5 faktorer, der fremmer impostor-fænomenet

5 ydre faktorer, der fremmer impostor-komplekset hos den enkelte

Der har efterhånden været en del i medierne om 12-talspiger, og stress synes at være blevet en folkesygdom. Begge dele kan meget vel hænge sammen med impostor-fænomenet og ydre faktorer, der udløser og fremmer det. Det er nemlig ikke arveligt, men i høj grad miljøbetinget.

Overordnet er der 5 ydre faktorer, der fremmer impostor-fænomenet:

1. At tilhøre et mindretal
2. En konkurrencepræget præstationskultur
3. Subjektive succeskriterier
4. En nulfejlskultur med negativt fokus
5. At have et andet præstationsmønster end kollegerne

Det gælder både i samfundet generelt, på arbejdspladser og inden for sport.

Ad 1. At tilhøre et mindretal

Uanset om det er etnisk, kønsbestemt, som begavet eller introvert, kan selve det at tilhøre en minoritet eller et mindretal have en negativ indflydelse på selvtilliden og/eller selvværdet. Personen kan føle sig forkert, anderledes og mindre værd, så der er øget tilbøjelighed til at forsøge at kompensere ved at være ekstra flittig.

Men selvom du opnår nok så gode resultater, kan du stadig have en stærk indre følelse af ikke at være god nok.

Ad 2. En konkurrencepræget præstationskultur

En kultur med præget af konkurrence og med fokus på at præstere, vinde og blive nummer et er gift for de impostor-ramte, fordi det eskalerer deres i forvejen høje forventninger til egne præstationer. Sådan en kultur kan selvfølgelig findes i virksomheder og afdelinger, hvor salg, mål og resultater er i centrum.

Den kultur findes naturligt inden for mange sportsgrene på elite-niveau, men desværre også i en del familier, hvor der konstant konkurreres om at være den bedste og spilles spil, hvor taberen bliver hånet. Ligesom søskende kan være i indbyrdes konkurrence om at få forældrenes sparsomme opmærksomhed.

Det taler direkte ind i impostor-testens 20. udsagn:

Jeg får det skidt og bliver slået ud, hvis jeg ikke er ”den bedste” eller i det mindste ”noget særligt” i situationer, hvor der skal præsteres.

Ad 3. Subjektive succeskriterier

Kunstnere, musikere, sangere, foredragsholdere, forfattere, standup’ere, performere af forskellig art og kreative personer rammes ofte af impostor-følelser, fordi det hver gang er uvist, om de har leveret og præsteret tilstrækkeligt godt. Succeskriterierne er (næsten) 100 % subjektive og afhænger af, hvad publikum, læsere og potentielle købere mener om det skabte.

Derfor har den udøvende aldrig nogen sikker fornemmelse af, hvornår en præstation er god nok. Dertil kommer, at der efter en vellykket præstation absolut ingen sikkerhed er for, at den kan gentages. Tværtimod er en succes kun med til øge præstationspresset.

Det samme kan i øvrigt gælde for PhD-studerende, der i sagens natur altid kunne læse og skrive mere og andet end det, de har læst og skrevet.

Det taler også ind i disse udsagn i impostor-testen:

Sommetider er jeg bange for, at andre vil opdage, hvor megen viden eller hvor mange evner, jeg faktisk mangler.

Jeg undgår så vidt muligt evalueringer og gruer for, at andre skal bedømme mig.

Jeg tænker nogle gange, at jeg har opnået min nuværende stilling eller succes, fordi jeg tilfældigvis var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og kendte de rigtige mennesker.

 

Ad 4. En nulfejlskultur med negativt fokus

På arbejdspladser med nulfejlskultur øges de impostor-ramtes frygt for at begå fejl proportionalt med det antal gange de – eller kollegerne til skræk og advarsel – begår fejl.

Det samme gælder f.eks. til ballet eller andre udfoldelser, der kræver høj grad af perfektion.

I familier med bare én kritisk forælder, vil der også hos det impostor-ramte barn opstå øvet frygt for at lave fejl, og det kan følge personen langt ind i voksenlivet.

Det taler bl.a. ind i følgende udsagn i impostor-testen:

Jeg har ofte klaret en prøve eller opgave godt, selvom jeg på forhånd var bange for, at jeg ikke kunne klare den så godt.

Jeg er tit bange for, at jeg vil mislykkes med en ny opgave eller et foretagende, selvom jeg generelt klarer mig godt.

Ad 5. At have et andet præstationsmønster, end de andre har 

Hvis alle andre præsterer stabilt og bare går i gang med opgaverne med det samme, kan det være belastende at præstere springvist.

Impostor-ramte kæmper ifølge Sonja Rohrmanns forskning med selvhæmmende adfærd i form af udskydelser til allersidste øjeblik (svingende præstationsmønster) og prokrastination/overspringshandlinger (springvis præstationsmønster).

Hvis alle andre har det svingende præstationsmønster og trives med pres, hasteopgaver og deadlines, kan man også føle sig helt forkert med et stabilt eller springvist præstationsmønster.

Det gælder som i øvrige tilfælde både på arbejdspladsen, inden for bestemte sportsgrene og familier, hvor en bestemt adfærd opmuntres og fremelskes.

Test selv dit personlige PRÆSTATIONSMØNSTER

 

Hvad kan impostor-ramte gøre?

Den “letteste” løsning vil være at fjerne sig fra ulykken og de ydre faktorer, der fremmer det:

• Søge ligesindede for at modarbejde følelsen af at være anderledes
• Find en anden arbejdsplads, hvor du passer ind og er som de fleste

Derudover kan du arbejde med at styrke dit selvværd, fordi det er der impostor-fænomenet kommer fra:

• Forstå og accepter dig selv, som du er – i stedet for at tilpasse og lave dig selv om
• Huske dig selv på, at impostor-tankerne kun findes i dit hoved!

 

Læs også:

• Impostor; føler du også, at du bluffer?
• Impostor syndrome; det foregår kun i dit hoved!
• Impostor-ramte ledere presser sig selv ekstra hårdt
• Derfor rammer impostor-fænomenet især de begavede
• 4 grunde til, at impostor-fænomenet ikke bare går over

 

Bestil den første bog på dansk om IMPOSTOR-KOMPLEKSET