Du har været på et spændende kursus, hørt et inspirerende foredrag, læst en banebrydende bog eller formuleret en strategi for din virksomhed. Du er energisk og entusiastisk, fuld af gå-på-mod: Nu skal det være! Du møder ind på jobbet med de allerbedste intentioner. Men så kommer du hverdagen, den daglige drift og den overfyldte mailboks…og den evindelige dårlige samvittighed over ikke at få gjort det, du havde sat dig for at gøre.
De 4 trin til forandringer
Uanset om det gælder store eller små forandringer, strategier eller mål, om det er professionelt eller privat, så er der grundlæggende fire trin til at gennemføre og nå dem:
- trin: Bevidsthed – du bliver bevidst om, hvad du ønsker at ændre
- trin: Refleksion – du begynder at reflektere over, hvad du vil, ønsker og oplever
- trin: Handling – du gør noget nyt og andet end det, du plejer at gøre
- trin: Vedholdenhed – du bliver ved med at gøre det nye, til du har nået dine mål
Den store udfordring ligger i trin 3, hvor vanetænkning, rutiner og adfærd skal ændres. Oftest er det her kæden falder af. Fordi du skal ud af din komfortzone og gøre noget andet, end du plejer. Og fordi resultatet af indsatset er uforudsigeligt, når du gør noget nyt og anderledes.
Trin 4 kan også volde kvaler for mange. Tit prøver man at gøre det nye én gang, og hvis det ikke går super godt første gang, så bliver det ved det ene forsøg. Man har jo prøvet. Men når du skal forandre noget, skal der skabes nye forbindelser i hjernen, og det kræver gentagelser at etablere nye veje. Mange gentagelser. At komme væk fra den brede landevej og ud i det store ukendte potentiale ad den lille, smalle sti, du selv skal skabe. Så du kan bane vejen for varige forandringer.
Netop derfor tilbyder Potentialefabrikken effektive tremåneders udviklingsforløb: Så du bliver i stand til at handle og holde dig på sporet. Og du får sparring, værktøjer og støtte hele vejen.
Hvordan kan du gennemføre forandringer?
Har du defineret dine mål? Eller den ønskede forandring?
Hvad kan du selv gøre for at gennemføre forandringen?
Hvordan kan du nå dine faglige og personlige mål?
Hvordan kan du selv nå længst muligt?
Det afhænger af dit foretrukne præstationsmønster.
Her er de 3 typiske måder at gennemføre forandringer og nå målene.
Det lange, seje træk
Hvis du primært har det stabile præstationsmønster, vil du være bedst til at yde en jævn og stabil indsats hver dag. Du kan have et langsigtet mål, som du sigter efter, og som dine daglige gøremål leder hen til. Du planlægger og fordeler arbejdsopgaverne jævnt over dagene, ugerne og månederne, og stille og roligt, bid for bid får du spist den kæmpestore elefant.
Afhængigt af dit drive og energiniveau kan du præstere det, der forventes og ligger i jobbet, eller du kan være en stabil high performer, der effektivt og struktureret når og overgår målene. Uden at du overanstrenger dig eller får stress.
Toppræstationen
Hvis du primært har det svingende præstationsmønster, er du bedre til at arbejde under pres op til deadlines og toppræstere, når det virkelig gælder. Din energi kommer i bølger, og du har brug for at “varme op” med nogle små, hurtige hasteopgaver for at tage tilløb til gennemføre de store forandringsprojekter. Klare og ambitiøse mål udfordrer og inspirerer dig til at yde dit ypperste.
Da dit energiniveau er svingende, har du brug for at restituere ind imellem dine toppræstationer, så dine deadlines skal ikke ligge for tæt. Du har brug for at definere delmål, milepæle og at målene er realistiske, da der ellers kan være risiko for, at du får stress eller bare mister motivationen.
De(t) store gennembrud
Hvis du primært har det springvise præstationsmønster, kan du arbejde solen sort og levere i store ryk. Men det forudsætter, at du har en inspirerende vision ude i horisonten, du kan sigte efter. Du har brug for et højere formål og en mening med arbejdet – og især forandringen. Så arbejder du til gengæld dedikeret og selvforglemmende til målet er nået.
Da din energi og dit drive afhænger af din passion og dit personlige engagement, er det vigtigt at forandringen og målet inspirerer og tænder dig. At du har lyst til netop den forandring. At det giver mening for dig. At du har en mission, der kan tænde din indre ild og begejstring. Husk at lade dine batterier op, når du har fri. Ellers er der risiko for, at du brænder ud eller bliver syg.
Hvordan når du bedst dine mål?
Hvordan præsterer du dit ypperste?
Hvordan kan du nå dine mål uden at få stress eller brænde ud?
Hvordan kan du bedst gennemføre de nødvendige forandringer?
Test dit personlige Præstationsmønster
Læs evt. også:
- 3 grunde til at du har svært ved at komme i gang
- 3 tips til at holde fokus
- Præstationsbestemt ledelse: Få det bedste ud af dine medarbejdere
Kursus/workshop for ledere og HR-professionelle: Præstationsbestemt ledelse