Hvorfor keder du dig på jobbet?
I sidste uge blev jeg interviewet om boreout til et program på Radio 4. I modsætning til tidligere interviews kom det til at handle om de overordnede grunde til, at så mange ansatte keder sig på jobbet. I dette indlæg tillader jeg mig at lufte et par tabuiserede og/eller kontroversielle kæpheste.
Her er de 5 fatale grunde til, at du keder dig:
- Dig selv – primært pga. din høje IQ
- Jobbet og/eller chefen – passer ikke til dig
- Teknologien – alle skal være deres egen sekretær
- Meningsløst pseudoarbejde – management frem for leadership
- Tabuer i samfundet – ingen tør protestere mod kedsomheden.
Når du keder dig meget i længere tid, kan du rammes af boreout – kronisk kedsomhed, der kan have samme symptomer som udbrændthed og stress. I bedste fald arbejder du mere langsomt, i værste fald bliver du sygemeldt. Jo mere og længere tid du keder dig, desto mere går det ud over din selvtillid, så du ikke brænder igennem til en evt. jobsamtale – og du bliver fanget i en negativ spiral.
Prøv selv Boreout-testen
Ad. 1: Du keder dig, fordi du er intelligent
Hvis du er blandt de 10 % bedst begavede, har du en stejlere indlæringskurve end 90 % af befolkningen og kommer derfor også hurtigere til at kede dig. I testen ovenfor ligger gennemsnittet af normgruppen (3000 ledere og funktionærer i alderen 20-65 år) omkring 50.
Kloge mennesker keder sig aldrig. Det passer ikke. Tværtimod.
Jo højere IQ, desto mere kedsomhed. Og det starter allerede i børnehaveklassen, når børnene kun må lære ét bogstav om ugen. Eller når de tvinges til at lave flere af de samme alt for nemme og kedelige regneopgaver.
Som en af mine højt begavede klienter udtrykte det:
Jeg gik ikke i skole for at lære noget. Jeg gik i skole for at vise, hvad jeg kunne!
Men hun sad med hånden oppe forgæves. Fordi alle jo skulle høres og have mulighed for at svare. Så de mest intelligente lærer tidligt, at de bare skal tie stille, holde deres viden for sig selv og prøve at være som de andre. Hvilket er en af grundene til, at mange begavede føler sig forkerte og får lavt selvværd. Mange af dem rammes også af impostor-fænomenet.
Læs også: Derfor rammer boreout især de mest begavede
Ad 2. Du keder dig, fordi jobbet og/eller chefen er forkert
Mange af de mest intelligente har oplevet at få afslag efter flere jobsamtaler:
Vi tror ikke, vi kan holde på dig.
Du virker overkvalificeret til jobbet.
Andre gange lander du et job, der snart viser sig slet ikke at svare til det, du blev stillet i udsigt.
Når jobbet er det forkerte til dig, løber du hurtigt tør for opgaver og udfordringer. Der er alt for lidt at lave. Så din chef siger:
Kan du ikke tage den lidt med ro? De andre skal jo også have noget at lave.
Dermed har du også fået den forkerte chef, der ikke forstår at bringe dine kompetencer og store potentiale i spil.
Alt for mange chefer mangler fantasi og mod til at ansætte en intelligent medarbejder. Jobbet er som en snæver, firkantet kasse, hvor du skal erstatte en tidligere firkantet medarbejder. Det skal helst være en ‘Mercuri-ansættelse’ – en med erfaring fra præcist samme job og branche. Plug and play fra dag et.
Indrømmet: Intelligente medarbejdere kan være krævende. De stiller spørgsmål. Ønsker forklaringer og begrundelser for, hvorfor en given opgave skal løses på en bestemt måde. Til gengæld kan de tænke ud af boksen, løse opgaverne hurtigere og bedre. Men mange af dem har brug for mening og formål for at kunne yde deres bedste (især hvis de har meget af det springvise præstationsmønster).
Læs også: God kemi handler om IQ – fordi lige børn leger bedst
Ad 3. Teknologien har gjort dit arbejde mere kedeligt
Her har jeg nok et par kontroversielle synspunkter, men helt ærligt:
Hvorfor skal de varme hænder tvinges til at betjene en computer?!
At forlange at SOSU-assistenter, sygeplejersker og andre, der primært arbejder med mennesker, også skal kunne betjene en computer er fint nok – i deres fritid. Eller hvis de skal hjælpe en ældre borger med at bruge MitID. Men resten af tiden har de da mange andre meget vigtigere opgaver såsom personlig pleje, almen omsorg og empatiske, nærværende samtaler med mennesker, der ofte er alene det meste af dagen.
Jeg forstår altså godt, hvis du keder dig med tidsregistrering og lignende.
Hvorfor skal ledere også være deres egen sekretær?
Da jeg entrede arbejdsmarkedet som kontorelev tilbage i slut-80’erne, var det langt fra alle, der havde en PC. Det var sekretærerne, der styrede ledernes kalendere, skrev deres breve og ordnede alt det administrative. En sekretær havde sans for detaljer, var eminent til stavning og grammatik, ligesom hun (typisk en kvinde) var lynhurtig på tasterne. Så kunne lederen fokusere på strategien, indholdet af møder, træffe beslutninger og være en god leder for sine medarbejdere.
Nu skal ledere selv læse og besvare de ofte 100+ mails de får hver dag, lave utallige PowerPoints til møder, huske at gemme boardingpas og diverse bilag, så de kan udfylde en administrativ korrekt rejseafregning.
Jeg kan godt forstå, hvis du ofte oplever, at dine dage fragmenteres og primært bruges på kedelige opgaver. Dertil kommer så, at internettet har spoleret din mulighed for at holde helt fri, når du tager hjem, fordi du altid lige kan gå online og derfor altid står til rådighed…
Teknologien er både en velsignelse og en forbandelse. Men kunne de ansatte ikke i det mindste få lov at udføre det arbejde, der reelt skaber værdi?!
Ad 4. Du keder dig pga. meningsløst pseudoarbejde
Da jeg i 2011 droppede karrieren som HR Manager, var det først og fremmest, fordi jeg i stigende grad havde oplevet at bruge tid på at taste tal og navne ind i regneark samt udarbejde procedurer og processer, som jeg efterfølgende skulle sikre blev fulgt. Altså management frem for leadership. Det var afgjort ikke derfor, jeg havde valgt at arbejde med Human Resources, og så skrev jeg Behovsbestemt HR-ledelse – virksomhedens behov og de menneskelige ressourcer.
Personer, der mest arbejder med mennesker og udfører konkret fysisk arbejde, rammes sjældent af boreout. Fordi de får umiddelbar feedback på deres indsats, opnår et synligt resultat og gør en forskel for nogen.
Hvor meget af din daglige arbejdstid bruger du på at løse meningsfulde og værdiskabende opgaver – sammen med eller for andre mennesker?
Og hvor meget af tiden spilder du på formålsløse registreringer og pseudoarbejde?
Læs også: 3 grunde til, at pseudoarbejde er værre for de begavede
Ad 5. Tabuerne holder alle fast i kedsomheden
Der er flere tabuer på arbejdsmarkedet, som kan medvirke til, at så mange keder sig og lider i det skjulte:
Ingen må være mere intelligente end andre i middelmådighedens Danmark.
Ingen vil indrømme, at de keder sig, fordi kloge mennesker efter sigende aldrig keder sig.
Ingen tør sige, de har for lidt at lave, fordi de så kan miste deres job eller myndigheden sin bevilling.
Ingen har viljen til at stoppe pseudoarbejdet, fordi der er gået statusinflation i at have travlt.
Ingen må føle sig for fine til kedelige rutineopgaver, fordi de så virker forkælede og uddannelsessnobbede.
Hvordan kan DU ændre på nogen af tabuerne eller grundene til at du keder dig? Tja, du kan måske begynde med at dele dette indlæg med dit netværk…
NB! Hvis du scorer over 30 i boreout-testen kan du kontakte mig, så du kan få sparring på og støtte til at komme ud af boreout-spiralen.
Kedsomhedstrodsige hilsner
Ann C.
Læs også:
