Perfektionister og personer ramt af impostor-fænomenet har en klar tendens til at fokusere på hullerne i stedet for osten og fejlene frem for succesen.
- Har du ofte klaret en prøve eller opgave godt, selvom du på forhånd var bange for, at du ikke kunne klare den så godt?
- Hvis du får en masse ros og anerkendelse for noget, du har opnået, har du så en tendens til at nedvurdere betydningen af det?
- Har du en tendens til at huske de episoder, hvor du ikke ydede dit bedste, bedre end de gange, hvor du gjorde?
- Er du af og til skuffet over, hvad du har opnået, og tænker, at du burde have opnået meget mere?
Det er de 4 spørgsmål i impostor-testen, som flest respondenter oplever som værende meget sande. I skrivende stund har 470 personer prøvet testen, heraf 24,5% mænd og 75,5% kvinder. Der er sandsynligvis et stort antal ledere blandt respondenterne, da mange af dem besvarede testen efter denne artikel på Lederweb:
Er du også bange for, at de gennemskuer dig?
Her er nogle eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk, og hvad du kan gøre ved det.
For høje forventninger til dig selv
Både hvis du er perfektionistisk og/eller ramt af impostor-fænomenet vil du være tilbøjelig til at have meget høje forventninger til dig selv og dine præstationer. Fordi du gjorde det godt sidst og plejer at klare dig rimeligt godt.
Men her fra kan der være nogle forskelle mellem perfektionister og “rene impostors”. For perfektionister knokler, fordyber sig i detaljerne, retter fejl, gør tingene om, eftertjekker og kan have temmelig svært ved at blive færdig. I personlighedstesten scorer de typisk meget højt på detaljer og/eller ordenssans. “Rene impostors” kan derimod score under middel på detaljer i personlighedstesten, og de oplever heller ikke sig selv som perfektionister. Deres problem opstår oftere før de skal i gang med opgaven – de blokerer, laver overspringshandlinger og har svært ved overhovedet at komme igang, eller de kan ligefrem opgive på forhånd, fordi det virker for uoverskueligt at skulle forsøge at leve op til deres egne tårnhøje forventninger.
Perfektionister kan i øvrigt godt have en udmærket selvtillid, fordi de trods alt kan se tilbage på adskillige opgaver, som de har løst godt. “Rene impostors” kan have lavere selvtillid og fokusere på, at denne gang går det galt, denne gang bliver det åbenlyst for enhver, hvor lidt de kan og ved, så frygten for at fejle giver dem præstationsangst, samtidig med, at de har mere end almindeligt svært ved at anerkende deres egen succes – de ser den simpelthen ikke.
Perfektionister kan med fordel øve sig i at afslutte opgaven, når de selv har en oplevelse af, at de er ca. 70-80% igennem, men langt fra synes, at de er færdige.
Impostors kan skrive en liste over de tilsvarende opgaver, de har løst, og dokumentere over for sig selv, hvor mange gange og i hvilket grad, det faktisk er gået godt for dem før – altså udarbejde en succesliste.
Husker dine fejl for godt
Uanset, om du er perfektionist eller ramt af impostor-fænomenet, kan du have en klar tendens til at huske dine små fejl, eller de episoder, hvor du ikke ydede dit bedste/ikke lykkedes helt med tingene, meget bedre end de gange, hvor det gik godt. Kæden hopper nemt af, og tingene kommer ud af proportioner.
For nylig sendte jeg mit 3. generelle nyhedsbrev ud, og da jeg næste morgen tjekkede, opdagede jeg, at der af en eller anden grund var kommet et forkert tag ind i indledningen i stedet for tag’et til abonnenternes fornavn – og 3 af dem havde afmeldt sig nyhedsbrevet! Jeg var tæt på at dø af skam og ærgrelse! For selvfølgelig tænkte jeg, at der var en sammenhæng imellem min fejl og de 3 afmeldinger. Blot for at komme med et friskt eksempel fra en moderat impostor (der scorer lavt på detaljer i personlighedstesten).
Har du oplevet noget tilsvarende?
Her er et forslag til, hvad du som perfektionist og/eller impostor kan gøre:
- Sæt i perspektiv – hvor stor er fejlen relativt set, hvor mange gange har du løst en tilsvarende opgave uden at begå den fejl, og hvor sandsynligt er det, at andre kunne begå en tilsvarende fejl?
- Ret fejlen, hvis du kan – sig undskyld, hvis du har trådt nogen over tæerne og ret/undgå fejlen fremadrettet
- Lær af dine fejl – så du sørger for ikke at gentage netop den fejl en anden gang og kom så videre
- Sig pyt! – og tilgiv dig selv, at du er menneskelig, at du begår fejl
Nedvurderer dig selv og dine præstationer
Hvis du synes, at andre har gjort noget godt eller opnået imponerende resultater, vil du så ikke sige det til dem, rose og anerkende dem? Vil du ikke synes, at det er lidt mærkeligt, hvis de bare afviser det med en bemærkning om, at det “ikke er noget særligt” eller at de “kunne have gjort det meget bedre”? Det er omtrent sådan de andre har det, når de forsøger at rose dig. Fordi rosen og anerkendelse preller af som vand på en gås. Eller du går ligefrem i gang med at nedgøre dig selv eller dine præstationer.
Som forleden, da min feriegæstende søster roste min madlavning, og jeg røg i med begge ben. For jeg syntes vitterlig ikke, at det være noget særligt – det var hurtigt lavet og retter, jeg havde lavet flere gange før, så det havde tilmed været nemt. Meget langt fra gourmet-mad. Men det ændrer vel ikke ved, at hun og børnene blev mætte og syntes, at det smagte godt…
Så uanset, om du er perfektionist eller impostor, kan du med fordel øve dig i følgende:
- Sig tak – og ti så stille med alle dine nedvurderinger!
- Respekter andres mening – også selvom du er lidt eller meget uenig med dem
- Tag imod rosen og anerkendelsen – den er til dig, så lad nu være med at være så utaknemmelig
- Gem den positive feedback – og læs den igen på en regnvejrsdag, hvor selvtilliden synes at være skyllet væk
Læs også:
