Impostor-komplekset og præstationsangst
Da jeg for nylig blev interviewet af en journalist i forbindelse med vores nye bog – Impostor-komplekset – spurgte hun, hvad der egentlig var forskellen på præstationsangst og impostor-komplekset. Mit korte svar var:
Præstationsangst har man i forbindelse med selve præstationen. Impostor-komplekset har man hele tiden og i alle mulige situationer.
Det er selvfølgelig forenklet, fordi der er i praksis er store overlap, og det kan være svært at skelne mellem de to.
Da jeg talte med min medforfatter Rebakka Knudsen om det, forklarede hun:
Når du har præsteret som impostor-ramt, bliver du ikke lettet, når det er overstået. Så er det først, du begynder at fokusere på alle fejlene. Alt det, du sagde og gjorde forkert.
Jeg har i årenes løb talt med en del impostor-ramte, som, når de har været til eksamen og fået en god karakter, begynder at tænke:
Det var også bare, fordi de havde ondt af mig.
Det var kun, fordi de ikke spurgte mig om det og det, for så var jeg helt klart dumpet.
Det var fuldkommen ufortjent, for jeg begyndte jo først at læse til eksamen nogle uger før. Jeg har jo snydt!
De mangler ganske enkelt evnen til nøgternt at vurdere deres egne præstationer – som de så konsekvent undervurderer og nedvurderer.
Det jeg sagde/skrev, var jo fuldstændig banalt! Det kunne enhver jo have sagt/skrevet.
De impostor-ramte har med andre ord en urealistisk selvopfattelse.
Ligheder mellem impostor-komplekset, angst og høj IQ
Nu er præstationsangst ikke en selvstændig diagnose, men kan være et konkret udtryk for en del af en generaliseret angst. Impostor-fænomenet er ifølge dr. Pauline Clance, der opdagede det tilbage i 1970’erne ikke en diagnose. Ligesom det heller ikke et syndrom eller en sygdom.
Parentes bemærket: På nettet findes der rigtigt mange især engelsksprogede artikler om emnet, og man kan skelne imellem de poppede, udokumenterede artikler ved, at de kalder det impostor syndrom. De forskningsbaserede artikler derimod henviser til Clance og Imes og kalder det impostor phenomenon eller på dansk impostor-fænomenet.
Her er de sammenfald, jeg gennem mit arbejde med impostor-ramte og de 10 % bedst begavede har kunnet observere:
Modellen er stadig forenklet, da overgangene ofte er glidende, og det er kun for at illustrere, hvor der er sammenfald.
Impostor-fænomenet og præstationsangst
Impostor-fænomenet eller impostor-komplekset, som vi kalder det i bogen, skyldes meget tit dårlige oplevelser under opvæksten. Clance skelner mellem to typer forældre, som kan fremme impostor-oplevelser hos deres børn:
- De kritiske forældre, der hyppigt påpeger fejl og sjældent eller aldrig roser deres børns præstationer.
- De overfladiske forældre, som roser deres børn i brede, generelle vendinger som “du er altid så dygtig” og “du bliver jo altid nummer et i alt”.
De kritiske forældre skaber frygt for at fejle og gør, at mange impostor-ramte slet ikke kan se alt det, der faktisk lykkes for dem, men udelukkende fokuserer på den lille, ubetydelige – men i deres hoved gigantiske! – fejl.
De overfladiske forældre skaber høje forventninger, og de uklare succeskriterier gør det umuligt for de impostor-ramte at vurdere, hvornår noget er godt nok. For de kunne jo have gjort det bedre!
Begge forældre-typer fremmer præstationsangsten hos deres børn. Det gælder især frygten for at fejle og ubehaget ved at blive bedømt.
De høje forventninger plager mest de begavede impostor-ramte, fordi de tit har en oplevelse af ikke at have anstrengt sig. De kan i forvejen have astronomisk høje og helt urealistiske forventninger til sig selv, som kun bliver værre, når de skal præstere under pres og bedømmes af andre.
Angst og høj IQ
Eftersom præstationsangst ikke er en selvstændig diagnose, men hører ind under generaliseret angst, er det angsten, jeg tager udgangspunkt i her.
Noget af det, der desværre gør sig gældende for rigtigt mange af de begavede, er, at de bekymrer sig og spekulerer. Det gælder især begavede, der samtidig er særligt sensitive eller ekstra påvirkelige. I personlighedstesten viser det sig som:
- Lav mental modstandskraft – de mangler til en vis grad filter og tager næsten alle indtryk ind
- Lav personlig bearbejdning – de har brug for længere tid til at bearbejde dårlige og negative oplevelser
- Evt. høj empati – de har antennerne ude og bliver påvirkede af, hvordan andre har det, stemningen i lokalet og andres konflikter
Når de samtidig har en høj IQ, har de ekstra kapacitet til at reflektere, analysere situationer, spekulere og bekymre sig, så de af natur kan komme til at virke ængstelige. Når det er særligt udtalt, kan det minde om (og måske også diagnosticeres som) generaliseret angst.
I testen bliver det ofte kombineret med:
- Lav optimisme eller rettere pessimisme – de tror grundlæggende ikke på, at tingene bliver bedre (de kalder dog sig selv realister)
- Lav humørstabilitet eller rettere svingende humør – de er ofte i dårligt humør, og der skal ikke meget til for, at læsset tipper den forkerte vej
Den del kan gøre, at de kan virke – og nogle gange også er – smådeprimerede.
Når jeg i modellen har bekymringer og spekulationer som fællesmængde mellem angst og høj IQ, er det, fordi disse personlighedstræk i højere grad disponerer for angst (og depression), end kendetegnene for impostor-ramte.
Sensitiviteten er hyppigt forekommende blandt både begavede og impostor-ramte, så det kunne have været en fjerde cirkel inde i midten, men det ville blot komplicere modellen. På samme vis er der mange af de impostor-ramte, der også har en høj IQ, så fællesmængden mellem de to principielt skulle være noget større.
Pointen er, at en høj IQ kombineret med bestemte personlighedstræk kan ligne angst og komme til udtryk som bekymringer og spekulationer i forhold til fremtiden. Herunder også kommende præstationer.
Derfor virker tipsene ikke
Som du måske fornemmer, kan de være svært at skelne impostor-komplekset fra diagnoser og personlighedstræk, og derfor kan man nemt komme til at sige noget velmenende til de impostor-ramte, som enten ikke virker eller ligefrem har den modsatte effekt. Fordi forenklede tips og “gode råd” ikke ændrer en tøddel ved hverken deres personlighed eller tankemønstre.
Jeg har siden 2012 arbejdet professionelt med at hjælpe de impostor-ramte med at få det bedre på jobbet og i privatlivet. Mit udgangspunkt er både teoretisk (har læst og sat mig ind i en væsentlig del af forskningen) og praktisk gennem forskellige konkrete øvelser og hjemmeopgaver, som støtter dem i processen.
Jo længere tid, jeg har arbejdet med det, desto større forståelse har jeg fået for kompleksiteten af fænomenet og samtidig desto større ydmyghed i forhold til at give råd og tips. Fordi jeg ved, hvor svært det kan være at ændre. Og hvor nemt det er for impostor-ramte at give op og resignere. (Du må lige bære over med nyhedsbrevet her på siden – det har jeg ikke fået ændret endnu.)
Derfor har vi skrevet bogen til de impostor-ramte; så de selv kan arbejde med det, der virker, i deres eget tempo.
Kommende bog til fagfolk om impostor-komplekset
Dette blogindlæg er en del af forarbejdet til en kommende bog om impostor-komplekset, som henvender sig til fagfolk, der møder de impostor-ramte i forbindelse med deres arbejde. Det kan være ledere, HR-folk, jobkonsulenter, studievejledere, rekrutteringskonsulenter og selvstændige konsulenter.
For at kunne målrette bogens indhold bedst muligt, har jeg udarbejdet denne undersøgelse (7 korte spørgsmål, der kan besvares på ca. 2 min.), som jeg håber, at du vil tage dig tid til at besvare, hvis du er i målgruppen for bogen.
NB. Psykologer og terapeuter, der ønsker at hjælpe de impostor-ramte kan med fordel læse noget af den omfattende forskning på området og Clances bøger med cases fra egen praksis.
Deltag i undersøgelsen
Prøv selv Impostor-testen
Tjek bogen om Impostor-komplekset
