Et væsentligt element af impostor-fænomenet er, at du har meget høje forventninger til dig selv. Og du er bange for at skuffe både dig selv og dem, der betyder noget for dig. Derfor kommer nu nemt til at give op på forhånd. Især når du søger job.
Impostor-fænomenet og jobsøgning
At søge job, når du er ramt af impostor-fænomenet er ualmindeligt hårdt. Ligesom perfektionisterne er du nemlig tilbøjelig til at tro, at du skal kunne sætte hak ved alle jobkrav – at du skal kunne alt på forhånd.
For dig som impostor-ramt bliver det så kombineret med lav selvtillid, fordi impostor-fænomenet i sin kerne er en slags professionelt mindreværdskompleks, der blusser op, når du skal præstere og vurderes af andre. Hvilket du jo skal, når du skal bringe dig selv i spil til et job.
Der til kommer så, at du også mener, at du skal vide alt om det hele. Fordi du er mere opmærksom på det, du ikke ved, end det du faktisk ved. Og her undervurderer du dig selv og overvurderer de andre.
Problemet er, at du ofte er oppe imod andre ansøgere, som har mere selvtillid og ikke er bange for at indrømme, at der stadig er noget, de kan lære.
Hvad ville der ske, hvis du flyttede fokus fra det, du ikke tror, du kan, til det, du gerne vil lære?
Impostor-fænomenet og forventninger
En væsentlig del af impostor-fænomenet er, at du har meget høje forventninger til dig selv. For ikke at sige urimelige og urealistiske forventninger. Netop fordi du tror, at du skal kunne alt på forhånd og i øvrigt være lige så dygtig som de allerbedste.
I impostor-testen kommer det især frem i dette udsagn:
Jeg får det skidt og bliver slået ud, hvis jeg ikke er ”den bedste” eller i det mindste ”noget særligt” i situationer, hvor der skal præsteres.
Blandt de impostor-ramte, der konsulterer mig, ser jeg en tendens til, at det er særligt udtalt hos personer, der samtidig har meget af det springvise præstationsmønster, fordi de ved, hvor meget de kan præstere, når de virkelig er i flow og alting spiller max, og derfor forventer af sig selv, at de hele tiden skal toppræstere på den måde for at være gode nok.
Hvad ville der ske, hvis du sænkede overliggeren, så det var realistisk, at du kunne komme over denne gang?
Hvor høj er din overligger?
Impostor-fænomenet og frygt for at fejle
Et andet udsagn i impostor-testen lyder:
Jeg har en tendens til at huske de episoder, hvor jeg ikke ydede mit bedste, bedre end de gange, hvor jeg ydede mit bedste.
Det oplever mere end halvdelen af de over 6.000 respondenter som værende meget sandt.
Set ud fra evolutionens perspektiv er det hensigtsmæssigt, at vi lærer af vores fejl. Det er fornuftigt nok. Så længe at frygten for at fejle ikke bliver så handlingslammende, at du overbeviser dig selv om, at du alligevel ikke kan noget og aldrig vil komme i betragtning til jobbet. For så lærer du ingenting. Og du får selvfølgelig heller ikke jobbet, hvis du ikke søger det.
Hvad ville der ske, hvis du øvede dig i at rose dig selv, hver gang du begik en fejl?
Impostor-fænomenet og frygt for at skuffe(s)
Jeg er bange for, at de mennesker, der betyder noget for mig, skal opdage, at jeg ikke er så dygtig, som de tror, jeg er.
Frygten for at skuffe kan både gælde andre, som i dette udsagn, men det kan i høj grad også være din egen frygt for at blive skuffet. Især når du er særligt sensitiv, fordi afvisninger, kritik og modgang så rammer hårdere.
I personlighedstesten ses sensitiviteten som lav score på mental modstandskraft og personlig bearbejdning. Du har mindre filter på, så du kommer lettere til at tage kritik personligt, ligesom du har brug for længere tid til at bearbejde det og komme op på hesten igen.
Derfor kan du tøve ekstra med at søge det job, du helst vil have. Fordi du er bange for at blive skuffet over ikke at få det.
Hvad er det værste, der kan ske, hvis du søger ønskejobbet? Og hvad er det bedste, der kan ske?
Prøv selv Impostor-testen
Læs også:
