Impostor-ramt: Knokler eller underperformer?
Da den tyske forsker Sonja Rohrmann og hendes kolleger i 2016 undersøgte impostor-fænomenet blandt ledere, opdagede de, at der tilsyneladende var to strategier ift. arbejdet:
- At knokle og arbejde meget hårdere end nødvendigt eller
- At underpræstere pga. overspringshandlinger og selvhæmmende adfærd.
De impostor-ramte havde en tendens til at prokrastinere/forfalde til overspringshandlinger og udskyde opgaverne til sidste øjeblik. Dermed kunne et dårligt resultat undskyldes med utilstrækkelig forberedelsestid i stedet for at erkende måske manglende evner (Cowman & Ferrari, 2002, Wand and Kleiman, 2006). Overspringshandlingerne og udskydelserne bliver en del af en selvhæmmende adfærd.
Thompson et al., 2000 fandt også, at impostor-ramte havde et højere niveau af frygt for negative evalueringer. Derfor er de mere motiverede til at præstere for at kunne møde de forventninger, de tror andre har til dem. Det bidrager til perfektionisme hos impostor-ramte.
Ud fra min nu 10 år lange praktiske erfaring med at hjælpe impostor-ramte, kan jeg se tydelige sammenhænge til deres præstationsmønstre og personlighedstræk. Desuden er de impostor-ramte ikke nødvendigvis perfektionister – men de har ofte helt urealistisk høje forventninger til sig selv og er bange for at falde igennem.
NB! De impostor-ramtes egen oplevelse af at underpræstere er en del af deres skæve, negative selvopfattelse. Deres faktiske resultater kan sagtens være fuldt ud på højde med kollegernes eller ligefrem overgå dem (hvis de har en høj IQ).
Impostor-ramt og knokler
Når en impostor-ramt “vælger” strategien at blive en knokler, hænger det både sammen med perfektionistiske personlighedstræk og et stabilt præstationsmønster. Vælger er i anførselstegn, fordi det i virkeligheden er svært at sige, hvad der er hønen eller ægget.
I personlighedstesten ses perfektionismen som:
- Høj score på detaljer/ordenssans/planlægning alt efter hvor personen er mest tilbøjelig til at stræbe efter perfektion
- Høj score på ansvarstagen, fordi personen ofte påtager sig ansvaret for alt muligt
- Lav score på positiv bedømmelse, da personen sjældent er specielt imponeret over andres arbejde.
Når perfektionismen kammer over i at knokle, hænger det typisk sammen med, at personen også har et højt energiniveau og drive:
- Høj score på tempo og fysisk energi – så der bliver udrettet meget og hurtigt
- Høj score på dominans og/eller vedholdenhed – tingene bliver gjort som personen vil have det, og der bliver knoklet på til sidste punktum.
Hos impostor-ramte er det kombineret med lav selvtillid og/eller lavt selvværd. Så uanset hvor meget personen får udrettet, vil han/hun være tilbøjelig til at mene, at det ikke er godt nok. Tingene kan altid gøres lidt bedre og for en sikkerhedsskyld må man hellere tjekke det hele igennem en gang til. Og en gang til…
Det stabile præstationsmønster gør, at personen nærmest konstant er high performer. En rendyrket Duracell-kanin, der bliver ved med at arbejde og knokle, arbejde og knokle, indtil batteriet til slut er brugt helt op.
Stabilt præstationsmønster. Copyrights Ann C. Schødt
Impostor-ramt og underperformer
Hvis den impostor-ramte derimod er underperformer, vil personlighedstesten ikke vise væsentlige tegn på perfektionisme. I stedet kan personen have træk fra en sensitiv/påvirkelig personlighed, som gør dem ekstra sårbare over for kritik.
I personlighedstesten ses det som:
- Lav score på mental modstandskraft – der er mindre filter på, så kritik går rent ind og rammer hårdt
- Lav score på personlig bearbejdning – egne fejl og negativ feedback bliver vendt drejet både grundigt og længe
Det kan yderligere forstærkes af:
- Lav score på humørstabilitet – så personen er let at slå ud og kan blive i dårligt humør over små ting
- Lav score på optimisme – der bliver til en pessimistisk bekymring for, at personen begår fejl
- Høj score på hensyntagen – fordi den impostor-ramte vil gøre alt for at være vellidt og undgå kritik.
Disse træk kan også ses hos perfektionister, og her bliver forskellen præstationsmønstret.
Når en impostor-ramt kæmper med overspringshandlinger, hænger det sammen med det springvise præstationsmønster: Det er simpelthen grundlæggende svært at komme i gang med en opgave og komme i flow. Det kan forstærkes af impostor-følelser, så personen opfatter sig selv som doven og med en rygrad som en regnorm.
Når en impostor-ramt kæmper med at udskyde opgaverne til sidste øjeblik, hænger det sammen med det svingende præstationsmønster. Det er grundlæggende svært at gå i gang med en opgave, hvis deadline ligger et sted ude i fremtiden (= hverken senere i dag, i morgen eller i denne uge).
Hvad kan en impostor-ramt knokler ikke gøre?
At være impostor-ramt knokler er hårdt! Alt skal helst være perfekt. Så personen kan bruge oceaner af tid på at skrive mails, rapporter eller andet, som andre skal læse og bedømme. Det samme gælder præsentationer. Den impostor-ramte perfektionist tjekker alting igen og igen, skriver om, retter, skriver om, retter… og ændrer lige lidt mere her og lidt mere der. Det er en opslidende negativ spiral.
Selv når mailen er sendt, rapporten er afleveret, præsentationen er holdt. Et øjebliks lettelse bliver straks afløst af bekymring for, hvad modtageren synes og mener. Hvordan den impostor-ramte nu bliver bedømt…!
Du skal bare lade være med at være så perfektionistisk.
Sænk forventningerne til dig selv.
80 % er godt nok.
Hvor mange impostor-ramte perfektionister har ikke fået de råd?
Når man er perfektionist, er det en del af personligheden, og derfor kan man ikke bare lade være med at være perfektionistisk. Det tager tid og kræver en stor, vedholdende indsats at ændre sin personlighed.
At sænke forventningerne til sig selv er også tæt på umuligt. Fordi det er deri hele personens motivation ligger: At forsøge at leve op til andres og egne høje forventninger. Samtidig er det elastik i metermål. Den impostor-ramte er dybt afhængig af andres anerkendelse og positive feedback og vil derfor nødvendigvis gøre alt for at opnå den. Ikke at leve op til forventningerne er slet ikke en mulighed.
En impostor-ramt perfektionist har absolut ingen fornemmelse af, hvornår noget er godt nok. For det er det i princippet aldrig. Derfor er 80 % totalt abstrakt. Fordi personen er nødt til at yde sit ypperste hver eneste gang. Det, der for den impostor-ramte nærmer sig 100 %, vil for andre svare til 200 %.
Derfor nytter de velmenende råd ingenting.
Hvad kan en impostor-ramt knokler gøre?
I stedet skal du afstemme forventninger: Før du begynder, under opstarten, undervejs, lidt senere, nærmere deadline osv. Indtil du har en mere realistisk fornemmelse af, hvad der forventes af dig.
Den anden anbefaling er: Stop i tide! Det kan andre ikke vurdere for dig. Men det kan dit helbred. Når du får tegn på stress såsom søvnløshed, ængstelse, angst, overdrevent mange bekymringer om alt muligt, ondt i maven osv. Så skal du stoppe op og lytte til din krop. Den forsøger faktisk at fortælle dig noget. Du kan ikke blive ved med at fortsætte på samme måde. Den prøver at sige, at du har brug for hjælp. Nu!
Hvad kan en impostor-ramt underperformer ikke gøre?
Impostor-ramte med meget af det springvise og det svingende præstationsmønster kæmper primært med sig selv. De synes, at de er dovne og har nærmest kronisk dårlig samvittighed. De slår sig selv i hovedet og i stedet for at sænke overliggeren til det overkommelige, og de plager sig selv med alle mulige selvbebrejdelser. For de syntes helt klart, at det, de får gjort, er alt for lidt og for dårligt. De burde have fået gjort meget mere.
De har ualmindeligt svært ved at acceptere, at de ikke kan tage sig sammen. At de ikke kan komme i gang. At de ikke får gjort alt det, de forventer af sig selv, at de skal gøre.
De har med andre ord en meget negativ, kritisk og bebrejdende holdning til sig selv. Ofte er de skuffede! Og de sammenligner sig selv med andre, hvilket i sagens impostor-natur gør det hele meget værre.
Impostor-ramte underperformere kan ikke tage sig sammen. Skal og Burde nytter ikke.
Deres præstationsmønster gør det også umuligt at gå i gang i god tid. Visionerne er store, mens den konkrete, lavpraktiske planlægning er tæt på ikkeeksisterende. To-do-listen er uendelig, og tiden altid knap. De er med andre ord ikke specielt realistiske.
Hvad kan en impostor-ramt underperformer gøre?
Personer med meget af det svingende præstationsmønster har brug for mål. Vel at mærke kortsigtede og konkrete mål.
Så spørg dig selv: Hvad er de 3 vigtigste ting, jeg skal have gjort i dag?
Ikke mere end 3 ting. Hvis du når alle 3 ting, kan du altid finde på en ting mere. Og så kommer der som regel noget ind både fra højre og venstre, som du ikke havde forudset. Det skal du også have tid til.
Personer med meget af det springvise præstationsmønster er drevet af lyst, mening og passion. Pligt og tvang har den modsatte effekt: Du får ikke gjort noget, og den sorte samvittighed bliver endnu sortere.
Spørg derfor dig selv: Hvilken af de her 3 ting, har jeg lyst til at begynde med? Hvad giver mest mening for mig at gøre i dag? Hvad brænder jeg mest for lige nu?
For personer med det springvise præstationsmønster fungerer det. Og det er helt okay at begynde med desserten. Fordi du er drevet af lyst og får mere energi af at gøre noget, du har lyst til.
Prøv selv Impostor-testen
Tjek selv dit Præstationsmønster
