Når du er ramt af impostor-fænomenet, har du sikkert udviklet en bestemt overlevelsesstrategi eller et handlingsmønster, som skal få dig igennem. Hvis bare du er VELFORBEREDT ned til mindste detalje, hvis bare du siger og GØR ALT DET RIGTIGE, hvis bare du VED ALT, så skal det nok gå…

 

De søvnløse nætters mareridt

Kender du det, at du har svært ved at falde i søvn aftenen før, du skal noget særligt vigtigt? At du ligger og roterer under dynen, mens tankerne kører i ring. At du spekulerer dig hudløs i hjernen over alt det, der kan gå galt, og som du for enhver pris må vide og være forberedt på, så du kan undgå de værste, mest pinlige katastrofer og navigere udenom den altid overhængende fiasko.

Minutterne og timerne går, mens tankerne, bekymringerne og de pessimistiske spekulation synes at formere sig, multiplicere og fordoble sig. At du bliver mere og mere desparat over ikke at få den hårdt tiltrænge nattesøvn, så du nu kan forudse, hvor totalt udmattet og træt du bliver, i stedet for at være frisk og veludhvilet, som du havde håbet og satset på, for at kunne præstere dit bedste.

Kender du det?
Så kan jeg – om ikke andet – berolige dig med, at du langt fra er den eneste, der har det sådan.
Og der findes råd for det.

 

Selv-devalueringen bagefter

Paradoksalt nok, bliver det ikke bedre af, at du faktisk lykkes med tingene og får succes. Fordi du så tilskriver det held. At de jo ikke spurgte dig om det og det, som du ikke vidste noget om. At de åbenbart bare var venlige, fordi de havde ondt af dig. Eller at de tilsyneladende ikke vidste så meget om det, for så ville de ikke have været så overbærende i deres bedømmelse.

I stedet for at være glad for, at det gik godt, fokuserer du sortsynet og ensporet på den lille fejl du begik. Den lille ting du glemte eller ikke fik gjort.

Du ved jo med dig selv, at du kunne – og burde – have gjort det meget bedre! Hvis du bare havde forberedt dig bedre. Hvis du havde anstrengt dig lidt mere. Hvis du havde taget dig sammen og havde gjort noget mere.

Hvis bare du havde gjort alt det rigtige…

 

De tror, at du er perfektionist

Mange af dem, der konsulterer mig eller kommer i udviklingsforløb, har allerede tilbragt mange timer hos psykologer og terapeuter, hvor de ofte er blevet stemplet som perfektionister. Men sådan opfatter de ikke sig selv.

Allerede i 1974 opdagede psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes impostor-fænomenet i forbindelse med deres forskning, så i USA er det et kendt og velbeskrevet fænomen. I Danmark er kendskabet desværre ikke så stort endnu, så derfor forveksles det ofte med lavt selvværd og perfektionisme, som har mange af de samme karakteristika.

Læs: Er du perfektionist eller ramt af impostor-fænomenet?

 

Når det ydre ikke stemmer overens med det indre

Impostor-fænomenet handler grundlæggende om, at din selvopfattelse ikke stemmer overens med andres oplevelse af dig. I har vidt forskellig opfattelse af dine evner, kompetencer, viden og præstationer. Så du tror, at du skal KUNNE og VIDE ALT.

Der er altid en god grund til, at det er blevet sådan. Den vil jeg spare dig for her. For det er individuelt, og vi skal lige et smut tilbage til din opvækst og tidlige skolegang for at finde en logisk forklaring på, hvorfor du har grundlagt netop det handlingsmønster – eller den overlevelsesstrategi – du har. Når du forstår det, falder brikkerne på plads, og du kan give slip på det. Jeg kalder det en Mental U-vending, og det tager typiske 1½-2½ time.

 

Det hårde arbejde med at bryde mønstret

Først efter at du har fået forståelsen for din version af impostor-fænomenet, begynder det hårde arbejde med at bryde dit gamle handlingsmønster. Jo længere du har haft det, desto sværere kan det være at ændre.

Du skal nemlig:

  • udfordre dig selv hver dag – bare en lille udfordring, mens du træner dit mod
  • gøre noget andet, end det du plejer – selvom det virker uoverskueligt i starten
  • øve dig i en ny måde at tænke og handle, som er mere hensigtsmæssig og konstruktiv.

Her begynder din lange rejse væk fra de søvnløse nætter og henimod en oplevelse af succes.

Og nogle gange skal vi også arbejde med din oplevelse af succes – at den ikke er farlig, uopnåelig eller ensbetydende med andres misundelse, men derimod god og velfortjent.

Målet er nemlig, at du bliver mere dig selv. At der bliver overensstemmelse mellem din selvopfattelse og den måde andre ser dig. Så du bliver i stand til at tage imod den ros og anerkendelse, du så længe har stræbt efter at få.

 

Prøv selv IMPOSTOR-TESTEN  

 

Læs også:

Få markant mere selvtillid

* 5 effektive tips til at stryke din selvtillid

* 15 % rabat på en afklarende jobkonsultation

* Tips og nyheder 5-6 gange om året

Få markant mere selvtillid

Hej, Nu får du snart de 5 tips til markant mere selvtillid - og senere nogle nyhedsbreve, som du altid kan framelde dig igen.

Share This