelse af stigende mindreværdskompleks (diagonal under linjen), fordi personen, p.g.a. de manglende objektive kriterier, aldrig kan vide, om det, man har gjort, er godt nok. Derfor vokser sårbarheden (som gabet imellem storhedsvanvid og lav selvtillid).
Impostor-følelser når forventningerne stiger
For os med mere almindelige jobs i erhvervslivet, kan det give mening at erstatte ordet storhedsvanvid med forventninger. Både de specifikke og de uudtalte forventninger, der følger med jobbet, men også de forventninger vi kan have til os selv.
I jobs med uklare eller meget subjektive forventninger, bliver det svært at afgøre, hvornår noget er godt nok. Samtidig medfører vellykket opgaveløsning, at forventningerne skrues i vejret.
En væsentlig del af impostor-fænomenet er, at du kan være bange for ikke at kunne gentage din succes. Ikke at kunne gøre det lige så godt næste gang. Og en oplevelse af at din chef nu forventer endnu mere af dig næste gang. Dermed bliver succes et tveægget sværd, der bliver endnu skarpere, for hver gang du lykkes med noget.
En anden side af impostor-fænomenet er, at du har et meget ambivalent forhold til feedback: På den ene side er du afhængig af at få feedback – gerne tit og konkret, så du får bare en svag fornemmelse af, at du er på rette kurs, og andre synes, at det, du gør, er godt nok. På den anden side er du så sårbar over for kritik og negativ feedback, at du kan få det fysisk dårligt, når andre skal vurdere dig og dine præstationer.
Endelig kan du have svært ved at internalisere og tage imod ros. Din indre kritiker kan hurtigt overdøve det positive, som andre siger til dig, ligesom du kan være tilbøjelig til at fokusere på den lille fejl, du begik, og blæse den ud af proportioner. Det medfører, at du undervurderer dig selv og overvurderer de andre, som fra dit perspektiv kommer til at fremstå endnu klogere og mere dygtige.
Men impostor-fænomenet er altså et professionelt mindreværdskompleks, og når du først er bevidst om det, kan du også begynde at gøre noget ved det. Eksempelvis med en mental U-vending, hvor du får vendt din negative, kritiske selvopfattelse til en mere positiv og nyttig – samt realistisk – selvopfattelse. Så du ikke får præstationsangst hver gang, du skal stille dig op foran nogen og vise, hvad du kan.
Prøv Impostor-testen
Læs mere:
