• Har du altid travlt på jobbet?
  • Skaber du markante resultater og høster anerkendelse for det?
  • Trives du med at nå ambitiøse professionelle mål?
  • Har du til tider svært ved at få privatlivet til at hænge sammen med din karriere?
  • Har du haft stress eller har du været tæt på at få det?
  • Ved du præcist, hvad du vil opnå på jobbet, men har du alligevel en uklar fornemmelse af at mangle retning for dit liv?

Hvis ja, så kan det skyldes, at du har lettere ved at leve op til andres forventninger og ydre mål, end ved at definere personlige mål baseret på, hvad der gør dig lykkelig.

 

Hvordan bliver jeg lykkelig?

For mange mennesker er netop dét spørgsmål stort og uhåndgribeligt. Det kræver både stor selvindsigt og livserfaring at besvare. Fordi det er så individuelt, som det næsten kan være, men samtidig så basalt og alment for alle mennesker.

Efter sigende fik John Lennon i sin skoletid en stil, hvor han skulle skrive om, hvad han ville være, når han blev stor/voksen. Hans korte svar var: Happy. Han ville være lykkelig. Læreren gav ham en dårlig bedømmelse af stilen, fordi han mente, at eleven havde misforstået opgaven. John Lennon svarede, at læreren til gengæld havde misforstået livet.

Det er et glimrende eksempel på, hvordan vi allerede som børn gennem opdragelse og skolegang bliver ledt væk fra de centrale værdier i livet og i stedet hen imod at præstere konkrete, forud definerede resultater. Mange lærer allerede hjemmefra i relationen til deres forældre, at de ikke bliver elsket ubetinget som dem, de er, men kun får opmærksomhed og anerkendelse for det, de gør. Dermed får de styrket deres selvtillid, mens selvværdet forbliver svagt.

Af samme grunde er det lettere for mange voksne at fokusere på deres faglige præstationer og stræbe efter at nå deres professionelle karrieremål, end det er for dem at reflektere over deres personlige værdier og mening med livet.

 

Stræben og længsel

Selvom det, der gør os lykkelige, kan være forskelligt, så er der alligevel nogle grundlæggende elementer, der spiller ind hos de fleste:

  • Et godt helbred – at være rask og mobil
  • Kærlighed – at føle sig elsket, set og anerkendt
  • En god økonomi – at tjene tilstrækkeligt til ikke at skulle bekymre sig for ofte eller meget

Helbredet påvirkes af din alder, arvelige sygdomme, din modstandskraft og dit energiniveau samt udefra kommende faktorer som hårdt fysisk arbejde eller stressende betingelser. Daglig fysisk aktivitet kan imidlertid give dig øget energi og frigive dopamin i hjernen, som forbindes med positiv motivation til handling.

Kærligheden kan opleves på mange måder i relation til andre mennesker og kan påvirkes væsentligt af gensidigheden og jævnbyrdigheden i relationen, ligesom den kommer til udtryk både eksplicit og implicit i ord og handlinger. Der er en tæt sammenhæng til din oplevelse af lykke og selvværd. Kærlighed og hengivenhed kan også opleves i forhold til kæledyr, naturen, religiøst og spirituelt.

Økonomien kan være kilde til både bekymringer og bekvemmeligheder, begrænsninger og muligheder. Trods sin materielle substans – papir og metaller – så er penge alligevel bare tal og vores opfattelse af dem bygger på en abstrakt enighed om, hvad de er værd. Ikke desto mindre påvirker økonomien vores oplevelse af at være en succes og være “lykkelig” i andres øjne, så vi bruger uforholdsmæssigt megen energi og tid på at skaffe os penge i tilstrækkelige mængder. Manglen på penge påvirker så mange andre faktorer i livet og gør, at der skal så få uforudsete udgifter til, før det følelsesmæssige læs kan vælte.

Derfor kan du starte bagfra og overveje følgende:

Hvornår tjener du tilstrækkeligt til ikke at skulle bruge tid på at bekymre dig om økonomien?
Hvornår føler du dig elsket og værdsat?
Hvad kan du selv gøre for at styrke dit helbred?

 

Impostor-fænomenets dilemma

For personer, der i moderat eller høj grad er ramt af impostor-fænomenet, kan succes være en uopnåelig tilstand, de bruger al deres energi på at stræbe efter, samtidig med at vejen dertil hele tiden spærres af deres frygt for fiasko. Som hos højt begavede og perfektionister sættes overliggeren så højt, at det kan være umuligt nogensinde at komme over den.

Det handler om forventninger – både andres og dine egne. Ofte er dine egne forventninger til dig selv langt højere end andres. Problemet i forbindelse med impostor syndromet opstår især, når du ikke får afstemt dine indre forventninger med din chefs eller andres og derfor ikke erkender, at dine egne forventninger kan være både urealistiske og skyde langt over målet.

Samtidig er netop de høje mål for dig selv en væsentlig del af dit personlige drive, essensen i din drivkraft, som beklageligvis kan forstærke dit dilemma: Du stræber bestandigt efter succes, og jo mere du stræber efter den, desto mere frygter du fiaskoen. Dermed øges gabet imellem den ydre verden, hvor andre ser dig som dygtig og succesfuld, og din indre følelse af utilstrækkelighed.

Tag selv  impostor-testen

 

Professionel succes og privat fiasko

For mange mennesker er det langt lettere at forsøge at leve op til de arbejdsmæssige mål, stræbe efter professionel succes på jobbet og fokusere på at tjene penge – fordi det er konkret, målbart og synligt – også for andre.

At mangle retning og mening med livet, føle sig uelsket som menneske eller utilstrækkelig som forælder er ikke nødvendigvis synligt for andre. For det meste er det indre problemstillinger, som dræner personen for energi eller som – hvis det kombineres med ekstra arbejdspres på jobbet – kan forårsage stress eller depressioner. Men så længe personen fungerer på jobbet og helst har meget travlt, kan han/hun fortrænge det og overbevise sig selv om, at det ikke er vigtigt eller at det må vente til, der bliver tid.

 

Refleksionsøvelse

Hvornår oplever du, at du har succes?

Prøv at beskrive mindst 3 situationer, hvor du har oplevet succes på jobbet eller privat.

Hvilke følelser havde du i den forbindelse?
Hvornår har du følt dig lykkelig?

Beskriv mindst 3 situationer, hvor du har følt dig oprigtigt lykkelig.

Hvad kan du selv gøre for at bringe dig selv i tilsvarende situationer igen?

 

Læs evt. også:

 

Oprindeligt udgivet på Ann C. Schødts blog på Jyllands-Posten 9. august, 2013.

Share This