Foto: Ann C. Schødt
4 + 4 grunde til, at du ikke bliver forfremmet
For nogle år siden skrev jeg det populære blogindlæg 4 grunde til at begavede ikke gør karriere. Det handler om, hvordan de 10 % bedst begavede ofte går i stå i karrieren, fordi de:
- Ikke spiller spillet
- Er for ærlige
- Er for utålmodige
- Ikke ser op til chefen.
Her får du 4 grunde mere, som især gælder for kvinder og impostor-ramte:
- Dit arbejde er usynligt
- Du venter på anerkendelsen
- Du er uundværlig for din chef
- Du står ikke ved dit værd.
Hvis du genkender alle 8, er det ret usandsynligt, at du nogensinde bliver forfremmet. På den anden side vil det nok også kræve al for megen tilpasning af din personlighed og for mange kompromisser, hvis du skulle ændre på de første 4. Men de sidste 4 kan jeg måske hjælpe dig med.
Ad 1. Du bliver ikke forfremmet, fordi dit arbejde er usynligt
Så længe dit arbejde er usynligt for andre, bliver du ikke forfremmet. Eller værdsat som fortjent. Desværre.
Hvis du altid har været vant til at kunne gætte andres behov og ønsker, ligger det på din rygrad at tage alting af dig selv. Du kan se, når der mangler noget på bordet i mødelokalet og henter det. Du opdager, hvis nogen i lokalet begynder at virke fraværende, og sørger for at indfange deres opmærksomhed igen. Eller du påtager dig uden tøven de 1000 småting i løbet af en dag, som bare skal gøres, men som andre ikke lægger mærke til.
Hvis bare en elpære i en af otte lysekroner er sprunget, så er det tydeligt. Men når alle pærer i lysekronerne virker, er der ingen, der tænker over det. Dit besvær med at finde den rigtige slags, kravle op og skifte den sprungne pære… det har du jo ikke fortalt nogen om. For det er ikke noget særligt. På samme måde kan du rette en programmeringskode, bestille varer til lageret, sørge for blomster til fødselaren eller arrangere alt det praktiske i forbindelse med afdelingsseminaret. Alt det ingen ser…
Ad 2. Du bliver ikke forfremmet, fordi du venter på anerkendelsen
Mange kvinder og impostor-ramte er ydmyge og har en tendens til at knokle – i forhåbningen om, at de så beviser, at de og deres arbejde er værd at anerkende.
Du gør dig umage, dobbelttjekker alle detaljer, yder en ekstra indsats, hver gang der er brug for det, arbejder over, svarer mails sent om aftenen, står til rådighed 24/7, servicerer og hopper på tungen, så snart nogen bare antyder, at det vil de da gerne have, du lige gør.
Til gengæld går du og venter på, at din chef eller andre snart bemærker, hvor meget og hårdt du arbejder. Hvor pligtopfyldende, ansvarsbevidst og flittig du altid er. Hvor mødestabil, fleksibel og hurtig du er. Men i stedet for at få den absolut velfortjente anerkendelse – og bare en simpel tak! – så bliver du taget for givet. Og hvis du bare en enkelt gang afviger fra din høje standard, så får du det straks at vide – og bliver måske ligefrem bebrejdet!
Du går og venter på anerkendelsen – længe og forgæves!
Ad 3. Du bliver ikke forfremmet, fordi du er uundværlig for din chef
Det er andre, som bliver forfremmet. Hver gang. Eller man vælger nogen udefra. Fordi din chef ikke kan undvære dig.
Din chef er nemlig dybt afhængig af dig i din nuværende position og kan derfor være tilbøjelig til at fastholde dig der – i stedet for at forfremme dig eller anbefale dig i en anden del af organisationen. Det ville jo også være som at skyde sig selv i foden. Det er der ingen chefer der gør.
Så når du første gang har samlet dig mod og taget tilløb til at nævne, at du gerne vil noget mere og andet, så får du en sang fra de varme lande.
Det kan ikke lade sig gøre lige nu…
Der er nogle organisationsændringer på vej…
Din stilling kan måske blive ændret i forbindelse med næste budget år…
Det vil nok være fornuftigt, at du samler lidt mere erfaring i dit nuværende job…
Ad 4. Du bliver ikke forfremmet, fordi du ikke står ved dit værd
I langt de flest afdelinger findes der personer, som har masser af selvtillid og aldrig tøver med at fremhæve sig selv og deres arbejde. Nogle af dem er rendyrket varm luft, har ikke bidraget positivt eller ydet en reel indsats, men de går ikke af vejen for at tage æren for andres arbejde.
Hvis du er impostor-ramt vil du være beskeden. Som introvert vil du have svært ved at fremhæve dig selv eller bare sige din mening til afdelingsmøder og andre steder, hvor du kunne have gavn af at være synlig. Det byder dig simpelthen imod at fremhæve dig selv og dit arbejde. Fordi du har lært, at man ikke må prale. Eller du blev tidligt i folkeskolen bedt om at tie stille, “så de andre kunne få en chance for at svare”.
Det er også muligt, du har følt dig forkert, fordi andre ikke kunne følge dine hurtige associationer eller din abstrakte tankegang. De andre har himlet med øjnene, når du sagde noget. Eller du har følt dig dum, fordi du ikke kunne få andre til at forstå, hvad du mente.
Dine dårlige oplevelser har sat sig som lavt selvværd, så du skal ikke nyde noget af at tage ordet i en forsamling.
Uheldigvis er det netop derfor, du bliver overdøvet af selvsikre tågehorn og kolleger, der ikke er blege for at fremhæve sig selv – uanset hvor lidt de reelt kan.
Prøv selv Impostor-testen
Læs også:
- 4 grunde til at begavede ikke gør karriere
- 6 grunde til at kolleger kan være belastende
- Er du impostor-ramt og ny på jobbet eller studiet?
- Ubevidst begavet – derfor mister du tålmodigheden
- Impostor-ramt: Er du en knokler eller en underperformer?
- Impostor-komplekset og hvordan du kommer i Go’morgen Danmark
