Har du mistet gejsten?

Det kan der være flere grunde til. Dette blogindlæg handler om boreout – kronisk kedsomhed – og hvordan det hænger sammen med dit præstationsmønster.

 

10 tegn på boreout

Hvis du:

  • Savner udfordringer på jobbet
  • Tit keder dig
  • Strækker opgaverne for at få dem til at vare længere
  • Ordner private ting i arbejdstiden
  • Har tendens til mange overspringshandlinger
  • Holder mange pauser i løbet af dagen
  • Forsøger at se travl ud
  • Kamuflerer private samtaler som arbejdsrelaterede
  • Er træt efter arbejde uanset, hvor lidt du faktisk har lavet
  • Overvejer at søge noget andet, men ikke har energi til at gøre det

Så er du ramt af boreout og vil sikkert opleve, at du bliver drænet for energi af at være på arbejde.

Prøv selv Boreout-testen

Kronisk kedsomhed kan også hænge sammen med høj intelligens, fordi en stejl indlæringskurve gør, at du får energi af at blive udfordret intellektuelt eller på andre måder.

Du kan få en pejling på, om din IQ spiller ind: Er du belastende begavet?

 

Hvad motiverer dig til at præstere dit bedste?

Hvis du har mistet gejsten, kan det hænge sammen med dit præstationsmønster. Hvis du f.eks. er en sand ildsjæl og har mistet visionen af syne, så kan det skyldes, at du har det springvise præstationsmønster og simpelthen mangler noget, du kan brænde for. Du er sikkert inde i en “nede-periode”.

Springvis præstation

Hvis dit primære præstationsmønster er det springvise, arbejder du bedst med noget, der interesserer dig, hvor du kan se det højere formål og meningen med din indsats. Det kan være meget vigtigt for dig, at du kan identificere dig med eller i det mindste stå inde for virksomheden, dens værdier og produkter.

Du er nemlig drevet af lyst, engagement og mening.

Det kan du læse mere om i dette indlæg: Har du mistet gejsten?

Boreout eller kronisk kedsomhed kan også hænge sammen med et stabilt præstationsmønster:

Stabil præstation

Hvis du primært har det stabile præstationsmønster, så trives du bedst med at have jævnt travlt. Hvis du får for mange opgaver på en gang eller kommer under hårdt tidspres, kan det medføre, at du laver flere fejl og kvaliteten af dit arbejde falder. Men hvis har for lidt at lave, så kommer du til at kede dig. Enten bliver du kreativ og finder på noget at lave (springvist mønster som nr. 2), eller også går du ned i tempo. At være effektiv, have styr på detaljerne og/eller at skabe orden i tingene kan være meget vigtigt for dig, og hvis du ikke har mulighed for at gøre det, kan du få dårlig samvittighed.

Med det stabile præstationsmønster er du nemlig drevet af pligt, ansvar og god samvittighed.

Hvis du derimod har det svingende præstationsmønster, så arbejder du bedst under pres, som f.eks. op til en deadline, eller når du skal konkurrere med andre. Hvis ingen af dine opgaver haster, er der en vis risiko for, at du udskyder dem – lige indtil din chef rykker dig eller det absolut ikke kan vente længere, hvormed du igen under pres, og så skal du nok levere!

Svingende præstation

Hvis du ikke er under pres på den ene eller anden måde, kan du gå ned i tempo eller søge andre måder at blive stimuleret, f.eks. via computerspil, elitesport eller lade dig rive med af sidevinden på internettet.

Med det svingende præstationsmønster vil du være drevet af din vilje, (tids)pres og mål/resultater – gerne i form af konkurrence med andre eller dig selv.

Test selv dit Præstationsmønster

 

Hvad kan du gøre ved det?

Har du brug for et skub for at komme videre, så du ikke bliver ved at kæmpe med den dårlige samvittighed og savne retning for dit arbejdsliv?

Med en jobkonsultation får du selvindsigt, sparring og en øvelse, der kan bringe dig i den rigtige retning.

Du kan også læse mere her:

 

Share This

Discover more from Potentialefabrikken

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading