Boreout og høj IQ
Alle kan kede sig og have opgaver på jobbet, de ikke har lyst til at gå i gang med. Især rutinearbejde kan være kedeligt.
Det er sundt at kede sig!
Siges det.
Jo, i en kort periode, hvis det giver tid til at reflektere og tænke kreativt. Men ikke hvis det sker tit og står på i en længere periode. For så vil det dræne dig for energi.
- Keder du dig ofte på jobbet?
- Savner du udfordringer?
- Har du svært ved at komme i gang med opgaverne?
- Kæmper du med overspringshandlinger?
- Er du træt efter arbejde, selvom du næsten ikke har lavet noget?
Når du har en høj IQ, kommer du hurtigere til at kede dig. Du har en stejl indlæringskurve, så de opgaver andre tager et halvt år om at komme godt ind i, kan du klare efter en måned. Og allerede efter at have løst en kompleks opgave én gang, mister du interessen, fordi du ikke længere bliver udfordret af den. Derfor er der også større risiko for, at du bliver ramt af boreout.
Læs også: Derfor rammer boreout især de begavede
Boreout og demotivation
Boreout blev opdaget af managementkonsulenterne Rothlin og Werder tilbage i 2007, men det er først i de seneste år, der er begyndt at komme lidt opmærksomhed på det her i Danmark. Det er der flere grunde til:
- Kedsomhed på jobbet er et tabu
- Boreout kommer langsomt snigende
- Personen har dårlig samvittighed og er flov over at kede sig.
Boreout hænger desuden tæt sammen med demotivation, og den kan have varierende udtryk og årsager. Motivationen afhænger nemlig af dit personlige præstationsmønster.
Prøv selv Boreout-testen
Boreout og det svingende præstationsmønster
Med mest af det svingende præstationsmønster kommer din energi i bølger ligesom vekselstrøm. Du motiveres af vilje, pres, mål og resultater. Derfor bliver du demotiveret når:
- Der ikke er noget, der haster eller brænder på
- Du ikke har et kortsigtet og konkret mål at nå
- Du ikke helt ved, hvad du vil med dit arbejdsliv.
I praksis kan du have 500+ mails i din indboks, men hvis der ikke er nogen af dem, der rigtigt haster eller hurtigt kan løses, vil der bare komme flere mails for hver dag. Du kan ikke tage dig sammen til at komme i gang, alle opgaver er kedelige og kan udskydes på ubestemt tid. Især hvis du er imellem jobs.
Du savner at få en hasteopgave og få pulsen op igen. Jo længere tid der går på den måde, desto lavere kommer du ned i gear, og desto sværere bliver det for dig at tage dig sammen til selv de mest simple opgaver. Eller især dem, fordi de ikke udfordrer dig. Og du keder dig jammerligt!
Når du har mest af det svingende præstationsmønster, kan boreout ligne stress eller udbrændthed alt efter, om du har alt for mange kedelige opgaver, og du aldrig får tid til at restituere. Eller du er massivt understimuleret og lige så langsomt brænder ud. Så er du nemlig tvunget til konstant at være i en af dine to krisezoner.
Boreout og det stabile præstationsmønster
Med mest af det stabile præstationsmønster flyder din energi som jævnstrøm, og du foretrækker at planlægge og fordele arbejdspresset jævnt, så der hele tiden er noget, du kan gå i gang med. Du er drevet af pligt, ansvarsfølelse og den gode samvittighed ved at få tingene gjort færdigt. Derfor bliver du demotiveret når:
- Der er for lidt at lave, så du bliver nødt til at strække opgaverne
- Du ikke ved, hvad du skal lave i morgen eller resten af ugen
- Der ikke er nogen, der har brug for din hjælp eller det, du kan.
Du kan føle dig unyttig, overflødig og rastløs, når der ikke er nogen, der har brug for dit arbejde, og det giver dig en sjælden dårlig samvittighed. Du har det bedst med hele tiden at være beskæftiget med et eller andet – både på jobbet og i din fritid, så kedsomheden dræner dig for energi. Du har brug for nogen, der har brug for dig. Noget at stå op til, så du kan være effektiv og nyttig.
Hvis du har mest af det stabile præstationsmønster, kan boreout være længe undervejs. Enten kommer du til at påtage dig alt for mange kedelige pligtopgaver i alt for lang tid, så du bruger for megen energi på noget, der ikke stimulerer dig. Det kan ende med stresslignende udbrændthed. Eller også har du alt for få og nemme opgaver, som du er nødt til at strække tyndt ud over dine dage, mens du føler dig unyttig. Så ligner boreout en mild depression med trist humør og ulyst til at stå op og komme i gang med dagen.
Boreout og det springvise præstationsmønster
Med mest af det springvise præstationsmønster, er du enten tændt eller slukket. Du drives af lyst, personlig passion og en form for mening. Enten er du motiveret, kommer i gang og er super effektiv, når du er i flow. Så du bliver revet med og kan fuldstændigt glemme tid og sted. Eller også kan du ikke komme i gang og bliver i stedet bortført af diverse overspringshandlinger. Du bliver demotiveret, når:
- Du har alt for mange kedelige drift- og skal-opgaver
- Opgaverne ikke giver nogen mening eller tjener noget formål
- Du hele tiden bliver forstyrret og forhindret i at komme i flow.
Du kan lide af kronisk dårlig samvittighed over ikke at få lavet noget, og for hver dag uden en effektiv periode uden flow, bliver det bare værre. Du bliver gradvist drænet for energi, humøret svinger og det hele virker mere og mere meningsløst. Du har så meget brug for at kunne engagere dig og brænde for det, du laver.
Når du har mest af det springvise præstationsmønster, kan boreout over en periode bygge sig op inde i dig, indtil læsset en dag vælter, og du crasher fuldstændigt. For andre kan det virke pludseligt og voldsomt, men du har længe fornemmet, at du ikke havde lyst til at gå på arbejde. Det var kun et spørgsmål om tid…
Boreouts kedelige konsekvenser
Boreout er ikke en diagnose eller reel sygdom, men konsekvensen af længere tids intens kedsomhed kan i værste fald blive en sygemelding med stress, udbrændthed eller et brat sammenbrud.
Inden det bliver så slemt, kan du have været aktivt jobsøgende. Eller du kan have resigneret, fordi jobbet er vellønnet, ligger tæt på din bopæl og er nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen. Men for hvert afslag på et andet job, får din selvtillid et hak, og du kan komme stærkt i tvivl om, hvad du egentlig kan.
Efter en længere periodes kedsomhed kan det kamme over i boreout og generel mistrivsel. Det går ud over din livskvalitet.
Derfor er det vigtigt at opdage og gøre noget ved boreout i tide.
Når du scorer 30-39, skal du aktivt gøre noget for at ændre din jobsituation.
Når du først scorer 40-50, kan det kun gå for langsomt, og det kan kræve både hjælp og længere tids restitution at komme tilbage på sporet. Fordi du enten er blevet sygemeldt eller er hastigt på vej til at blive det.
Prøv selv Boreout-testen
Tjek selv dit Præstationsmønster
